TRIM-TJEKLISTE
Denne liste er et trimtjek og en hurtig guide til at kontrollere riggen og trimme sejlene
📸 X-Yachts
Bådens trim
Riggens grundtrim
- Har vantskruerne fået fedt eller olie, så de ikke brænder sammen, når de spændes hårdt og efterspændes?
- Står masten helt lige sideværts?
- Har masten den rigtige hældning, så båden balancerer på roret (sejl først med båden)?
- Forkrummer masten en halv til en hel profilbredde?
- Står overvantene meget hårdt?
- (de må ikke stå slække i læ under sejlads).
- Står mellemvantene korrekt?
- Er kickingstrap’en i orden og velfungerende?
Sejlenes grundtrim
- Er genuaen eller fokkens skødevisere sat til at twiste (åbne) forsejlet korrekt under de mest almindelige vindforhold?
- Er der sat mærker på genua- eller fokkeskødeskinner til placering af skødevognene til forskellige vindstyrker?
- Er der sat mærker på storskødet og evt. hal til løjgangen til hurtigt at trimme båden korrekt til de mest almindelige vindforhold?
- Er der sat mærker på bådens fald, hækstag og evt. bagstag til det mest almindelige vind- og vejrforhold?
Båden rigges af
Dette afrigningstjek er vigtigt, fordi eventuelle skader kan blive udbedret i løbet af vinteren, så de er klar, når båden skal rigges til igen. Gå alle syningerne i sejlene efter og tjek om de er i orden. Især i agterliget.
- Er lommelukningen til sejlpindene i orden?
- Virker lukninger med velcro stadig som de skal?
- Er alle fald, skøder og trimliner i orden med intakt strømpe? Vask dem evt. i vaskemaskinen i en lukket stofpose.
- Er alle vant, stag og andre wirer i orden og fri for lus?
Hvad kan jeg gøre?
Når båden krænger for meget på kryds og halvvind?
- Åbn kappen i toppen af storsejlet med hækstag og storskøde, og åbn genuaen ved at flytte skødeviseren bagud.
- Flad sejlene yderligere med faldet, bomudhalet og cunningham.
- Reb altid storsejlet først, hvis båden stadig krænger for meget.
- Rul ind på genuaen, hvis båden stadig krænger før meget, når 2. reb er taget.
- Hvis båden krænger for meget og storsejlet ikke kan flades tilstrækkeligt med trimhalene, så overvej at udskifte det.
Når båden er hård på roret med gennaker eller spiler?
- Slæk så meget på skødet at båden bliver helt eller næsten neutral på roret.
Når båden ruller for meget på rumskødssejlads?
- Tjek om kickingstrap’en er sat tilstrækkeligt, for ellers bliver sejlet for åbent. Ellers hal lidt ind på storskødet. I nogle kombinationer af vind og sø er det dog uundgåeligt at båden vil rulle.
- Ved spilersejlads kan båden også rulle, hvis stagen står for højt og/eller skøde og gaj er sat for løst.
Når båden er lægirig?
- Lægirighed er, når båden hele tiden selv vil falde af og skal styres op mod vinden.
- Tjek om storsejlet er skødet for løst, eller løjgangen er skødet for langt mod læ.
- Husk at øverste sejlpind skal stå parallelt med bommen.
- Hvis det ikke hjælper at trimme storsejlet, så flyt om muligt mastefoden lidt tilbag i båden. Ellers læg masten lidt ned.
Når båden er luvgirig?
- Luvgirighed mærkes på at man skal bruge kræfter på forhindre båden i at skære op.
- Tjek om storsejlet er skødet for hårdt, eller løjgangen er halet for langt mod luv.
- Husk at øverste sejlpind skal stå parallelt med bommen.
- Tjek om genuaen er halet tilstrækkeligt hjem, og at den ikke åbner for meget.
- Hvis det ikke hjælper at trimme sejlene, så flyt om muligt mastefoden lidt frem i båden. Ellers rejs masten lidt op, dog aldrig længere end til lodret.
- Hvis båden er luvgirig og storsejlet hult på grund af alder eller blød sejldug, så overvej at udskifte sejlet.
Læs også:
Nye sejl giver ekstra sejlglæde
Sådan sættes masten rigtigt
Så nemt trimmes storsejlet
Så nemt trimmes genua og fok
Så nemt trimmes spiler og gennaker
Download hele vores trimguide til cruising her!
Få et tilbud på nye North sejl