NORTH SAILS BLOG

NORTH SAILS DOMINATES 2022 POLAR BEAR WINTER SERIES Exciting Racing For Vancouver Rowing Club North Sails sponsored the 2022 Polar Bear series run by the Vancouver Rowing Club and it wrapped up this weekend with two final races. 43 boats were registered and raced over 4 Sunday's between February and March. Results were very tight which made for very exciting racing, some of the division winners were decided on the last leg on the final Sunday. Congratulations to North Sails customers who finished with podium spots. Full Results here. Drew Mitchell from North Sails Vancouver was on the water taking video and pictures for the 2nd race of the series. He ran a webinar debrief and it can be viewed here. PRO of the event Jennifer Ross shared, "We had 19 race committee volunteers join us on 4 different VRC member volunteered committee vessels. We had three different race officers run race days this year, including Kathy Parslow and Mike Hughes from WVYC. We had 45 boats register from 6 clubs. (Including 20 boats with a PHRF rating under 100, necessitating a split up into a new Div 0 this year). North Sails Vancouver loft returned as the Polar Bear Series sponsor, continuing to provide support to the event and racers on and off the water. An assortment of North Sails swag from bags and belts to books was appreciated by door prize winners this year, won via ticket raffle during the reading of the day's results back at the club after racing." READ MORE

NORTH SAILS CERTIFIED SERVICE HAS YOU COVERED Summer Sail Service on the South Coast This summer on the south coast of England, North Sails Certified Service will be available from our lofts in Gosport, Plymouth and Cowes. Our service loft in heart of Cowes Yacht Haven is now open every Monday and Thursday from 09:00 - 17:00. The loft has you covered for regatta support at the main events running out of Cowes throughout the season, kicking off with the RORC Easter Challenge on the 15th - 17th April. With our onsite team of experienced sailmakers, we aim to provide the best local service for you. With the summer season just round the corner and some teams taking advantage of the nicer spring weather, now is a great time to make sure your sails have been serviced. Having your sails inspected at least once a season can prevent small problems from becoming big ones. Whilst this may serve as a reminder to get your sails serviced by the professionals, here are some tips for you to make sure you and your crew are looking after and getting the most out of your sails. 📸 Tim Wright SAIL CARE & MAINTENANCE TIPS Use your sails in their designed wind ranges. If you don’t know the recommended wind ranges for your sails, contact your North sailmaker. When leaving the boat, ease the jib halyard, main halyard, and outhaul to prevent permanent luff and foot stretching. Releasing batten tension also reduces distortion at the batten ends. Limit exposure to the sun for extended periods of time. UV rays are one of your sail’s worst enemies. Roller furling genoas should have UV-resistant material covering the leech and foot. If you store your mainsail on the boom, make sure it is always covered when not in use. Rinse your sails with fresh water and dry thoroughly before storing, to prevent mildew and colour bleeding in spinnakers. Rinse fittings in fresh water to help prevent corrosion. Store dry sails in a well-ventilated location. And remember, making sure they are dry is as important as the initial rinse. Wet sails create mould issues. Avoid folding sails on the same fold lines so that small creases don’t become permanent. Regularly rinse sail bag zippers or lubricate with silicone spray. Patch minor tears as soon as possible with a pressure sensitive adhesive (PSA). Avoid using duct tape! Check nylon/polyester downwind sails a few times each season for small tears. Catching small holes early can reduce the chance of them becoming bigger tears. Spray luff tapes on both genoas and mainsails as they slide up the track, using a Mclube-style lubricant. This will help clean the tracks and make hoisting and dropping easier. Have your North Sail Certified Service expert inspect your sails at least once a season. Regular inspection will prevent small problems from becoming big ones. Ask your local loft to create an onboard sail repair kit for your specific sails.   Opening Times Gosport- Monday-Friday | 0900-1700 Cowes Yacht Haven- Monday and Thursday | 0900-1700 + key regatta weekends Plymouth- Monday – Friday | 0900-1730 READ MORE

Hur mycket stryk tål egentligen ett racingsegel? En titt på utvecklingen i några av världens tuffaste kappseglingar 📸 Studio Borlenghi Kappsegling på högsta internationella nivå har utvecklats enormt mycket på senare år. Båtarna är snabbare än någonsin och bjuder på spektakulära scener som kan få adrenalinet att rusa även hos den som bara följer seglingarna från TV-soffan. I senaste America’s Cup fick vi exempelvis se de 23 meter långa och 6,5 ton tunga båtarna bokstavligt talat flyga fram i farter på upp mot 50 knop. Liknande scener utspelades ungefär samtidigt under Vendée Globe, där de 18 meter långa IMOCA-båtarna dundrade fram över världshaven i farter som ibland närmade sig 40 knop. Båda båttyperna är extrema kolfiberbyggen utrustade med foils som lyfter skrovet ur vattnet och möjliggör de höga farterna. Men i övrigt är de varandras motpoler: Om America’s Cup är motsvarigheten till Formel 1-seriens sprintrace så kan Vendée Globe liknas vid att köra Paris-Dakar utan ett enda pitstop. En America’s Cup båt har en besättning på elva personer, ett race tar sällan mer än en halvtimma, banan ligger på skyddat vatten och man seglar inte i över 21 knops vind (knappt 11 m/s). Vendée Globe är en solokappsegling nonstop runt jorden. Det 24000 sjömil långa racet tar ungefär tre månader att segla och under resans gång passeras några av världens mest stormdrabbade farvatten. Bara att ta sig i mål är en bedrift. Av de totalt 165 seglare som deltagit sedan starten 1989 har bara 88 lyckats fullfölja. Övriga har tvingats uppsöka nödhamn eller räddats under dramatiska former från sjunkande eller kappsejsade båtar. Att Vendée Globe utsätter seglarna och all utrustning för oerhörda påfrestningar är närmast ett understatement. Det gäller inte minst seglen. De måste tåla stormarna i ”The Roaring Forties” och vid Kap Horn. De måste tåla hettan vid ekvatorn och kylan utanför Antarktis. Och de måste tåla det fladder och den omilda behandling som är ofrånkomligt när en ensam, ständigt trött person måste sköta allting ombord. 📸 Pierre Bouras 3Di – en unik segelteknologi North Sails har sedan länge en dominerande ställning i egentligen all kappsegling på internationell toppnivå. Det är bara att titta på resultatlistorna. I senaste America’s Cup var det bara en båt som inte hade North-segel, och det var den som först eliminerades från tävlingen. Och i Vendée Globe var 75 procent av de 33 startande båtarna – inklusive de åtta första i resultatlistan – utrustade med North-segel. En anledning till populariteten hos världens kappseglare är det som North Sails kallar 3Di. Det är en unik segelteknologi som bygger på helt andra principer än de konventionella, filmbaserade segel som resten av branschen förlitar sig på. Den största skillnaden är just att ett 3Di-segel inte innehåller någon mylarfilm. Det är istället en kompositkonstruktion och seglet byggs på samma sätt som ett båtskrov eller en kolfibermast: Riktad fiber, tunn som ett hårstrå, mättas med ett tvåkomponents resin och läggs upp i otaliga lager på en tredimensionell gjutform. Värme sätter igång härdningen och när det har härdat färdigt har de två materialen omvandlats till ett enda homogent material. Konstruktionen är extremt stabil, seglet kan inte delaminera och fiberhalten är nästan dubbelt så hög jämfört med ett konventionellt membransegel. Resultatet är marknadens lättaste och stummaste segel. Men den kanske viktigaste skillnaden är att de även har en slitstyrka och en livslängd som andra prestandasegel inte kommer i närheten av. 📸 Jean Marie Liot Alea Det finns ett 3Di-segel för alla typer av seglare 3Di-teknologin lanserades 2010 och var från början inriktad mot kappsegling. Men idag har vi tre olika typer av 3Di-segel som tillsammans täcker in i stort sett alla typer av båtar. 3Di OCEAN är utvecklat för cruising men levererar prestanda i nivå med konventionella, mylarbaserade racingsegel. 3Di ENDURANCE innebär ytterligare ett kliv uppåt på prestandastegen och har använts i allt från Gotland Runt till Volvo Ocean Race. Och så har vi 3Di RAW. Modellen är utvecklad enbart för maximal prestanda och är strippad på allt som inte ökar farten. Här saknas bland annat de två yttre skyddande lager som finns på de andra 3Di-modellerna. Det gör 3Di RAW till världens mest potenta racingsegel alla kategorier, men det är inte lika robust och hållbart som de andra 3Di-modellerna. Det kan man förstås stå ut med i America’s Cup, där 3Di RAW är det självklara valet. Intressant nog har seglarna i Vendée Globe nu kommit till samma slutsats. I senaste upplagan var det några som valde 3Di ENDURANCE, kanske för att verkligen vara på den säkra sidan, men de flesta förlitade sig faktiskt på 3Di RAW. 3Di RAW må vara det minst hållbara av våra 3Di-segel. Men jämfört med konventionella, mylarbaserade segel får det ändå betraktas som skottsäkert. READ MORE

NORTH SAILS SIGNS ON AS OFFICIAL PARTNER TO THE MELGES 24 WORLDS A Robust Support Program Planned for the Class Championship on May 7-15 at Lauderdale Yacht Club The world’s leading one design sailmaker is proud to announce their participation as official sailmaker to the 2022 Melges 24 Worlds. Matching the best products with the best support, North Sails will offer multifaceted educational support starting with a regatta prep webinar in advance of the event and hosting clinics on and off the water during the 2022 Melges 24 World Championship. Our expertise and experience in the Melges 24 class ensures racers will have in-depth, cutting edge knowledge at their disposal to improve their overall performance. “We want to support those teams that can benefit from good coaching, but might not have the budget for it,” said John Bowden, a North Sails Melges 24 class expert. Constantly looking to push the envelope, both performance and design wise, John is the go to person for teams looking to leave it all out on the water. “I am the go-between for the sailors and our production and design team. It gives me a chance to work on a product and see how it helps our teams.” Bowden is looking forward to sharing his fleet specific tips with competitors leading up to racing in a pre-event webinar. Bowden, alongside Taylor Canfield and Mike Buckley have an unparalleled depth of class experience. Together these three will be at the sailors’ disposal during the webinar in April, and Bowden will be onsite for the event with on-water and post-race support. Racers can assess their daily performance while gaining insight and tuning tips from Bowden during shoreside debriefs. These contributions are sure to raise the level of competition. North Sails Support Schedule: Tuesday April 5: Pre-Event Webinar - John Bowden, Taylor Canfield and Mike Buckley will cover regatta prep, long and short term preparation for the Worlds. Tuesday May 10: Practice Day 1 - On-water coaching followed by shoreside debrief featuring photo & video analysis Wednesday May 11: Practice Day 2 - On-water coaching followed by shoreside debrief featuring photo & video analysis Thursday May 12: Race Day 1 - Shoreside debrief featuring photo & video analysis Recently North Sails Melges 24 teams have been topping the leaderboards in events like the Bacardi Series, North Americans, and Charleston Race Week. The 2022 Worlds allows North Sails experts to engage with sailors looking to get more out of their race days. Lauderdale Yacht Club Regatta Chairman Tom Lihan praised the partnership, “North Sails is helping level the playing field for more sailors, and we look forward to the competition.” 2022 Melges 24 World Championship Racing begins May 11 in Fort Lauderdale, with pro-teams and amateurs, taking to the water seeking victory. North Sails invites racers to get prepared for the race and sign up for the upcoming webinar today. READ MORE

Lošinj Spring Cup 2022 - 420 CRO Nationals 📸 Zoran Matusan Nakon duljeg vremena JK Jugo iz Malog Lošinja bilo je domaćinom nacionalnog prvenstva u klasi 420, a osim dvosjeda na regati su jedrili i kolege u jednosjedima klasa ILCA 6 i ILCA 7. Generalno jedna vrlo lijepa juniorska regata na koju je stiglo i nekoliko Ukrajinskih i Slovačkih posada. Trajanje natjecateljskog dijela regate bilo je tri dana, od petka 11. pa do nedjelje 13. ožujka. Međutim, zbog vremenskih uvjeta jedrilo se samo u nedjelju kad je odrađen stvarno impresivan program! Detaljno o događanjima na i oko regate ispričao je član Organizacijskog odbora Vedran Kabalin: Regatu su obilježili i promjenjivi smjer i promjenjiva jačina vjetra, vrlo teški uvjeti, a u petak je stvarno bilo nemoguće bilo što napraviti. I subota je bila prekrasna kad se pogleda sa strane, ali ni tada nismo uspjeli organizirati niti jedan plov. Vjetar je stalno vrtio... puhalo je sa sjevera, pa je otišlo na zapad, pa na jugozapad... tako da je bilo stvarno nemoguće išta napraviti. Inače kad je svugdje u ostatku Kvarnera bura kod nas bude jedan bezvjetreni jezičac čija posljedica je bila vidljiva i ovog vikenda. Uglavnom, u subotu navečer mi iz Organizacijskog odbora nismo išli na spavanje baš opušteni, jer JK Jugo stvarno dugo vremena nije imalo na svom repertoaru bilo što drugo osim Optimista. Također ovo nam je bio i treći pokušaj organizacije ove regate, jer su nam prethodna dva propala zbog Korone. I stvarno smo htjeli da regata završi onako kako treba, pogotovo jer cijeli posao pada na leđa grupici volontera. Ali u nedjelju navečer više nismo bili napeti :) Tog trećeg jutra rano smo izašli na more, već oko 08:30, a prvi start bio je prije 10. Regate su tad išle jedna za drugom, te su ILCA 6 i 420 odradili po četiri plova, a ILCA 4 tri plova. Stvarno cmo bili vrlo zadovoljni što se toliko posla uspjelo napraviti, pogotovo kod klase 420. Ipak je u pitanju Prvenstvo Hrvatske i drago nam je da su natjecatelji dobili priliku odbaciti najlošiji rezultat. I ILCA 6 je dobila istu mogućnost odbacivanja najlošijeg rezultata, dok kad su ILCA 4 krenuli u četvrtu proceduru vjetar odlazi u desno i pada, pa su oni ostali bez te bonus opcije. Nažalost, zbog potrebe pakiranja i hvatanja trajekata flotu ILCA 4 odmah potom smo poslali na kopno jer su ipak najsporiji i kako nije bilo dosta vjetra njihovo jedrenje bi predugo trajalo. Vedran Kabalin, JK Jugo U klasi 420 nastupilo je 12 domaćih i jedna posada iz Slovačke i standardno u svim kombinacijama, čisto ženske, čisto muške i mješovite, bez nekog posebnog naglaska na niti jednu od njih. Raspored snaga na kraju bio je sličan onome iz Zadra dva tjedna ranije na prethodnoj kriterijskoj regati. Iako nisu bile dominantne u svim jedrenjima, najbrže su bile članice Uskoka Noela Petešić i Petra Gambiraža. Najlošiji (odbačeni) rezultat bilo im je treće mjesto, dok je u skoru ostala pobjeda iz prvog plova i dva druga mjesta. Iduća dva mjesta otišla su posadama iz JK Sveti Nikola iz Zagreba. Srebro su osvojili Ema Samaržija i Leon Scheidl, dok su se broncom okitile druga sestra Samaržija, Mara i njena flokistica Marta Mavar koje su i pobijedile u posljednjem plovu. Najbolja čisto muška posada bila je iz Riječkog Galeba u sastavu Mark Maglica i Luka Kamber koja je bila najbolja u drugom plovu, dok je preostala pobjeda bila najbolji rezultat četveroplasiranih Mie Močinić i Mare Uroda Plevko iz Uskoka. Analizom rezultata vidi se da su uglavnom pokazana dosta ujednačena jedrenja uz povremene bljeskove i "anti bljeskove", ali prosjek je na kraju i ovog puta pokazao pravo stanje one flote. Druga najbrojnija klasa na regati bila je ILCA 6. Od njih 20 čak 12 je bilo dečkiju, ali svejedno zlato odnosi jedna od djevojaka. Najbrža je bila Ursula Balas (JD Val). U prvom plovu je prerano startala i zaradila je UFD, te je vrlo vjerojatno bila jedna od najzadovoljnijih što su se uspjela održati četiri jedrenja, pa se ovaj kiks mogao odbaciti. U iduća dva plova pobjeđuje, a u posljednjem ulazi kao treća iza Maxa Gjidere i domaće jedriličarke Dorotee Spišić. Pobjedu u prvom plovu odnio je spomenuti svježi Labudaš Max Gjidera koji je ovu zimu u izvrsnoj formi. Najlošiji rezultat bilo mu je 8. mjesto, a suma ostalih rezultata osigurala mu je osam bodova što mu je bilo dovoljno za drugo mjesto u generalnom plasmanu! Pet bodova iza Maxa završava mu klupski kolega Antun Tomašević koji broncu osvaja s jednim trećim i dva peta mjesta. Treće mjesto u muškoj konkurenciji osvaja Ukrajinac Semen Khashchyna, nakon kojeg završavaju preostale dvije djevojke sa ženskog postolja... Dorotea Spišić (JK Jugo) i Petra Marendić (JK Mornar). UFD kojeg je Ursula "osvojila" u prvom plovu nije bio jedini, a sličnom natjecateljskom žaru podlegli su još neki u tom i u idućem plovu. O kome je točno riječ možete vidjeti na ovom linku. A najbrojnija klasa bila je ILCA s najmanjim jedrom - ILCA 4. U njoj je zajedno jedrilo 28 momaka i djevojaka, a situacija u vrhu bila je suprotna od one kod starijih kolega i kolegica. Generalnu pobjedu osigurao je član JK Vega, Tedi Leonardelli s najboljim rezultatom na cijeloj regati, koji pobjeđuje u sva tri plova! U generalnom plasmanu članovi Vege uzimaju i preostale dvije medalje. Katja Rabak i Lea Rakovac su srebrena i brončana i predvode skupinu od pet djevojaka. Tek na 7. i 8. mjestu završavaju iduća dva najbolja jedriličara, Karlo Ugrin (JK Galeb) i Jan Komadina (JK Vega). Na startu je i ova flota pokazivala znakove nervoze, ali sa značajno manjim brojem UFD-ova nego društvo iz flote ILCA 6. Što se tiče kompletnih rezultata, njih možete pronaći na ovom linku, a vijesti iz Lošinja, obećaju iz JK Jugo, nastavit će redovito pristizati tijekom cijele godine. Po riječima Vedrana Kabalina imaju u planu još nekoliko regata što krstaša, što malih klasa u kojima ove sezone imaju raspoložene mlade snage - osim Dorotee Spišić koja je bljesnula u posljednjem plovu ILCA 6 flote, jednak rezultat ostvarila je i Barbora Čulmanova u posljednjem plovu flote ILCA 4 i time nadoknađuju izostanak Grigora Pettenera s regatnog polja koji je zbog zdravstvenih razloga morao od subote ostati doma. READ MORE

BERÄTTELSEN OM ARGO: DEL 1 En Opal 46 som delats av tre generationer i familjen Ravelius Efter många års segling med sin pappa på den älskade skonaren Argo har John Ingvar Ravelius blivit delägare i båten och äger den nu tillsammans med sin bror och sin pappa. Han har uppdaterat och utrustat henne med drömmen om att skapa nya minnen med sin unga dotter och föra familjetraditionen vidare. I den här första delen berättar Ravelius om hur en segelbåt, och det arbete som följer med den, kan knyta samman tre generationer. 1974 var min pappa, Ingvar Ravelius, en 24-årig ung man som gick runt på båtmässan i Stockholm tillsammans med sin pappa och drömde om att segla jorden runt i en egen båt. Ingvar hade stor erfarenhet av mindre segelbåtar, men tankarna på en jorden runt-segling gjorde att han ville ha en större och säkrare båt. När far och son gick runt på mässan stötte de på en vän som kände till en välrenommerad båtbyggare som höll på att bygga en båt som hette Opal 46. Det var det första av de blott sex skrov som skulle komma att byggas. Ett par veckor senare kontaktade Ingvar konstruktören av Opal 46 och besökte tillsammans med sin pappa varvet där båten byggdes. Efter att ha sett hur arbetet fortskred tog det inte lång tid innan min pappa bestämde sig för att det här var båten han ville segla runt jorden med, öppnade plånboken och betalade handpenning för hyra av formen. Detta trots protester från hans pappa, som inte trodde att den 24-årige Ingvar, som saknade erfarenhet av båtbyggeri, skulle klara av att bygga en sådan båt. Min pappa svarade: ”Det här är båten jag vill ha, jag vet ännu inte hur jag ska bygga den men det ska jag ta reda på.” Så påbörjades bygget av Argo. Ingvar gav sig på det slabbiga och tidsödande arbetet med att plasta skrovet. Han la på lager efter lager med tanken att han skulle ut på oceanerna och att skrovet måste kunna klara hårda slag och smällar utan att skadas. Tolv centimeter plast blev det på det tjockaste stället. När skrovet härdat fortsatte han arbeta med båten utanför sitt hus i Sollentuna. Pappas grannar kunde inte veta att de skulle komma att bo bredvid ett båtbygge i sex år. Ingvar besökte ofta varvet där den första Opal 46:an byggdes för att ställa frågor och ta mått. Han gjorde noteringar i ett anteckningsblock och åkte hem för att bygga sin båt på samma sätt som de professionella båtbyggarna. Ett par år in på pappas bygge var det dags för sjösättning och dop av den första Opal 46:an. Pappa blev god vän med ägaren, och blev inbjuden att vara med på en Atlantsegling till Karibien. 1980 tog Ingvar en paus från byggandet av Argo för att korsa Atlanten med systerbåten. Under den här färden lärde han sig hur Opal 46 hanterar sjön men upptäckte också att det fanns sådant som han ville göra annorlunda på sin egen båt. En av de saker som han gjorde annorlunda än i original var matbordet i salongen. Det var svårt att använda det under segling, så till Argo byggde han ett balanserat bord som håller sig horisontalt även när båten kränger. Efter ett och ett halvt år återvände Ingvar från sitt seglingsäventyr och 1982 sjösattes Argo för allra första gången. Sju långa år efter att han kläckte idén på båtmässan hade Ingvars dröm gått i uppfyllelse. Familj och vänner var med på den första provturen och alla firade. På Argos första resa höll de på att krocka på grund av en felkoppling i det hydraliska styrsystemet, men de märkte att hon var en sund och robust båt redo för nya äventyr. Senare samma år deltog Argo och hennes besättning i Gotland Runt och en svensk båttidning publicerade en bild av Argo tagen under racet. Min pappa var väldigt stolt över att de använt en bild av hans bygge samma år som båten blev färdig. Ingvar är en speciell person, och nu när Argo är mitt projekt också vill jag att alla detaljer ska bli perfekta. För några år sedan började pappa och jag bygga om och konvertera Argo till slup. Vi gav henne nya North-segel och nytt liv. När jag var liten brukade han visa mig en special metallfil och säga: ”Jag byggde Argo med den här filen”. Jag trodde honom inte, men nu när jag har arbetat mycket tillsammans med honom förstår jag att han verkligen gjorde det. Han byggde Argo med sina händer och sin metallfil. Han drog i varje skruv med skruvmejsel, och Argo har tusentals skruvar. All teak på Argo, på däck såväl som i inredningen, är gjort av råsågade teakplankor som han sågade till utanför sitt hus i en Stockholmsförort. Håll utkik efter nästa del i historien om Argo, där Ravelius berättar om hur han som ettåring seglade runt i Medelhavet med sina föräldrar. READ MORE

TRAVLE DAGE PÅ SEJLLOFTET I KØBENHAVN Masser af nye sejl bliver leveret til vores glade kunder og der er ligeledes en stor mængde service sejl, der bliver færdiggjort inden den nye sejlsæson starter. Vi har som sædvanligt modtaget rigtig mange sejl fra lokale kunder i Københavnsområdet, og vores afhentningssteder rundt omkring i Danmark er blevet brugt flittigt af masser af kunder til at aflevere sejl til service. Vi kommer i år til at servicere omkring 500 sejl, nogle med små og og nogle med store reparationer, og det er altid en fornøjelse at levere "friske" sejl til vores kunder. Generelt tager vores kunder sig godt af deres sejl, men vi vil gerne minde alle om at følge disse 9 gode råd, som vil forlænge levetiden på sejlene: 1. Undgå at sejlene blafrer langvarigt, da det kan nedsætte sejlenes levetid betragteligt. Undgå at sejle for motor i modvind med blafrende sejl. 2. Brug dine sejl i deres designede vindområder. Hvis du ikke kender de anbefalede vindområder for dine sejl, skal du kontakte os her hos North Sails. 3. Når du forlader båden, skal du lette faldspændingen og udhal for at forhindre at sejlet bliver overstrækket. 4. Undgå foldning af sejl på samme foldelinjer, hvilket forhindrer at små folder ikke bliver permanente. 5. Beskyt dine sejl mod sollys med en presenning og lad dem blive i posen så længe som muligt. 6. Skyl dine sejl med ferskvand og tør dem grundigt inden opbevaring, for at undgå mug. Dette kan også gøres løbende gennem sæsonen. 7. Skyl fittings på sejlene i ferskvand for at forhindre korrosion. Opbevar tørre sejl på et godt ventileret sted. 8. Gå jævnligt sejlet efter for slidtage. 9. Send dit sejl til eftersyn og service hos North Sails efter hver sæson. Håber I alle får en dejlig sejlsæson på vandet, og hvis I har spørgsmål til sejl, trim etc., så er I altid velkomne til at ringe her til loftet. God vind! READ MORE

Zadar ORC Cup 2022. Otvaranje ORC sezone u Zadru ponovno su zajedničkim snagama organizirali JK Uskok i generalni sponzor CRO ORC Cupa, tvrtka D-Marin, odnosno njihova marina Borik. Za razliku od lani na regati nije sudjelovalo deset jedrilica, već sedam, a i nije bilo jakog vjetra poput juga koje je puhalo prvog dana regate 2021., već je sve prošlo u znaku laganih povjetaraca. Sudionici su bili uglavnom standardni koje viđamo na ovom tipu regata, a izostale su samo posade na manjim jedrilicama sa Splitskog područja i Mr.J kojem nije na vrijeme završio sezonski remont, te Damaco koji je planira sezonu otvoriti s idućom regatom koja je po rasporedu u Šibeniku. Vremenski uvjeti u Zadarskom kanalu bili su idilični za promatrače s kopna, ali za boravak na moru trebalo se opremiti dodatnim toplim slojem odjeće. Zubato sunce sjalo je i u subotu i u nedjelju i stvaralo je iluziju topline koja bi bila rasplinuta prvim refulom koji je donosio hladnoću. Prvi plov u subotu trebao se jedriti po burici koja je puhala s rubnom snagom od 6-7 čvorova. Regatno polje postavljeno je ispred Puntamike s bovom od orce skoro ispred lanterne na istoimenoj lokaciji. Predstartna procedura odrađena je u mirno i ugodno, ali kako se flota udaljavala od startne linije tako je vjetar postupno gubio na snazi, da bi na oko pola distance do privjetrinske oznake RO morao označiti prekid jedrenja. Kako se već značajno približavalo podne RO je htio odmah reagirati i s obzirom na trenutnu neizglednost za poboljšanje situacije po pitanju osiguravanja regularnih uvjeta za jedrenje u štap polju odlučeno je da se pribjegne rezervnoj varijanti a to je jedrenje navigacijskog plova. Ponovno se pokrenula startna procedura nakon koje se trebalo zajedriti prema Ošjaku i Mišjaku, otočićima uz obalu Ugljana, ali dvije minute prije njenog isteka RO prekida odbrojavanje. Razlog je bilo ubrzano približavanje značajnog "raza" sa zapada. Tamna crta svježeg vjetra obećavala je da će se ipak formirati uvjeti za ono po čemu je ORC specifičan, a to je tehničko jedrenje u štap polju. Vrlo brzo su kurs seterice Anđi i Rita postavile polje, te se po 7-8 čvorova zajedrilo u kursu 320°. Ovaj start bio je dosta dinamičniji od onog s početka dana. U posljednjih minut - dva čak tri jedrilice priuštile su publici na leutu RO-a glasnu predstavu nakon koje nije nitko podigao protest. Posljedica je bila da su dvije jedrilice prestupile i da su se morale vratiti i ponovo startati, te su se tim potezom sebi značajno smanjile šanse za dobar rezultat s obzirom da je u ovom tipu regate doslovno važna svaka sekunda. Za razliku od njih ekipa s Gringa 3 odjedrila je svoju regatu sezone. Oni su od početka bili u svakom pravom dricu i maksimalno su iskoristili svaki reful, te u cilj ulaze s impresivnom prednošću od 5 minuta u odnosu na drugoplasiranog Filipa. Međutim, nakon ubacivanja brojeva u ORC kalkulator Uskokova posada doživljava hladan tuš. Matematika je pokazala da su kasnili čak 4 korigirane minute iza X-Citea! Razlog ovako, slobodno se može reći, šokantnom rezultatu je J0 koji je ostao prijavljen u popisu jedara, a čija upotreba je bila moguća po polarnim dijagramima i ovogodišnjoj verziji ORC formule. Zanimljivo je da je potpuno jednak "sail inventory" bio i u prošlogodišnjoj verziji Gringove svjedodžbe, ali tad ova situacija nije bila moguća. Slučaj je prijavljen glavnom ORC službeniku u Hrvatskoj, pa sad treba vidjeti da li će dodatna analiza ovog slučaja natjerati "centralu" na neke poteze. U svakom slučaju, Gringo je penaliziran s ovim jedrom baš u dijelu polara koji se odnose na vjetrove koji su puhali za vrijeme prvog plova, dok ga se više ne uzima u obzir kod vjetrova jačih od 8 čvorova. Vjerojatno bi od velike koristi bio u slučaju da je vjetar na regatnom polju tijekom jedrenja otišao u jednu stranu i da ga je posada mogla na vrijeme otvoriti ili da se jedrila navigacija s jednom od etapa u kursu neke laške orce... međutim, zajednički zaključak svih nazočnih na regati bio je da se u ovom slučaju kao zaključak nameće da je možda u pitanju pogreška ekipe iz ORC-a zadužene za redovne godišnje nadogradnje "formule". Idući plov startao je nakon pauze od desetak minute nakon ulaska posljednje jedrilice u cilj. Ovog puta orca je skraćena par kabela. Razlog je još slabiji vjetar i očekivanje da bi ubrzo mogao skroz oslabiti. Na samoj startnoj liniji nije bilo gužve kao za vrijeme prethodne procedure i dosta čisto se krenulo prema sjeverozapadu. U rasporedu sličnom onom iz prethodnog plova flota obilazi privjetrinsku oznaku i offset, a za vrijeme jedrenja etape niz vjetar ovaj odlazi desetak stupnjeva u lijevo te se mora reagirati s Charlijem. Osim postavljanja novog kursa druga orca je i dodatno skraćena. Borba za čelo flote ovog puta malo je zanimljivija, jer su se Gringo 3 i Filip dosta nalazili jedan uz drugog, a ovaj dvoboj traje do samog kraja i finiša u kojem je Gringo 3 za tri realne sekunde brži od Filipa, dok nakon korekcije ta razlika ide u Filipovu korist i raste za dodatne tri minute. Između ove dvije posade ponovno završavaju X-Cite i Mareus II, a Erco D', Sky i Elaya ponovno među sobom dijele peto, šesto i sedmo mjesto. Nedjeljno jutro bilo je dosta hladnije nego subotnje, a prognoza je najavljivala lagano jugo koje je trebalo puhati cijeli dan. Od izlaska na more i kratkog čekanja ispred Puntamike vidjelo se da su prognostičari ovog puta precizni i da se ne može očekivati ništa jači vjetar nego što trenutno puše. Sreća u tome bila je da je bio skoro pa točno iz smjera Ošjaka, pa nije bilo potrebe da se nakon starta postavlja i dodatna privjetrinska oznaka. Točno u 11:05 flota kreće s navigacijskim plovom i kao vrlo važan dio regate postaje izbor jedrenja bliže kopnu ili sredini kanala. Većina sporijih jedrilica bira sredinu kanala i to se ovog puta pokazuje boljim izborom i flota do Ošjaka i Preka stiže u malom razmaku. Kao druga skupina, Gringo, Filip i X-Cite ipak stižu prvi do ove točke obaveznog obilaska, ali razlika nije bila tolika kolika bi bila da su se nakon starta svi odmah prebacili na lijeve uzde i zajedrili prema Ugljanu. U svakom slučaju na čelo ponovno izbijaju Gringo i Filip koji potom par milja jedre čisti match race. Jedrenje bliže Ugljanu donijelo je Gringu svježiji vjetar te on prvi okreće Mišjak i ostvarenu prednost ne ispušta do cilja. Ostale jedrilice u ravnomjernim razmacima slijede za njima i nakon okreta Mišjaka sa spinakerima i genakerima po najjačim refulima tog Zadarskog vikenda jedre prema cilju koji je posatvljen ispred Uskokova mula. 📸 regate.com.hr Rezultati - ORC A & B 1. plov 2. plov 3. plov - navigacija konačno Statistika STAT - 1. PLOV STAT - 2. PLOV Playbackovi P L A Y B A C K - 1. PLOV P L A Y B A C K - 2. PLOV P L A Y B A C K - 3. PLOV - NAVIGACIJA READ MORE

SÅ NEMT TRIMMES STORSEJLET Det er især trimning af storsejlet, der gør båden velafbalanceret at styre, og behagelig at sejle, under næsten alle vejrforhold Et veltrimmet storsejl i god form giver altid den mest behagelige sejlads, hvor båden ikke krænger unødvendigt og går godt gennem søerne. Det er en af de mest effektive måder at skabe sejlglæde og komfortabel sejlads for hele familien på kurser fra bidevind til halvvind. Der er også mindre slid på sejl og rig, når storsejlet er veltrimmet, og det er godt for tegnebogen. Desuden mindsker det risikoen for havarier, der ellers kan stoppe ferieturen brat. Det er en meget almindelig fejl, at for-liget ikke bliver strakt nok med faldet. Så bliver sejlet for hult, især fra midten og opefter, og det bliver sværere at styre båden og skøde sejlet ordentligt. Det bliver også sværere at styre lidselinen, der skal forhindre at sejlet blafrer i agterliget mellem sejlpindene. Når sejlet står og blafrer i agterliget, går sejlets syninger meget hurtigere i stykker og i værste fald kan man risikere at sejlet revner. Især med ældre sejl, der har fået meget sollys gennem mange år. Manglende eller for bløde sejlpinde i storsejlet slider også på sejlet, ligesom båden ikke vil kunne gå så højt til vinden. Desuden kan det i nogle tilfælde medvirke til at riggen står og ryster. Så snart skødes slækkes til dybere kurser end bidevind, ”skødes” storsejlet til det rigtige twist med bådens kickingstrap. Selv på læns bør sejlet ikke twiste nævneværdigt mere end på kryds. Her ses hvordan sejlet bliver fladere, og lukker mere i toppen, når man haler i storskødet. Sejlet bliver fladere, især forneden, når man haler i bomudhalet. Storsejlets 7 vigtigste trimfunktioner anvendes således: Storfaldet Faldet skal som udgangspunkt altid hales, så forliget ikke rynker, og der-udover trimmer man dybde og facon med faldet. Når faldet tottes bliver sejlet fladere og sejlets største dybde flyttes fremad i sejlet. Faldet skal derfor tottes, når vinden frisker fordi sejlet skal gøres fladere, og ved at hale faconen frem modvirker man at sejlets facon skrider for meget agterover, når sejldugen giver sig i den friske vind. Hvis man sætter faldet for løst, bliver sejlet meget åbent i toppen, og når man så skøder hjem for at få toppen med, bliver sejlet dybt i bunden, og båden bliver hård på roret. Storskødet Skødet bruges især til at trimme sejlets twist og dybde på bidevind. Når man haler i storskødet bliver sejlet fladere og faconen rykker en anelse agterover. Sejlet ”lukker” også mere, dvs. at det twister mindre i toppen. Mange vil opleve at de ikke kan trimme sejlet fladt nok uden at lukke sejlet for meget, så øverste sejlpind peger ind mod bomnokken. I dette tilfælde skal man få trimmet twistet korrekt med skødet og desuden flade sejlet yderligere med fald, bomudhal, cunningham og hækstag. På dybere kurser end bidevind overtager kicking-strap’en trimningen af sejlets twist. Bomudhalet Udhalet på bommen er et effektivt og nemt trimhal, som tursejlere burde anvende mere. Ved at hale bomudhalet bliver sejlet fladere – især i den nederste del af sejlet. Bomudhalet skal tottes i opfriskende vind, og slækkes i let og mellemluft med tung krapsø, hvor man behøver mere ”sejtræk” eller ”bundmoment” til at trække igennem. Løjgangen Løjgangen bruges til at trimme stor-sejlets vinkel i forhold til vinden og forsejlet og til at fintrimme rorbalancen, så båden nemt kan sejle ligeud og man kan styre båden med et minimum af kræfter. En velafbalanceret båd skal kunne styres med en let hånd på rorpinden eller rattet. Bådens grundlæggende balance på roret trimmes med riggen, men fin-justeringen af rorbalancen sker med løjgangen. Her er det enkle princip, at man skal køre løjgangsvognen mod læ, hvis man føler båden er lidt for luvgirig, dvs. at der er lidt for meget pres på roret. Tilsvarende skal løjgangsvognen køres mod luv, hvis båden føles lægirig, eller det bare er svært at holde båden oppe på højden. Har båden ikke løjgang, kan man bruge kickingstrap’en. Løjgangsvognen trimmes ofte med fordel lidt til luv i mellemluft og lettere vindstyrker, for at give mere højde og eventuelt lidt ekstra rorpres til at føle båden med. I opfriskende vind skødes løjgangen mod læ. Kickingstrap Bådens kickingstrap er beregnet til at holde bommen nede og sejlets profil in-takt, når kursen er dybere end bidevind. Det er vigtigt for en behagelig sejlads og balancen på roret, at sejlets facon og twist bibeholdes ned forbi halvvind. Når bommen holdes nede med kicking-strap’en, kan man mindske eller øge rorpresset, balancen på roret, ved at slække eller hale storskødet. Hvis båden ikke har løjgang, kan kickingstrap’en overtage skødets twistregulerende funktion på bidevind, mens man lader skødet overtage løjgangens funktion. På kurser mellem agten for tværs og læns er det også vigtigt at hale kickingstrap’en så hårdt, at sejlet ikke twister ret meget mere end på kryds. Det giver roligere sejlads og lettere styring i frisk vind. Hækstaget På brøkdelsriggede både anvendes hækstaget ikke kun til at totte forstaget med, men også til at hjælpe til med at åbne, twiste, toppen af storsejlet. Ved at hale hækstaget i frisk eller opfriskende vind, bliver toppen mere åben. Derved kan man flade storsejlet yderligere, ved at hale i storskødet, indtil toppen igen har det rette twist. Cunningham Sejlets facon bliver lidt fladere og en anelse mere åben i toppen, når man haler i cunningham. Samtidig trækkes sejlets facon frem og lidt nedad i sejlet. Cunningham bruges til at "stramme op", når sejldugen strækker sig i frisk vind og til at hale faconen frem på sejl i strækstabil sejldug, når man bukker masten ved at hale hækstaget hårdt. Når man trimmer storsejlet, kan man åbne toppen af sejlet lidt med hækstaget. Reb i tide Tursejlere skal altid huske at rebe i tide, og der skal rebes, så sejlføringen passer til pustene. Storsejlet skal altid rebes først. Det giver den mest behagelige sejlads. De fleste nyere cruisingbåde sejler mindst lige så hurtigt med rebet storsejl i frisk vind. Husk også at holde rebegrejet i orden, så det er let at betjene. Hver bådejer bør prøve sig frem til, hvornår og hvor meget båden skal rebes, for at sejle godt og behageligt. Reb hellere for meget end for lidt. Her er sejlet også for hult, fordi faldet er for løst. Forstaget falder også ud, fordi riggen står for løst. Trim af rullestorsejl Der er en del forskel på trimmulig-hederne med et rullestorsejl efter om det er et sejl i en blød polyesterdug (Dacron) med negativ kappe, eller et moderne rullesejl i strækstabil dug med lodrette sejlpinde. De sidste er mere effektive end de gammelkendte rullestorsejl og giver mere sejlglæde. Alle rullestorsejl flades til vindstyrke og sø med udhalet, og sejlets twist kan til en vis grad trimmes med skøde eller kickingstrap som beskrevet. Det kan dog være umuligt at twiste toppen på sejl i blød sejldug uden sejlet bare står og blafrer. Når sejlet er halet helt ud af masten, kan faldet bruges til at trimme sejlets dybde. Pinden parallelt med bommen Twistet i storsejlet er vigtigt for både komfort, fart og højde, men mange sejlere har vanskeligt ved at bedømme, hvornår sejlet twister rigtigt. Her er det en nyttig håndregel for tursejlere, at den øverste sejlpind skal stå parallelt med bommen, når man kigger op i sejlet. Tips Det er en god og sjov måde at tjekke sit eget sejltrim ved at tage billeder lige op langs sejlet, og så kigge nærmere på trimmet i fred og ro hjemme ved computeren. Det bliver endnu nemmere at se trimmet, hvis man taper vandrette trimstreger på sejlet. Læs også: Nye sejl giver ekstra sejlglæde Sådan sættes masten rigtigt Så nemt trimmes genua og fok Så nemt trimmes spiler og gennaker Trim-tjekliste Download hele vores trimguide til cruising her! Få et tilbud på nye North sejl READ MORE

TRIM-TJEKLISTE Denne liste er et trimtjek og en hurtig guide til at kontrollere riggen og trimme sejlene 📸 X-Yachts Bådens trim Riggens grundtrim Har vantskruerne fået fedt eller olie, så de ikke brænder sammen, når de spændes hårdt og efterspændes? Står masten helt lige sideværts? Har masten den rigtige hældning, så båden balancerer på roret (sejl først med båden)? Forkrummer masten en halv til en hel profilbredde? Står overvantene meget hårdt? (de må ikke stå slække i læ under sejlads). Står mellemvantene korrekt? Er kickingstrap’en i orden og velfungerende? Sejlenes grundtrim Er genuaen eller fokkens skødevisere sat til at twiste (åbne) forsejlet korrekt under de mest almindelige vindforhold? Er der sat mærker på genua- eller fokkeskødeskinner til placering af skødevognene til forskellige vindstyrker? Er der sat mærker på storskødet og evt. hal til løjgangen til hurtigt at trimme båden korrekt til de mest almindelige vindforhold? Er der sat mærker på bådens fald, hækstag og evt. bagstag til det mest almindelige vind- og vejrforhold? Båden rigges af Dette afrigningstjek er vigtigt, fordi eventuelle skader kan blive udbedret i løbet af vinteren, så de er klar, når båden skal rigges til igen. Gå alle syningerne i sejlene efter og tjek om de er i orden. Især i agterliget. Er lommelukningen til sejlpindene i orden? Virker lukninger med velcro stadig som de skal? Er alle fald, skøder og trimliner i orden med intakt strømpe? Vask dem evt. i vaskemaskinen i en lukket stofpose. Er alle vant, stag og andre wirer i orden og fri for lus? Hvad kan jeg gøre? Når båden krænger for meget på kryds og halvvind? Åbn kappen i toppen af storsejlet med hækstag og storskøde, og åbn genuaen ved at flytte skødeviseren bagud. Flad sejlene yderligere med faldet, bomudhalet og cunningham. Reb altid storsejlet først, hvis båden stadig krænger for meget. Rul ind på genuaen, hvis båden stadig krænger før meget, når 2. reb er taget. Hvis båden krænger for meget og storsejlet ikke kan flades tilstrækkeligt med trimhalene, så overvej at udskifte det. Når båden er hård på roret med gennaker eller spiler? Slæk så meget på skødet at båden bliver helt eller næsten neutral på roret. Når båden ruller for meget på rumskødssejlads? Tjek om kickingstrap’en er sat tilstrækkeligt, for ellers bliver sejlet for åbent. Ellers hal lidt ind på storskødet. I nogle kombinationer af vind og sø er det dog uundgåeligt at båden vil rulle. Ved spilersejlads kan båden også rulle, hvis stagen står for højt og/eller skøde og gaj er sat for løst. Når båden er lægirig? Lægirighed er, når båden hele tiden selv vil falde af og skal styres op mod vinden. Tjek om storsejlet er skødet for løst, eller løjgangen er skødet for langt mod læ. Husk at øverste sejlpind skal stå parallelt med bommen. Hvis det ikke hjælper at trimme storsejlet, så flyt om muligt mastefoden lidt tilbag i båden. Ellers læg masten lidt ned. Når båden er luvgirig? Luvgirighed mærkes på at man skal bruge kræfter på forhindre båden i at skære op. Tjek om storsejlet er skødet for hårdt, eller løjgangen er halet for langt mod luv. Husk at øverste sejlpind skal stå parallelt med bommen. Tjek om genuaen er halet tilstrækkeligt hjem, og at den ikke åbner for meget. Hvis det ikke hjælper at trimme sejlene, så flyt om muligt mastefoden lidt frem i båden. Ellers rejs masten lidt op, dog aldrig længere end til lodret. Hvis båden er luvgirig og storsejlet hult på grund af alder eller blød sejldug, så overvej at udskifte sejlet. Læs også: Nye sejl giver ekstra sejlglæde Sådan sættes masten rigtigt Så nemt trimmes storsejlet Så nemt trimmes genua og fok Så nemt trimmes spiler og gennaker Download hele vores trimguide til cruising her! Få et tilbud på nye North sejl READ MORE

SÅ NEMT TRIMMES SPILER OG GENNAKER Spiler og gennaker er en spændende udfordring til sjovere og hurtigere cruisingsejlads 📸 X-Yachts Alle cruisingsejlere kan have stor fornøjelse af at sejle med spiler eller gennaker, og det behøver hverken være besværligt eller skræmmende. Man skal bare ikke sætte disse sejl i for meget vind, og huske at bjærge dem i tide. Vindstyrke afhænger af besætningens erfaring, men de fleste bør ikke sejle med spiler i over 7-8 m/sek. Sejlere uden erfaring med flyvende forsejl, bør først øve sig i let vind. Code 1 ideel til cruising "De fleste cruisingsejlere vil have større glæde af en gennaker eller Code 1, end en spiler, fordi disse sejl er meget lettere at håndtere," fortæller Theis Palm fra North Sails Danmark. "Personligt vil jeg anbefale en Code 1, der dækker hele halvvindsområdet. Det er et utroligt godt sejl, især i let luft, hvor man ellers ville starte motoren. Med Code 1 kan man ofte sejle lige så hurtigt for sejl som for motor. Bare uden støj. En Code 1 er ideel til moderne både med selvslående fok eller 105 % genua. Code 1 er monteret på en rulle, så den kan rulles som en rullegenua. Man kan sagtens sejle agten for tværs med Code 1, men her er den ikke så effektivt som en gennaker. Man kan også sejle læns med en Code 1, ved at spile den til luv med spilerstagen." En gennaker er enklere at trimme end en spiler, fordi der ikke er nogen spilerstage at holde styr på, medmindre man spiler den til luv på læns. De flyvende forsejls 9 vigtigste trimfunktioner: Gennakeren Halsbarmen Halsbarmen på de fleste gennakere til cruising sættes blot med en kort fast strop til fx bådens ankerrulle eller et lille bovspryd. Man kan dog få mere udbytte af gennakeren med en trimline, tack-line, i halsbarmen, der skal gå gennem en blok i stævnen eller bovsprydet, og føres tilbage til cockpittet. Halsbarmen trimmes så i forhold til, hvor meget man skærer. På hård skæring sættes trimlinen hårdt. Det totter forliget, faconen flytter mere mod luv og det åbner agterliget. Med vinden mere agtenfra, slække man trimlinen, så sejlet får en mere jævn facon og mindre åbent agterlig. Gennakerskødet Gennakeren trimmes til vindretning og kurs med skødet. I praksis skøder man gennakeren på næsten samme måde som en spiler. Man trimmer skødet så gennakeren er lige ved at klappe i forliget ca. 2/3 oppe i sejlet. North Sails’ gennaker er designet til at være meget overbærende med et stort vindue til at styre på, så man kan sætte skødet fast i læ. I frisk vind skal man helst slække 5-10 cm på skødet, på forkanten af pustene, så båden ikke skærer op. Barberhalet Med barberhalet trimmer man gennakerens skødepunkt, som man trimmer genuaen med skødevognen. Agterliget lukkes ved at hale barber-halet, og det gør man, hvis toppen af gennakeren har tendens til at blafre. Man skal dog passe på ikke at lukke agterliget, så båden krænger for meget. Spileren Spilerstagen Stagen skal stå vandret, så man ud-nytter stagens længde maksimalt, og den skal stå vinkelret på vinden. Luv og læ skødebarm skal så vidt muligt stå lige højt. Stagens højde trimmer spilerens facon i toppen. Op- og nedhalet Ved at hæve eller sænke stagen, regulerer man dybden i midten af spileren og hvor meget sideligene åbner. Stagen holdes vandret og i ro med nedhalerlinen, aldrig med barberhalet. Nedhalerlinen bør være fæstnet til stagen med en hanefod. Ophalet bruges til at hæve stagen inden spileren sættes og til at holde den oppe i let vind. Gaj’en Det luv spilerskøde, kaldet gaj’en, trimmer stagens vinkel til vinden, og styrer spilerens nedre facon. Hvis skødet skal hales hårdt, for at undgå spileren klapper, så skal stagen skødes længere frem med gaj’en. Spilerfaldet I let vind og på meget rumme kurser sættes faldet, så toppen flyver mellem 20 og 40 cm foran masten. I over 4-5 m/sek. og på skærende kurs, skal spileren hales tættere til masten, så den står roligere. Spilerskødet Spileren skødes så luv side hele tiden er ved at klappe ca. 2/3 oppe i sejlet. Barberhalet Med barberhalet trimmer man spiler-ens skødepunkt, som man trimmer genuaen med skødevognen. Man lukker spilerens læ sidelig og gør den lidt dybere i faconen ved at hale barberhalet. Det er vigtigt, at halet ikke sættes for hårdt på skæring, hvor læ sidelig gerne må åbne lidt. Tips En gennaker eller Code 1 skal altid sættes og bjærges i læ af storsejlet på en kurs mellem agten for tværs og plat læns. Så ruller Code 1 lettere, og gennakeren er næsten håndtam, med eller uden snuffer. Man skåner også sejlet. Sæt gennakeren med Snuffer Det er meget nemt at sætte gennakeren med en "snuffer", hvor gennakeren ligger pakket i sin fulde længde. Man sætter gennakeren ved at først at hale snufferen til tops i spilerfaldet i læ af storsejlet. Derefter hales tragten til tops, så gennakeren kan folde sig ud. Man bjærger ved at hale tragten ned over gennakeren, også i læ af storsejlet, og sænke snufferen i faldet. Husk altid at følge vejledningen, der følger med snufferen. Stagen skal stå vandret Cruisingsejlere bør sejle med vandret stage. Hvis man hæver stagen, bliver spileren fladere og mere åben i siderne og man gør spileren dybere og mere lukket i siderne, ved at sænke stagen. Stagehøjden trimmes med stagens fæste på masten og stagenedhalet. Trim storsejlet 15-20 grader til stagen Stagen skal stå vinkelret på vinden . Spileren bliver for flad i toppen, med stagen for langt mod luv (blå) og for dyb i toppen og urolig, med stagen for langt mod læ. Storsejlet trimmes, så der er en vinkel på 15-20 grader mellem stagen og bommen. Måleskema til bådens rig Når riggen er trimmet korrekt ind til bådens balance på roret, er det en god idé at måle trimmet op, så det er hurtigt og nemt at genskabe mastetrimmet næste sæson. Målene tages fra overkanten af vantets terminal og ned til den nederste pindbolt i vantskruen. Til næste år spænder man bare riggen op igen efter disse mål. Læs også: Nye sejl giver ekstra sejlglæde Sådan sættes masten rigtigt Så nemt trimmes storsejlet Så nemt trimmes genua og fok Trim-tjekliste Download hele vores trimguide til cruising her! Få et tilbud på nye North sejl READ MORE

SÅDAN SÆTTES MASTEN RIGTIGT Al trimning starter med riggen, fordi mast og rig skal være sat rigtigt, før man kan trimme sejlene korrekt Heldigvis er det hverken indviklet eller tidskrævende at rigge rigtigt. Riggen på en moderne turbåd skal altid stå meget tot, og meget mere tot end de fleste bådejere forestiller sig. Desuden skal masten sættes helt lige og lodret tværskibs, mens den bør være forkrummet i langskibs retning. Moderne cruisingbåde har en rig med bagudvendte salinger, og det er specielt vigtigt, at sætte den rigtype hårdt, fordi det ellers ikke er muligt at holde forstaget tot. Moderne både er netop bygget til at sætte riggen hårdt. Myten om at man kan stramme forstaget med hækstaget er til dels rigtig, men hvis over- og undervant er for løse, så komprimerer man i stedet masten med hækstaget. Det giver den modsatte effekt - nemlig at forstaget og riggen bliver for løs. Når forstaget ikke er helt tot, bliver genuaen for dyb i faconen og det vil få båden til at krænge mere end nødvendigt. Man kan ikke bare klare det ved at hale hårdere i skødet og åbne toppen af forsejlet med skødevognen, fordi derved mister båden noget af fremdriften og det vil også medvirke til at båden krænger mere. Bådens balance på roret grundtrimmes bedst med mastens hældning og placering ved mastefoden. De følgende fire trin til at sætte masten, giver et godt udgangspunkt for, at kunne trimme sejlene optimalt til balance og større sejlglæde. Tilrigningens 4 nemme trin til en tot rig: Sættes lodret Først sættes masten helt lodret i båden med forstag og overvant, og det kan tjekkes ved at hænge lidt vægt i storfaldet og lade det hænge ned bag masten. Båden skal være i sin naturlige balance og man skal enten gå i land eller stå midt i cockpittet, når man bedømmer det. Det er god idé at måle længden på vantene inden masten sættes på båden. Så kan man nemlig se om de er lige lange i begge sider, og fx sætte mærker på vantskruerne eller terminalerne Derved får man identiske punkter på vantene, som man kan måle fra og ned til dækket. På den måde er det lettere at sætte masten helt lodret. Sættes helt lige Når masten står helt lodret, sættes undervant og mellemvant i forhold til topvantet, således at masteprofi let er helt lige hele vejen op. Dette kan tjekkes ved at flugte op langs hulkehlen eller med et fald i stille vejr. Overvant Dernæst sættes overvantene meget hårdt. Husk at de skal spændes lige hårdt og skiftevis i begge sider. Det er en god håndregel, at de skal spændes, indtil man selv synes de er spændt for hårdt. Man kan også måle spændingen på de enkelte vant med en rigspændingsmåler. Undervant Derefter spændes undervantene lige knapt så hårdt, således at masteprofilet står med en let forkrumning på en halv til hel profilbredde. Bådens rigtype og især storsejlets mastekurve afgør, hvor meget den præcist skal krumme. Mastheadriggede master skal bare have en let krumning, moderne master med bagudrettede salinger skal have en krumning på godt en profilbredde, mens rullemaster skal stå næsten uden krumning. Mellemvant skal sikre at masten står helt lige under sejlads. Sejl med båden og efterspænd Riggens wirer strækker sig lidt, når de kommer under belastning i starten af sæsonen, så derfor skal man huske at efterspænde riggen, efter årets første sejlture i lidt frisk vind. Under sejladsen skal man holde et vågent øje med vantene i læ. De må ikke være det mindste slappe på bidevind. Hvis vantene er lidt slappe i læ, er det nemt at totte dem under sejladsen, og derefter totte vantene i den modsatte side efter en vending. Bare husk at vantene skal tottes præcist lige meget i begge sider, når masten én gang er sat lige. Masten skal forkrummes Kun på rullemaster skal masten stå ret i langskibs retning. Alle andre master skal forkrummes med en halv til en hel profil-bredde. Hækstaget skal kun krumme mastetoppen De fleste moderne cruisingbåde har en form for brøkdelsrig, og her skal masten sættes så hårdt i over- og undervant, at masten primært bukker i toppen, når man haler i hækstaget. Ellers kan man ikke totte forstaget med hækstaget. Masten skal stå snorlige Alle master skal trimmes til at stå snorlige sideværts, som den viste mast. Man kan kontrollere at masten er lige, ved at kigge op langs hulkehlen eller ved at hænge et lod i storfaldet og lade det hænge lige bag masten. Masten skal samtidig stå så hårdt, at den stadig står helt lige, når der er belastning på riggen under sejlads. Trim rortrykket med masten Mastens hældning trimmes enkelt med forstagets længde, og fodens placering i mastesporet. Det er især bådens balance på roret, man grundtrimmer med mastens placering og hældning. Princippet er enkelt. Hvis båden er luvgirig og føles hård på roret, så skal masten stå mere lodret, eller flyttes frem i mastesporet. Jo mere luvgirig båden er, jo mere skal masten fl yttes frem. Den må aldrig rejses mere end til lodret. Hvis båden er bare let lægirig, så skal masten lægges ned. En cruisingbåd bør altid være en anelse luvgirrig. Så er den let at styre på foran-for tværs og bidevind, med et let tryk på roret. Roret bør ikke vinkle mere end 2-3 grader. Det er en håndregel for mastehældning, at masten skal hælde 1 grad på mastheadrigge, 2 grader på 9/10s rigge og 3 grader på 7/10s rigge. Læs også: Nye sejl giver ekstra sejlglæde Så nemt trimmes storsejlet Så nemt trimmes genua og fok Så nemt trimmes spiler og gennaker Trim-tjekliste Download hele vores trimguide til cruising her! Få et tilbud på nye North sejl READ MORE

NYE SEJL GIVER EKSTRA SEJLGLÆDE Det er dejligt at få nye, flotte og velfungerende sejl, der er lette at trimme Og trimningen er vigtig for cruising-sejlere, for det handler om at sejle en komfortabel og glad båd i god balance. Nye sejl giver cruisingbåden en klart bedre og mere komfortabel sejlads, med mindre krængning, bedre balance på roret, bemærkelsesværdig bedre højde og ekstra tiendedele på loggen. Så klar var konklusionen, da vi testede et ældre mod et nyt stel sejl på en Granada 31. Først målte vi fart, højde og krængning med de ældre sejl og der-efter skiftede vi til et nyt stel North Sails. Begge storsejl var syet med horisontale baner, også kaldet "C-cut" eller "cross cut", i en vævet polyester sejldug, bedst kendt som Dacron. Tætvævet sejldug De nye sejl var fremstillet i en sejldug fra Norths Sails egen dug-fabrik i USA. Det er en effektiv sejldug, der bliver vævet meget tæt med de mest stabile "high tenacity" polyestertråde der findes. "High tenacity" sejldug anvendes til kapsejladssejl og tursejl, hvor stabiliteten er vigtig. Den aktuelle sejldug til det nye storsejl er specielt konstrueret til at klare de belastninger sejlet udsættes for langs agterliget. Det gør sejlet bedre i stand til at holde faconen i kappen. Det nye storsejl var desuden bygget med fire gennemgående sejlpinde, der sikrer sejlets optimale facon længere levetid. Et roligt sejl De gennemgående sejlpinde får også storsejlet til at stå roligt ved sætning, bjærgning og rebning, og sikrer at sejlet glider let og pænt foldet ned i bompresenningen. Bådens gamle rullegenua var traditionelt syet i "C-cut" med horisontale baner, mens den nye North rullegenua var konstrueret i et avanceret tri-radialt D-cut design, hvor paneler af sejldug stråler ud fra top, hals og skøde efter sejlets belastninger. Bedre balance Resultatet af sammenligningen var, at båden krængede langt mindre med de nye sejl. Desuden fik vi en klart bedre balance på roret, med mindre rortryk og dermed en lettere, roligere sejlads, fordi båden ikke blev så hård på roret i pustene. Alt i alt blev det en sjovere og mere komfortabel sejlads. Højde og fart Med de nye North sejl gik båden klart tættere til vinden og 0,3 knob hurtigere på kryds. Det giver ikke kun hurtigere, men også sjovere sejlads og gør det nemmere for cruisingsejlere at krydse, fordi den bedre balance på roret, også gør det lettere at styre båden i pustene. Strækstabilitet Der er især forskellen i sejldug, der giver dramatiske forskelle på nye og ældre sejl. I ældre sejl strækker sejldugen sig mere i pust og frisk vind, fordi sejldugen mister meget af sin strækstabilitet. Derfor glider faconen også mere agterover, og fordi det samtidig bliver for dybt, kan det i værste fald få båden til at skære ukontrolleret op i friske pust. Det er derfor vigtigt, at få syet sine nye sejl i en god strækstabil dug. Så sejler de markant mere komfortabelt og holder meget længere. Med en billig, ikke stræk-stabil sejldug, mister sejlene deres facon langt hurtigere, og kan efter få sæsoner ikke trimmes fornuftigt. Trim de nye sejl Nye sejl i god facon og strækstabil sejldug er dog ikke alene nok. Sejlene skal også trimmes, og det bør alle cruising-sejlere tage alvorligt. For cruisingsejlere handler trimning mere om at få en komfortabel sejlads med en glad båd i god balance. "Når jeg er af sted med familien på sommertur, ser jeg desværre for mange både, hvor sejlene ikke fungerer ordentligt, fordi de er trimmet forkert, eller riggen ikke er sat rigtigt," fortæller Theis Palm fra North Sails Danmark. "Det er synd, for det kræver kun en beskeden indsats, at trimme rig og sejl ordentligt, så familien får en behagelig sejlads, hvor de bedre kan slappe af. De får samtidig den ekstra gevinst, at båden også vil sejle hurtigere." Beskyt sejlene Der var anvendt en sejldug med indbygget UV-filter, der beskytter sejl-dugen mod solens nedbrydende UV-stråler, og det forøger markant sejlets levetid. Den ekstra UV-beskyttende dækdug på agter-og underlig beskytter ogsågenuaen mod solen, når den er rullet op. Storsejlet er ikke beskyttet mod sollyset, selvom det ligger pænt pakket sammen på bommen i havn, og derfor er det vigtigt at hele sejlet bliver dækket af en bompresenning, der også holder sejlet rent og pænt. Sejlene skal også beskyttes mod mekanisk slid fra især riggen. Alle kanter og skarpe spidser på salingerne og vantskruerne skal tapes til, eller på anden måde beskyttes, så sejldugen og syningerne ikke kan blive revet i stykker. Det er også vigtigt at storsejlet bliver lagt, eller rullet, pænt sammen efter brug. Hvis man lader riggen stå på båden vinteren over, bør sejlene altid afmonteres og tages med hjem. Læs også: Sådan sættes masten rigtigt Så nemt trimmes storsejlet Så nemt trimmes genua og fok Så nemt trimmes spiler og gennaker Trim-tjekliste Download hele vores trimguide til cruising her! Få et tilbud på nye North sejl READ MORE

SÅ NEMT TRIMMES GENUA OG FOK Genuaen er cruisingbådens vigtigste trækkraft Vi anbefaler at også cruisingsejlere anvender strækstabile fald til at holde den gode facon i sejlene. Hvis faldene kan strække sig under sejladsen, må faldene tottes løbende, da sejlene ellers bliver dybere og mere lukkede. Det er forsejlets trimning, der skaber den fartgivende vindstrøm hen over sejlplanet og gør sejladsen komfortabel under alle vindforhold. Den gode trimning af bådens forsejl er vigtig, fordi forsejlet former vind-strømme hen over sejlplanet, og i korthed handler trimning af forsejlet om at forme vindstrømmen således, at vinden trækker båden bedst muligt fremad og skaber mindst mulig krængning. Det er hverken indviklet eller besværligt at trimme sin genua optimalt, blot man følger nogle få og helt enkle principper, der er de samme for nye som for gamle sejl. "På mine sommerture med familien ser jeg desværre alt for mange både, hvor sejlene ikke fungerer ordentligt, simpelthen fordi de er trimmet forkert", fortæller Theis Palm, North Sails Danmark. "Jeg har set mange både, hvor de fx ikke har halet ordentlig hjem i genuaskødet eller sejlet twister så meget, at det meste af sejlet bare står og blafrer. Det er synd, fordi det nedsætter sejlets levetid og fordi disse familier kan få meget mere glæde af deres båd med en blot en beskeden indsats. Ved at bruge bare et par minutter på at grundtrimme, kan de få sejlene til at fungere ordentligt, og få en sjovere og mere komfortabel sejlads. Båden vil også sejle hurtigere, men det er ikke det vigtigste her. Store overlappende 135-150 % genuaer er bådens motor, og man kører vel ikke rundt på tre cylindere i bilen uden at gøre noget ved det. Mange nyere både har mindre og familiemæssigt mere håndterlige ca. 105 % fokke eller selvslående fokke. De er også en del af bådens motorkraft og er med til at forme vindstrømmen over storsejlet, der er hovedmotoren i disse både. Endelig er forsejlenes trimning medvirkende til at give en mere stabil sejlads med mindre krængning, blødere krængning i pustene og ikke mindst til at give en god rorbalance. Desuden har jeg gang på gang konstateret at faldet, på alt for mange turbåde, ikke bliver rørt efter sejlet er halet på rulleforstaget først på sæsonen." Den følgende trimvejledning sigter på at trimme rulleforsejlene, så båden sejler velafbalanceret og behageligt under næsten alle vejrforhold. Det hele handler faktisk kun om at justere på tre ting: Faldet, skødet og skødevognen. På moderne selvslående fokke svarer placeringen af skødet i skødbarmen til at trimme skødevognen. Vi forudsætter at bådens rig er sat rigtigt og hårdt, så forstaget reelt kan tottes med hækstaget i opfriskende vind. En helt ny genua, der er trimmet korrekt på en hårdt sat rig, hvor forstaget kun falder minimalt ud i læen. Bemærk flyvingefaconen med den største dybde fremme i sejlet og den næsten rette afgang for vindstrømmen i agterliget. Forsejlets 3 vigtigste funktioner anvendes således Faldet Faldet trimmer dybde og facon i sejlet og princippet er enkelt. Når faldet tot-tes, bliver sejlet ikke overraskende fla-dere og faconen flytter lidt frem i sejlet. Tilsvarende får man et dybere sejl, med faconen liggende længere tilbage i sejlet, når faldet slækkes lidt. Her taler vi om justeringer på op til ca. fem cm på faldet på en mellemstor familiebåd. Princippet for trimningen er enkelt Faldet tottes med opfriskende vind, så sejlet bliver fladere og båden krænger mindre. Modsat kan det være en fordel at slække lidt på faldet i lettere vind. I samspil med lidt løsere skødning vil det give en dybere facon, der giver mere kraft til at holde fart i båden. I krap eller tung sø i mellemluft har man også brug for dette "sejtræk" som et lidt slækt fald giver. Pas blot på ikke at slække for meget. Sejlet må kun lige akkurat trække små vandrette rynker fra forliget. Skødet Skødet bruges til at trimme sejlet til vindretningen og på bidevindkurser til at trimme balance og fart i båden. På rumme kurser kan man bruge sejlets ticklers til at trimme til vindretningen, for også på rumskøds sejlads bør begge ticklers, på hver side af sejlet, flyve vandret og parallelt. På foran-for-tværs hales genua- eller fokkeskødet efter de aktuelle forhold med vind og sø. Når man vil gå højt i mellemluft, eller vinden er frisk til hård, så skal forsejles skødes hårdt. Det flader sejlet og trækker faconen lidt frem i sejlet. I mellemluft kræver det også at man styrer mere præcist, for at opretholde farten. Modsat giver det en lidt dybere og rundere facon, hvis man lige slækker et par cm på genuaskødet, og det giver mere råstyrke i sø og gør båden lidt mere tilgivende overfor styringen. Det kan lidt sammenlignes med bilens gear, hvor de lavere gear bruges til at accelerere eller sejtrække, mens man kører hurtigst i de høje gear. Et knap så hårdt sat skøde svarer til de lave gear, mens man går op i et højere gear, ved at skøde hårdere. For at blive i sammenligningen, så kan man ikke accelerere så hurtigt, hvis man sætter bilen i for højt gear for tidligt, og tilsvarende skal man ikke hale for hårdt i skødet efter fx en vending, men hale hjem efterhånden som båden accelererer. Mange tursejlere skøder genua og fok alt for løst, men som tursejler skal man heller ikke skøde for hårdt, hvis man vil sejle afslappet med lidt ”tilgivelse” for rorsmandens håndtering af rorpind eller rat. Husk at det kun handler om at slække mellem 2-5 cm i forhold til at hale hårdt hjem. Det er også vigtigt at sejle med yder-ligere lidt slæk på skødet, hvis søen er grov i forhold til vindstyrken. Ellers ligger man bare og hugger i bølgerne. Skødevognen Bådens skødevogn til fok eller genua bliver desværre alt for sjældent brugt på mange turbåde, og det er netop med skødevognen tursejleren kan trimme god balance i båden. Skødevognen trimmer skødepunktet, der afgør sejlets vigtige twist op gennem sejlet. Når sejlet twister for meget er det for "åbent", og så blafrer toppen af sejlet unødigt, ubehageligt og det er dyrt for sejlets levetid. I de lettere vindstyrker betyder det, at sejlet ikke trækker effek-tivt og at rorpresset bliver forøget. I frisk og hård vind betyder for meget twist at sejlet blafrer larmende i toppen, og især at denne "flageffekt" kun får sejlet til at holde kortere tid, i stedet for at sejlets top giver stabiliserende fremdrift. Hvis sejlet twister for meget, skal skødevognen flyttes fremad. I princippet skal skødevognen stå for enden af en linje trukket fra midten af forstaget ned gennem øjet i sejlets skødbarm, men sejlets facon og alder kan betyde afvigelser fra dette. Når sejlet twister for lidt, er det for "lukket". Så trækker hele den øverste del af sejlet ikke ordentligt og båden vil krænge unødigt meget, når det blæser en frisk mellemluft. Båden kan blive hård og ubehagelig at styre, fordi den krænger mere brat og huggende i pustene. Endelig kan nogle både blive let lægirige af en stor overlappende genua, der lukker for meget i toppen. Når sejlet twister for lidt, skal skøde-vognen flyttes agterover. Stort set alle cruisingbåde sejler i dag med rullegenua eller -fok, og reber sejl ved at rulle sejlet nogle omgange om forstaget. Når forsejlet rulles ind skal skødevognen flyttes fremad. Ellers vil toppen af sejlet blive for åben og blafrende. Rul vognen frem med sejlet Skødevognen skal køres lidt fremad, når man ruller genuaen lidt ind for at mindske sejl i opfriskende vind. Hvis man ikke kører skødevognen frem, når genuaen rulles lidt ind, så vil sejlet blive for åbent i toppen. Det vil blafre i toppen og og ødelægge sejlet. Skødet trimmer dybde og form Her ses hvad der sker med dybden i sejlet, når man trimmer genuaskødet. Vi forudsætter at skødevognen er placeret rigtigt. Når man haler fokke-eller genuaskødet hårdere, bliver sejlet fladere og sejlets dybeste punkt trækkes lidt fremad, som på den grønne faconkurve. Når man slækker fokke-eller genuaskødet bliver sejlets facon dybere og sejlets dybeste punkt flytter lidt agterover. Sjæklen i skødebarmen På moderne selvslående fokke, hvor skødevognen kører på en fast skinne, trimmes skødepunktet ved at flytte skødets sjækkel til et andet hul på skødbarmen. Man twister sejlet mere ved at fl ytte skødet til et lavere hul eller frem på skødepladen, og man lukker sejlet med mindre twist ved at flytte skødet opad i skødbarmen eller tilbage på skødepladen. Princippet er det samme, som at flytte skødevognen tilbage eller frem i båden. Stil skødevognen efter sejlets ticklers Øverst er sejlet trimmet optimalt (A) og de tre sæt ticklers i sejlet blafrer alle fint og parallelt. I midten (B) lukker sejlet for meget, der er for lidt twist i sejlet, og derfor slår den øverste læ tickler opad, mens den læ tickler i midten også er urolig. Nederst twister sejlet for meget (C), det er meget åbent, og derfor løfter den luv uldtråd sig i toppen. Ved (B) skal skødevognen flyttes agter-over til sejlet ser ud som i (A), og i (C) skal skødevognen flyttes fremad. I (B) sejler man for lavt med den øverste del af sejlet, mens man i (C) sejler for højt med toppen af sejlet. På tegningerne er de læ ticklers røde, mens de luv ticklers er grønne. Tips Skødevognene er med faste stop på hovedparten af alle cruisingbåde, men det er lidt bagvendt at man skal på dækket og flytte skødevognen i fx opfriskende vind og sø, når nu alt andet normalt kan trimmes fra cockpittet. Det kan derfor være en god ide at skifte til en såkaldt "flydende" skødevogn, der kan trimmes kontinuerligt fra cockpittet med et enkelt hal. Det forlænger sejlets levetid, hvis man slækker 5-10 cm på faldet lige inden man ruller genuaen ind og går i havn, hvis båden ikke skal ud at sejle de næste dage. Det belaster sejlet unødigt, altid at stå med tot genuafald. Læs også: Nye sejl giver ekstra sejlglæde Sådan sættes masten rigtigt Så nemt trimmes storsejlet Så nemt trimmes spiler og gennaker Trim-tjekliste Download hele vores trimguide til cruising her! Få et tilbud på nye North sejl READ MORE

VAD DU BEHÖVER VETA OM LATTOR Instruktioner för montering och spänning av lattor Seglingssäsongen närmar sig och vi vet att det är många som har funderingar kring sina lattor. Med all rätt. Oavsett om du planerar en långsegling eller ser fram emot vårens klubbkappseglingar är det viktigt att dina lattor monteras korrekt och att de har den rätta spänningen. Det innebär att seglet får en bättre form med högre prestanda – och säkrar upp att du inte tappar dem i ett slag eller en gipp. Rätt montering ger den rätta segelformen Se till att lattan sticks in i lattfickan med den mjuka (tunna) ändan mot förliket och den hårda (tjocka) mot akterliket. Vi ser ibland lattor som monterats på motsatt håll, och resultatet blir att seglet vare sig får rätt djup eller rätt kurvatur. Så det är värt att dubbelkolla att lattorna sitter åt rätt håll. Se till att dina lattor är säkrade En del lattor monteras framifrån och andra bakifrån, och beslagen ser lite olika ut, så det är viktigt att du säkrar lattorna på rätt sätt. I North Sails kardborre-lås finns det en särskild ficka för själva lattan och en annan ficka som låser kardborrebanden mot varandra. Andra lattsystem fungerar på andra sätt. Oavsett vilket system du har så kommer korrekt montering se till att dina lattor sitter på plats under hela säsongen. Rätt lattspänning ger dig ett slätt segel Det är också viktigt att du spänner dina lattor med omsorg och noggrannhet. Om spänningen är för låg kommer det uppstå vertikala rynkor längs lattfickan. Med för hög spänning blir resultatet synliga, horisontella kraftrynkor ovanför och under lattfickan, och duken ser överbelastad ut. Med korrekt spänning är lattfickan slät och lattan harmonierar perfekt med den inbyggda, designade formen. 📸Mike Egan Har du frågor kring lattor? Eller behöver du hjälp att få dem korrekt monterade? Kontakta oss på North Sails i Stockholm eller Göteborg, så hjälper vi dig med instruktioner och råd om hur du installerar dina lattor på bästa sätt. READ MORE

SEGEL FÖR CLUBRACING Vad Finns Det För Möjligheter? Clubracing är ett engelskspråkigt begrepp som inte har någon självklar svensk motsvarighet. En rak översättning skulle ju bli ”klubbkappsegling”, men det känns för begränsat och fångar inte den innebörd vi är ute efter. Clubracing är en mycket bred företeelse. Det kan innebära avslappnad kappsegling utanför hemmahamnen en kväll i veckan, utan spinnaker och med ankare och kätting hängande i stäven. Men det kan också innebära ambitiös kappsegling med ett erfaret, samtrimmat gäng i en planande sportbåt. Redan här står det klart att frågan om vilka segel som är ”bäst för clubracing” egentligen inte har något svar. Samtidigt har nog ändå de flesta clubracing-seglare en likartad utgångspunkt. Man har inte en obegränsad segelbudget och är ofta ute en liten men effektiv segelgarderob med så få segel som möjligt. Seglens prestanda är viktig – i många fall helt central – men om investeringen ska kunna motiveras måste seglen även ha bra slitstyrka och lång livslängd. Ofta använder man dessutom samma segel för både kappsegling och semestersegling. Som clubracingseglare måste man alltså kompromissa. Det man söker är egentligen inte seglen med absolut högst prestanda, utan snarare de segel som – på lite sikt och utifrån en given budget – ger mest pang för pengarna. Vilken typ av segel behöver du? Även detta är förstås en fråga utan generella svar. Vad som passar just dig beror ju på vad du har för båt, budget och ambitioner. Och så har vi det här med SRS, som ju är det helt dominerande respitsystemet för det vi kallar clubracing. Är det något särskilt man ska tänka på? Det talas ibland om ”SRS-optimering”, och det är uppenbart att det finns en del som ägnar sig åt sådant. Vår bild är dock att SRS i allmänhet ger din båt det mätetal den förtjänar och att det egentligen inte lönar sig att försöka ”lura” regel. Värt att påpeka är att dock SRS är en breddregel och att en stor segelgarderob påverkar mätetalet. Du bör särskilt tänka dig för innan du beställer ett segel med smalt register. Detta eftersom du ju ”betalar” för seglets prestanda även när det inte används. Om du inte vill ge bort något i onödan bör du se till att ditt mätetal baseras på korrekta uppgifter. Så gott som alla serietillverkare båtar väger avsevärt mer än vad tillverkaren har uppgett. Vikt är en central komponent i regeln och genom att väga båten går det ofta att få en klart märkbar sänkning av SRS-talet. Passa gärna på att mäta in seglen också. Även segelytan har stor påverkan på mätetalet och det har visat sig att många båtar seglar omkring med mindre segel än vad som anges i båtdatabladet. Dessutom är det så att segel krymper med tiden. Inmätning av segel kan vi hjälpa till med. Att väga båten kräver en del arbete och lite pengar för lyft och hyra av en kalibrerad våg. Men om man går ihop några stycken i klubben behöver det inte kosta så mycket. Överlag är annars SRS en enkel, välfungerande och rättvis regel. Så det enkla tipset är helt enkelt att skaffa de segel som passar bra till din båt och som gör den så rolig som möjligt att segla. Om du upplever din båt som underriggad och trög får vi fundera över hur segelytan kan utökas – och tvärtom om den känns överriggad och svårseglad. Var du seglar spelar också in. En båttyp som i Stockholms skärgård ”kräver” en stor, överlappande genua kan på väst- eller sydkusten klara sig med enbart kryssfock. Om du har fock som enda försegel och förväntar dig förhållanden med mycket öppna bogar kan det vara motiverat att investera i någon form av code-segel. Vilket segel ska du byta först? Nya segel är en stor investering. För att sprida kostnaderna har många av våra kunder en plan som löper några år framåt och som innebär att de byter ut ett segel i taget i lagom takt. Då är förstås frågan: Vilket segel ska jag byta ut först? Om inte dina segel helt uppenbart är färdiga för återvinning, så är det en bra början att göra en analys av deras skick. Ta gärna några bilder av seglen och mejla eller ta med dem till oss. (Fotografera seglen rakt underifrån, med kameran eller mobilen placerad exakt på mitten av underliket.) Om vi även får ta en titt på själva seglet kan vi göra en bra bedömning av dess potential. Ibland kan vi medganska enkla medel ge nytt liv åt ett äldre segel som har börjat tappa formen. Genom att exempelvis sätta i hårda, profilerade lattor i ett storsegel går det att förlänga prestandalängden med ytterligare ett par år. Det kostar ett par tusenlappar men skillnaden kan vara förbluffande stor. Att byta från vertikala lattor till horisontella lattor kan göra en liknande skillnad på en fock. (Dock går den ju då inte längre att rulla in.) Generellt kan man annars säga att det nästan alltid är bättre att ha ett bra försegel och ett sämre storsegel än tvärtom. Storseglet är ju trimbart på ett helt annat sätt än en fock eller genua – oavsett skick går det nästan alltid ”häcka ur” ett storsegel. Så om budgeten bara tillåter ett nytt segel är det sannolikt förseglet du ska byta ut först. Vilket segelmaterial är bäst? Okej. Du har insett att du behöver nya segel. Du har – på egen hand eller med hjälp av oss på North Sails – skaffat dig en bra bild av vilken typ av segel du behöver. Därmed är vi inne på nästa fråga: Vilken typ av material ska dina segel vara tillverkade av? Det är nu det roliga börjar. Men det är också möjligt att det kan upplevas som något av en djungel. Vad finns det egentligen för alternativ? Och hur ska man tänka som clubracing-seglare? – Dacronsegel Först som sist ska sägas att gammal hederlig dacron många gånger är ett alldeles utmärkt alternativ. I Express, H-båt, 606. J/70, Drake, Starbåt och en uppsjö andra entypsklasser är detta det enda som är godkänt. Tar du en titt i resultatlistorna ser du att de presterar bra även på SRS-seglingar, trots att de då ofta konkurrerar med båtar med mer avancerade segel. Detta förutsätter att seglet är tillverkat i rätt sorts dacron. Det finns en uppsjö olika dacrondukar på marknaden och de skiljer sig oerhört mycket ifråga om kvalitet, pris och egenskaper. Det du behöver för kappsegling är en högkvalitativ, hårt vävd prestandaduk med rätt ytbehandling. Den kostar en del extra men ger dig den formstabilitet du behöver för att vara konkurrenskraftig. Tar vi ett steg upp från den klassiska crosscut-duken så hamnar vi på NPC Radian. Även detta är en vävd dacronduk, men den är starkare på varpen (längden) än väften. Det gör den lämpad för radialskärning, vilket gör att den hanterar krafterna på ett bättre sätt. För clubracing kan Radian vara ett alternativ för båtar upp till cirka 34 fot. Du kan då förvänta dig väldigt lång total livslängd men bör vara medveten om att det tappar formen tidigare än segel i mer avancerade material. – Laminatsegel På större båtar än så är krafterna som regel så stora att dacron inte länge räcker till. Om du bryr dig om i fall du vinner eller förlorar en minut på en timmes kryss är det läge att se dig om efter mer prestandabetonade material. Laminatsegel är baserade på mylar. Panelade laminatsegel är oftast radialskurna och den bärande fibern kan vara allt från polyester till aramid och kolfiber. Fördelen gentemot dacron är att de har en helt annan formstabilitet och dessutom väger mindre. De flesta segelmakare erbjuder också en typ av laminatsegel som brukar kallas för ”membransegel” eller ”stringsegel”. De tillverkas genom att knippen av kraftupptagande fibrer limmas in mellan två yttre lager av mylarfilm, och där fibrerna följer de förmodade kraftriktningarna i seglet. Ytterst lägger man ibland även på en taffeta som skyddar mot slitade, eller ett tunt skikt av ett svart eller grått non-woven-material som gör att seglen nästan ser ut som våra 3Di-segel. I det här segmentet har vi på North Sails dock inget att komma med. Produktionen av våra 3DL-segel, som var föregångaren till dagens membransegel, avslutades nämligen redan i december 2017. Anledningen var att de, precis som alla segel tillverkade i mylar, hade en del inbyggda nackdelar som vi visste att det aldrig skulle gå att komma tillrätta med. Dessutom hade vi redan en ersättningsprodukt – 3Di – som var helt överlägsen på alla punkter. – 3D-gjutna kompositsegel 3Di är en unik teknologi som North Sails är ensamma om. Ett 3Di-segel innehåller ingen som helst film, utan byggs på samma sätt som ett båtskrov eller en kolfibermast: Prepreg-behandlad fiber (fiber mättad med ett tvåkomponents resin) läggs upp på en tredimensionell gjutform, värme sätter igång härdningen och när det har härdat färdigt har de två materialen omvandlats till ett enda homogent material. Konstruktionen är extremt stabil, seglet kan inte delaminera och fiberhalten är nästan dubbelt så hög jämfört med ett membransegel. Idag har vi tre olika produktlinjer – 3Di OCEAN, 3Di ENDURANCE och 3Di RAW – som tillsammans täcker allt från små och stora cruisingbåtar till små och stora racingbåtar. Det är inga vattentäta skott mellan de olika kategorierna. 3Di OCEAN 330, som byggs helt i polyester, är exempelvis ett populärt val för clubracing i båtar upp till ca 40 fot. Prestandamässigt levererar det ungefär i nivå med ett bra membransegel i aramid eller kolfiber. Det är aningen tyngre men å andra sidan har det en livslängd som är skyhögt bättre. Det är inte på något sätt billigt men det kostar mindre än 3Di-segel i mer exotiska material. 3DI ENDURANCE–serien är utvecklad med tanke på seglare som vill kunna kombinera cruising med kappsegling på hög nivå. Har du en båt runt 40 fot är 3Di ENDURANCE 760 så nära det perfekta seglet du kan komma. Med ett sådant segel ger du inte bort en sekund till dina konkurrenter och sköter du om det kommer det leverera under många, många år. Som clubracingseglare behöver du inte vara rädd ens för våra 3Di RAW-segel. De är visserligen våra minst hållbara 3Di-segel, men erfarenheter från bland annat Volvo Ocean Race och Vendée Globe visar att de klarar extrema förhållanden under lång tid. 3Di-teknologin resulterar i segel med prestanda, styrka och livslängd som går långt utöver alla andra typer av segel.De har bara en enda nackdel: Tillverkningsmetoden är kostsam och det återspeglar sig i priset på den färdiga produkten. Vilket undanvindssegel passar bäst för clubracing? Första steget är att bestämma dig för om du ska ha ett asymmetrisk eller symmetrisk segel. Generellt sett kan man säga att en asymmetrisk spinnaker (gennaker) halsad till stäven inte är ett konkurrenskraftigt alternativ. Däremot kan det funka med en gennaker halsad på ett fast eller utskjutbart peke. Om du har en båt utrustad med spinnakerbom är en traditionell spinnaker vanligtvis det bästa alternativet. Nästa fråga är vilken typ av duk din spinnaker ska ha. Det finns två olika grundtyper av nylon. En är mer inriktad för cruising, en för racing. Fibrerna i den cruisingbetonade varianten är mättade med melaminresin, men saknar så kallad coating. Om du kan leva med ett lite tyngre segel är den klassiska 0.75 ounce-duken ett bra val. Den är tålig och klarar sig bra även om du skulle råka släpa den i vattnet några gånger. Mer prestandabetonade nylondukar är vävda på ett tunnare sätt, vilket sänker vikten – en bra racingduk väger 35-40 g/m2 istället för närmare 50 g/m2. För att stabilisera duken har den istället en tunn uretan-coating ytterst. Denna coating bryts ner med tiden, vilket gör att den tappar i prestanda. Om du bara vill ha en enda spinnaker (och detta gäller såväl symmetriska som asymmetriska segel) bör du sikta in dig på en allroundbetonad design. Med ett sådant segel kommer du vara konkurrenskraftig i de flesta clubracing-sammanhang. Om du vill ta ett steg till och kunna konkurrera i hårdare konkurrens vill du förmodligen ha två spinnakers. Den ena skulle kunna vara en väldesignad allroundspinnaker i en bra prestandabetonad 0.75-duk. Den andra skulle kunna vara en mindre och lättare spinnaker med smalare skuldror, designad för brantare vinklar. Det ger dig en fördel i lättare vindar där man brukar skär mer. Vad ger just dig mest pang för pengarna? Så där ja. Nu har vi gått igenom de möjligheter du har och vi har kort beskrivit de olika material som kan vara aktuella. Så här mot slutet vill vi bara påpeka att det förstås är möjligt att välja en kombination av olika material. Ett sätt att komma ner i pris är att lägga extra krut på förseglet och välja ett enklare material i storseglet. Lite extra vikt i storseglet påverkar sällan prestandan på något märkbart sätt och det är möjligt att jobba med lattor som stärker upp konstruktionen. På många mindre båtar (som låt säga NF eller Cumulus) är storsegel i dacron och en 3Di 330-fock eller en radialskuren genua i en bra laminatduk riktigt bra kombinationer. Har du en modern 35-fotare kan ett 3Di OCEAN 330-storsegel och en ENDURANDE 760-fock vara den lösning som ger dig mest prestanda och livslängd för pengarna. Nyfiken? Kontakta oss så tar vi ett snack och tittar närmare på vilken kombinationen av prestanda, slitstyrka och livslängd som skulle ge just dig allra mest pang för pengarna. READ MORE

Lost boys i NS Dugopolje na RORC Caribbean 600 📸 Tim Wright/Photoaction.com Jutros su u cilj dojedrile prve jedrilice iz skupine Class 40 koje jedre na kultnoj regati RORC Caribbean 600, a pobjednika je odlučila sama zona finiša. Ekipa koja jedri pod imenom Lost boys, a koja je dio North Sails tima Dugopolje bila je na čelu skupine skoro cijelu regatu. U jednom trenutku su imali čak i dvadesetak milja prednosti. Međutim, nedostajalo im je sportske sreće i upali su u zonu laganog vjetra i bonace pred samim ciljem, a što je iskoristila posada na Class 40 Finnimo i u posljednjih nekoliko milja preuzela vodeću poziciju, te sa 61 sekundi razlike ušla u cilj prije Charles-Louis Mourruau’s Guidi i njegove posade. Detaljniji izvještaj možete pročitati na ovom linku. READ MORE

Ovog puta Panjić i Cro-a-sail na vrhu CRO Melges 24 flote 📸 regate.com.hr Prije godinu dana u Biogradu odjedrena prva regata klase Melges 24 u Hrvatskoj, a prošli vikend je odjedrena druga ovogodišnja regata za Kup nakon što je otvaranje sezone 2022. odjedreno u Dubrovniku. Na regati koju je organizirao JK Briva zajedrilo je 14 posada od najavljenih 15. Petnaesta posada trebala je imati premijerni nastup, a riječ je o ekipi jedrilice Razjareni, registrirana pod JK Split. Jedrilica je stigla u Biograd, ali nažalost nije niti skinuta s trajlera jer je jedan član posade morao ostati doma zbog Kovida. Ostali nisu imali takvih problema, pa su od četvrtka i petka uživali u gostoprimstvu Biograjaca. Program regate bio je standardan za dvodnevne regate. Dolazak jedrilica, njihovo bacanje u more, podizanje jarbola i trimanje, zajednički trening u petak, vaganje, roštilj party nakon vaganja i pripreme za dva službena natjecateljska dana. Vremenska prognoza je najavljivala brzu i atraktivnu regatu za oba dana. Donekle je bila u pravu u subotu kad je puhalo jugo. Puhalo je od ranog jutra i kako se približavalo vrijeme isplovljavanje vjetar je postupno jačao, a svoj vrhunac imao je tijekom drugog plova. Do kraja tog plova bio je stabilan po snazi, ali nakon idućeg startnog signala postupno je slabio. Za nedjelju je prognoza također bila vjetrovita, ali ovog puta iz smjera bure. Međutim, ponovno dolazi do pogreške prognostičkog modela pa cijelu nedjeljno jutro prolazi u iščekivanju bilo kakvog vjetra sve dok nije počela probijati tramontana koja je na kraju donijela i sunce i u jednom trenutku najjači vjetar po kojem se jedrilo tog vikenda u Biogradu. Vjerujem da ne treba posebno isticati da su se po ovako dobrim uvjetima uspješno odjedrila tri plova. Da budem precizniji, samo u četvrtom plovu RO je bio primoran signalizirati promjenu kursa u drugoj orci kad je vjetar otišao u lijevo, ali taj novi smjer ostao je takav do kraja nedjeljnih jedrenja. Što se tiče taktike ovo je vjerojatno bila jedna od težih regata koje je do sada jedrila ova klasa, subota pogotovo. Regatno polje je tada bilo postavljeno južno od Biogradske rive. Južni dio Pašmanskog kanala u tom dijelu je sasvim dovoljne širine i za regate mnogo većih jedrilica, pogotovo kad je u pitanju jugo. Međutim, konfiguracija terena i posljedično dvije različite zone po pitanju valovitosti, odnosno utjecaj vrlo jakog kurenta, stvarali su dosta glavobolje jedriličarima zaduženim za izbor prave strane regatnog polja. Ako se htjelo jedriti po manjem valu trebalo je ići bliže Pašmanu, ali jači kurenat bio je s druge strane, međutim u koliziji s jugom stvarao je oštriji i visočiji val, a samim tim i jedrilice su više "skakale" u orcu. Posljedica ovih kalkulacija bila je da se vrlo teško moglo prognozirati tko će biti u vrhu u pojedinoj orci, a pogotovo krmi. Tako da se još jednom potvrdilo pravilo da je kod klase koja jedri krmu s genakerom ta faza jedrenja najpresudnija za finalni raspored. Prvi dan regate u Biogradu bit će zapamćen i po relativno velikom broju izlijetanja na startu, što se u rezultatima može vidjeti pod oznakom UFD. Naime, RO je sve starteve organizirao sa Uniform zastavom. Za one koji nisu upoznati s njenim značenjem i posljedicama djelovanja kad je ona istaknuta, treba reći da je ona u stvari blaža verzija crne zastave. U stvari njih dvije imaju jednako značenje u predstartnoj proceduri u dijelu koji kaže da niti jedna jedrilica u posljednjoj minuti pred start ne smije biti unutar trokuta određenog sa startnom linijom i oznakom orce. Ako se jedrilica u posljednjoj minuti nađe u toj zoni automatski se isključuje iz tog jedrenja. Naravno, u ovo ulazi i preuranjeni start. A razlika između Uniform i "Black flaga" je u tome što u slučaju ponavljanja starta jedrilice isključene zbog preuranjenog starta kad je podignuta zastava "U" ponovno mogu pristupiti predstartnoj proceduri, a u slučaju prijestupa kad je podignuta crna zastava ne dobivaju novu šansu sve do idućeg plova. U subotu su četiri jedrilice "skinute" s UFD-om. U prvom i trećem plovu po jedna, a u drugom dvije. Prvi (ne)sretni dobitnici bili su momci i djevojčica s Universitas Nova-e. S obzirom na kvalitetu sudionika i svoje ambicije nisu smjeli sebi dopustiti ovakav početak. Istina, u nastavku dana su se donekle iskupili, ali značajno su sebi povećali pritisak po pitanju budućih rezultata i smanjili svoje izglede za penjanje na postolje. Ovaj plov ostat će trajno zapisan i u memoarima jedrilice Cezibordo jer im je stotinjak metara nakon starta, nakon prve vire, popustila ogradica i cijela posada osim kormilarke završila je u moru. Naravno, brzo se vraćaju na svoju jedrilicu, skupljaju spužve po moru i moraju odustati da bi popravili štetu i mogli normalno nastaviti s regatom. U drugom plovu ova ekipa pokazuje da je dovoljno koncentrirana na jedrenje i da im taj nesretni slučaj nije pomaknuo fokus, te u iduća dva plova ulaze u cilj kao trećeplasirani, te na kraju dana imaju jednak broj bodova kao i Universitas Nova koja je prvo završila kao 5., pa potom odnosi pobjedu. Ta pobjeda u trećem plovu pokvarila je namjeru posadi Panjića da se s idealnim rezultatom vrate u Marinu Šangulin, ali bar se mogu utješiti da su pobjedu izgubili za samo nekoliko metara. Posade koje su u drugom plovu dobile UFD bile su Amor Wave i Palmina. Inače, Amor Wave-u ovo je bio premijerni nastup, ali unatoč ovom UFD-u mogu biti zadovoljni cijelom regatom s obzirom da su stalno bili u sredini flote, a u posljednjem plovu u cilj čak ulaze i kao četvrti, a i finalni plasman u regati im je u prvih deset. Zadovoljni sa subotom bili su i momci s Point One-a. Istina, počeli su s izvrsnim drugim mjestom, a u nastavku dana su padali u plasmanu za po dva mjesta, međutim kad se uzmu u obzir oscilacije i problemi direktne im konkurencije, može se zaključiti da su uspjeli održati vrlo visok bodovni prosjek. Također su se s osmjehom na licu u marinu vratili i momci s Matarana 24. Oni su se kao tim predstavili već u Dubrovniku, ali tada su jedrili na Strilici, a ovog puta na svojoj jedrilici. S novom jedrilicom u cilj ulaze kao 3., 8., pa 5. a posebnu draž ovako dobrom danu dalo im je i to što su im to bila i doslovno prva jedrenja. A posljednji UFD subote, ujedno i cijele regate, osvojila je ekipa s Yikes-a. Do tada su bili bodovno izjednačeni s Mataranom i Tutta Forzom, ali bar su dobili šansu prvi se vratiti na suho. Nažalost, na kraju dana na jedrilici Point One, kormilar Karlo Kuret, doživljava nezgodan pad na rame i nakon odlaska u Biogradsku bolnicu i obavljenog snimanja saznaje da mu je pukla ključna kost. Za njega jedrenje u nedjelju ne dolazi u obzir i posada se do jutra mora snaći naći dogovarajuću zamjenu! U noći između subote i nedjelje očekivala se kiša nakon koje je trebala nastupiti promjena s juga na buru. Do promjene je stvarno i došlo, ali tek u zoru. Kiša je bila obilna i taj oblak je nastavio prema jugu, ali za njim se nastavila valjati oblačna masa koja je zatvorila cijeli obzor. Nisu postojali nikakvi uvjeti niti za isplovljavanje i čekanje nastavka jedrenja na regatnom polju, ali srećom kiša nije više padala. Tek iza podne počelo se osjećati pomicanje najnižeg sloja atmosfere i dolazak vjetra iz pravca sjever - sjeverozapad. RO nije dvojio niti sekunde i odmah poziva flotu na more u sjevernu zonu koja je bila smještena točno ispred ulaza u marine. 📸 regate.com.hr S dolaskom tramontane naoblaka se kida, dolazi sunce i transformacija vremenskih prilika bila je apsolutno na strani jedriličara. Regatno polje postavljeno je na smjer od oko 310°, duljina orce bila je ako i u subotu oko 1.2NM i moglo se krenuti s jedrenjem. Ni u ovom, a ni u ostalim jedrenjima nije više bilo izlijetanja prije startnog signala, a jedini problem imala je Palmina koja je imala problema sa spuštanjem genakera u prvoj krmi drugog nedjeljnog plova. Regatno polje bilo je manje zahtjevno po pitanju taktike i flota je ravnomjerno jedrila i na lijevoj i na desnoj strani. Istina, prve jedrilice odmah nakon okreta offseta odmah bi nastavile jedriti s genakerom na lijevim uzdama i to je na jedan način bila šablona ove pozicije. Po pitanju rezultata, Panjić više nije dominirao kao dan ranije. Prvi plov ulazi kao četvrti, iza Cro-a-saila, Universitas Nove i Matarana. Ova pobjeda posadi JK Opatija bio je najbolji rezultat na ovom regati. U iduća dva plova završavaju kao 4. i 5., a u konačnom skoru im je ta pobjeda donijela prednost koja im je osigurala srebro. Ekipa koja je u konačnom skoru imala jednak broj bodova kao i Cro-a-sail i osvojila broncu, bila je posada Ceziborda. Nakon dva 3. mjesta u subotu, na popis dodaju 5., 3. i 2. mjesto. Total od 16 bodova im je jednak kao i Cro-a-sailu, ali eto, ta pobjeda u četvrtom plovu prevagnula je na stranu Opatijaca. U idućem plovu Panjić ponovno pokazuje da je najbolji poznavatelj lokalnih uvjeta na moru. To mu je ujedno i posljednja pobjeda na regati, te s obzirom na izvrsne rezultate u svim prethodnim jedrenjima opušteno ulazi u posljednji. U njemu završavaju kao 7. i taj plasman odbacuju kao najlošiji rezultat. A posljednji plov, šesti ukupno, po tramontani koja je pomalo krenula sa slabljenjem, od početka pa do kraja na čelu flote je Mataran 24. Tijekom cijelog plova jedrili su bok uz bok s Tutta Forzom, lanjskim prvacima Hrvatske. Nadmudrivanje je trajalo od početka do kraja ovog plova, ali kako to uvijek biva, treći iskoristi priliku. Ovog puta treći nije uspio proći obje jedrilice, već samo Tutta Forzu. Između njih se ubacio Cezibordo kojem je to ujedno i najbolji rezultat regate u Biogradu. Analizom rezultata može se primijetiti da je najviše turbulencija u prosjecima svih posada bilo baš u posljednjem plovu. Neki su taj kiks mogli odbaciti, dok je neke taj uspjeh pomaknuo za mjesto ili dva prema gore. U svakom slučaju, rezultatski jedna od najneizvjesnjih regata klase Melges 24 do sada! A što se tiče Point One-a, Karla Kureta je za argolom zamijenio Zvonko Jelačić. Zvonku je na Melgesu 24 jedrio lani u Dubrovniku kao član posade Yikesa. Brzom usporedbom rezultata od subote i nedjelje može se zaključiti da je Zvonkom izbor bio vrlo dobra odluka, jer je prosjek nedjeljnih rezultata s njim za kormilom bio 6. mjesto, dok je Karlov prosjek bilo 4. mjesto. Iduća regata za CRO Melges 24 Cup je 19. i 20. ožujka, a u Ičićima će je organizirati JK Croatia, za koju jedri posada na Blue Label. READ MORE

ÄNNU ETT SM-GULD 2021 Och 2022 års första EM-guld! När vi i höstas summerade säsongen 2021 kunde vi konstatera att våra segel varit med om att erövra 28 SM-medaljer (varav 11 guld) i 19 olika entypsklasser. Men det var faktiskt lite förhastat, för säsongen var inte riktigt slut, och strax innan jul trillade det in ytterligare ett SM-guld. Detta genom att Fredrik Lönegren vann SM i DN-jakt. Stort grattis! Isjaktssäsongen är nu i full gång och vi kan redan nu föra in ett EM-guld på 2022 års vinnarlista. I början av februari var nämligen Bernhard Rost och Thomas Tennström över i Litauen och vann EM i XV-klassen. Grattis även till er! READ MORE

Nu har Pär Larsson mönstrat på! Vi har fått förstärkning Vi har fått förstärkning: Sedan 1 december 2021 är Pär Larsson serviceansvarig på North Sails i Göteborg. Efter 23 år som segelmakare och ännu längre som framgångsrik kappseglare är han ett välkänt namn i seglingskretsar. Pär är 58 år och har seglat sedan han var fem, då han fick en optimistjolle av sin pappa Tore. När han växt till sig lite började han segla kölbåt med pappa. Familjen Larsson började, som så många andra under sjuttiotalet, med Maxi 77, men när kraven på seglingsegenskaper ökade byttes den mot en NF. Bara några år senare byttes den i sin tur mot en Smaragd, och man kan säga att det var nu Pär började kappsegla på allvar. I mitten av åttiotalet var Smaragd en stor och aktiv kappseglingsklass. SM brukade samla mellan 40 och 50 båtar – ibland ännu fler. Bara i hemmahamnen, KMS Nordön några sjömil innanför Marstrand, fanns en handfull Smaragder så det var full kubbning på tisdagarnas klubbkappseglingar. En av Smaragderna i klubben seglades för övrigt av familjen Ottosson, med det då unga brödraparet Thomas och Henrik i besättningen. Ja, det är samme Henrik Ottosson som idag är chef för North Sails Sverige och som nu alltså har anställt Pär. Ett roligt minne var SM i Smaragd 1986. Regattan seglades i Smögen med 54 båtar på startlinjen och familjen Larsson slutade fyra, alldeles efter OS-seglaren Magnus Holmberg. Det kändes som en stor framgång. Pär kom att ägna nästan tjugo år åt Smaragden. Han har varit med på ett tiotal SM och fått med sig ett par silver och ett brons hem till prisskåpet. Det har fyllts på med åtskilliga bucklor och medaljer sedan dess. Pär har alltid varit en flitig kappseglare. Mest hemma på västkusten men även internationellt. Han har varit med på fyra ORCi-EM, sju Gotland Runt och 44 Tjörn Runt. Han har två totalsegrar i West Side Cup och har varit med om att vinna ORCi B-klassen i Gotland Runt. Men kronan på verket är ändå de två VM-medaljerna, ett guld och ett brons, från VM i IOD. Guldet bärgades 2009, då VM gick på hemmaplan i Stenungsund, med Urban Ristorp – också det en gammal Smaragd-seglare – som skeppare och rorsman. Segelmakare av en slump Pär började jobba som segelmakare ganska sent i livet – och att han alls kom kom in i yrket berodde mest på en slump. Det var som så att Pär skulle börja kappsegla med en First 40.7. Det var ett ganska ambitiöst projekt med segelmakaren Bengt Falkenberg som frontfigur. Bengt drev då som nu Albatross Segel, och i upplägget ingick att seglen skulle tillverkas på lediga tider och att någon eller några i besättningen skulle bistå Bengt i arbetet. Pär kände sig manad och kom att ägna i stort sett varenda helg under en hel vår på Bengts loft i Göteborg. Man kan beskriva det som en lång praktikperiod som innebar att han fick lära sig att göra segel från ax till limpa. Pär tyckte det var kul och Bengt tyckte väl att han hade fallenhet för yrket, så det hela slutade med att Pär började jobba heltid på Albatross. För att göra en lång historia kort blev han kvar i sjutton år innan han tog steget över till Lundh Sails vid Nya Varvet i Göteborg. Och nu i december började han alltså hos oss på North Sails i Göteborg. På Albatross och Lundh jobbade Pär huvudsakligen med produktion och service men även försäljning. Någon produktion blir det inte för Pärs del framöver. Det var länge sedan vi tillverkade segel i Sverige. Däremot är båda våra loft fullt utrustade för service, och Pär är nu ansvarig för service och reparationer i Göteborg. Det som blir nytt för Pärs del är att han får en ny ”bibel” – North Sails Bluebook – att följa. Han kommer också få lära sig att att jobba med delvis nya material. Våra 3Di-segel innehåller ju inte någon film utan bara fibrer och resin, och de byggs och repareras på helt annat sätt än andra typer av segel. Man kan förenklat säga att de ”plastas” ihop på samma sätt som ett glasfiberskrov eller en kolfibermast. En minst sagt flitig seglare Pär och hans fru har en First 40 döpt till La Veuve Noire. Man kan inte säga annat än att båten utnyttjas. I somras kombinerade de semester med barnledighet, och hela familjen – två vuxna, två barn och en katt – var ute med båten i åtta veckor. Båten ligger i Skärhamn och trots att familjen bor i Göteborg, runt 70 km därifrån, nyttjar de båten nästan varje helg under den någorlunda varma årstiden.. Det brukar bli sisådär 55 till 65 övernattningar om året, säger Pär. Då har ändå familjen Larsson trappat ner lite på seglingen. Pär och hans fru har seglat 505 i drygt fem år, men nu är båten såld. Med två små barn gick livspusslet helt enkelt inte ihop. Det betyder inte precis att Pär tänker sluta kappsegla. La Veuve Noire är en fantastisk kappseglingsbåt, utrustad med bland annat kolfibermast, och lär luftas en del även framöver på västkustens kappseglingar. Och så har han ju IOD:n. Och en Drake. Med tanke på att Pär har seglat Smaragd i tjugo år, IOD lika länge och nu alltså är delägare i en Drake kan man möjligen ana en viss förkärlek för klassiska, långsmala båtar. Må så vara. Men det här med Draken är i första hand ett resultat av att han, Urban Ristorp och några till i IOD-gänget i Stenungsund tyckte att det efter tjugo år hade börjat gå lite rutin i IOD-seglandet. De sökte kort sagt nya utmaning, och inför Dragon Gold Cup i Marstrand införskaffades en Drake. Mer att skruva på jämfört med en IOD, en kul och växande klass på hemmaplan och oerhört hård internationell konkurrens med välbetalda proffs i var och varannan sittbrunn. Exakt vart det där Drake-projektet tar vägen är ännu inte riktigt bestämt. Men om man – som Pär Larsson – verkligen älskar segling och kappsegling så öppnar sig här nya möjligheter: Om man trailar ner Draken till Medelhavet över vintern kan man faktiskt kappsegla i stort sett året runt… READ MORE

HVAD DU SKAL VIDE OM SEJLPINDE Instruktioner til montering og spænding af sejlpinde til alle slags sejlere Har du styr på dine sejlpinde? Uanset om du planlægger at få din båd tilbage på vandet, forbereder en længere sejltur eller sætter dine sejl til kapsejlads i klubben, er det vigtigt at sikre dig, at dine sejlpinde er installeret og spændt korrekt. Det giver bedre trim og ydeevne på sejlene - og sikrer, at du ikke mister dem efter den første vending eller bomning! Vores eksperter giver her nogle tips, der er værd at huske på: Korrekt installation sikrer korrekt sejlfacon. Sørg for at sejlpindene er indsat med den bløde (tynde) ende mod forliget og den stivere (tykke) ende mod agterliget. Vi ser nogle gange sejlpinde indsat den forkerte vej, og som et resultat vil sejlet ikke få den rigtige dybde og krumning - så det er værd at dobbelttjekke, at sejlpinden er sat korrekt i lommen. Sørg for, at dine sejlpinde sidder fast. Nogle sejlpinde indsættes fra forliget, andre fra agterliget, så sørg for at sikre, at lukkesystemet, hvor sejlpindene er sat ind, er ordentligt sikret. I North Sails velcrolukninger er der en specifik lomme til sejlpinden, og en anden lomme til at de to velcroflader kan få ordentligt fat. Andre systemer lukkes på andre måder. Uanset hvilket system du bruger, vil korrekt installation i alle tilfælde holde sejlpindene sikkert på plads for sæsonen. 📸Mike Egan Korrekt spænding skaber et glat sejl. Spændingen på dine sejlpinde skal også kontrolleres. Hvis der ikke er nok spænding, vil der være lodrette rynker langs sejlpindens længde. Hvis der er for meget spænding, vil der være en synlig vandret fold eller rynke, der trækker langs begge sider af lommen, så stoffet ser "stresset/overstrukket ud". Når spændingen er korrekt, er sejlpindslommen glat og understøtter sejlets facon korrekt. Har du spørgsmål til dine sejlpinde? eller har du brug for hjælp til korrekt installation? Kontakt din lokale North Sails ekspert for gode råd til, hvordan du sikrer, at dine sejlpinde er installeret korrekt, og at dine sejl er klar til sæsonen. Lær mere med North Sails installationsvejledninger til sejlpinde. READ MORE

NORTH SAILS TOP 10 SOCIAL POSTS I 2021 Her er vores mest populære social posts fra 2021, samlet ét sted Én ting kan man sige om 2021: der var ikke mangel på sejlere, som delte deres lokation rundt om i verden. Fra det vidunderligt smukke blå caribiske hav, Palma de Mallorca og Saint Tropez, til den isnende kulde i Solent og Bassin Paul Vatine i Le Havre, til at foile Down Under – North Sails lagde det ud på de sociale medier, hvor dine "likes" afgjorde hvilke, der blev de 10 bedste indlæg i 2021. 10. Vi starter nedtællingen med den fantastiske video ombord på Gitana Teams Maxi Edmond de Rothchild, forud for dette års udgave af Transat Jacques Vabre, iklædt North Sails Collection’s Ocean-serie, Syet og lavet i GORE-TEX Pro, som er det mest holdbare, åndbare og vandtætte sæt sejlertøj på marked. View this post on Instagram A post shared by North Sails (@north_sails) 9. Slap af og nyd livet ombord på 191,6 fods Kokomo, bygget hos Alloy Yachts og selvfølgelig med nye #North3Di OCEAN-sejl. View this post on Instagram A post shared by North Sails (@north_sails) 8. Du elskede vores gætteleg, og endnu en video af en superyacht var bestemt ikke dårlig... View this post on Instagram A post shared by North Sails (@north_sails) 7. Optagelser fra Palma Superyacht Cup efterlader os altid mundlamme. Det er ærgerligt, at du muligvis ikke selv var der, men vi har den næstbedste måde at se med på... View this post on Instagram A post shared by North Sails (@north_sails) 6. Dmitry Rybolovlevs ClubSwan 125 Skorpios, levede op til forventningerne og vandt den prestigefyldte monohull line hæder ved 2021 #RolexFastnetRace. Skorpios, som er den største båd i kapsejladsens lange historie, satte ny banerekord i sin debut. Denne højtydende racermaskine brugte North Sails #EngineAboveDeck fuldt ud, ved hjælp af vores revolutionerende #HelixStructuredLuff-teknologi. View this post on Instagram A post shared by North Sails (@north_sails) 5. Vintersejlads fotokonkurrence 2021 – vi ved alle, at sejlere elsker en god konkurrence. Klik her for vores 2022 vintersejlads fotokonkurrence. View this post on Instagram A post shared by North Sails (@north_sails) 4. Det ville ikke være en top 10-recap uden en #FuldSendFriday! Ocean Race skuffer aldrig i denne afdeling... View this post on Instagram A post shared by North Sails (@north_sails) 3. Lidt Americas Cup - AC75 action fra finalen i Prada Cup... View this post on Instagram READ MORE

LOFT 57: THE NORTH SAILS PODCAST I første afsnit taler vi om design, simulering og den skræddersyede North Design Suite North er en helt unik sejlmager, udviklet og bygget på vindermentalitet. Vi skaber historie ved at se fremad og det er dét, der adskiller os fra andre sejlmagere. Vi er stolte af at kunne præsentere Loft 57, en podcast som åbner dørene op til verdens førende sejlmager. Med North Sails øverste chef, Ken Read, som vært, tager serien lytteren med bag scenen sammen med skaberne af vores produkter og de passionerede sejlere, som stoler på at vi kan føre deres eventyr ud i livet. Vi har været på denne rejse siden 1957 og fortsætter med at skabe historie ved at se fremad. Avanceret matematisk modellering komplimenterer North Sails innovative drive. I afsnit 1, taler vi om design, simulering og den skræddersyede North Design Suite med tre generationer af sejlingeniører. Michael Richelson, Marco Capitani og Brodt Taylor tilføjer hver især deres unikke færdigheder og bidgrager med at skabe banebrydende produkter, der giver North Sails sin karakteristiske konkurrencefordel. Du kan abonnere på Loft 57 podcast via Spotify eller følge North Sails fællesskabet på Facebook og Instagram. Loft 57er en North Sails produktion. Vi gør opmærksom på at Loft 57 podcast er på engelsk. Kunne du lide dette afsnit og er du interesseret i at vide mere? Følg disse links herunder: Video: What is the Engine Above Deck? Stories from the North Sails Design Team North Sails Innovation Video: Behind the Scenes with Marco Capitani at the 36th America’s Cup READ MORE

BANEBRYDENDE INNOVATION Nu er Helix standard på alle North Code-sejl North Sails er verdens førende inden for sejlteknologi og rykker konstant på grænserne for ydeevne. 2022 er et skelsættende år for vores Helix Structured Luff-teknologi, da vi nu annoncerer, at den revolutionerende designfilosofi er blevet standard på alle North racing Code-sejl og Helix Rulle-gennaker til cruising, med øjeblikkelig virkning. North Sails har desuden udvidet sortimentet til at omfatte Helix som en opgradering til forsejl. I dens relativt korte levetid til dato, har effekten af Helix været en åbenbaring. Fra januar 2022 har North Sails solgt over to tusinde Helix Code-sejl, med utrolige resultater på tværs af klasser, fra Grand Prix-hold til weekendsejlere. Med disse to banebrydende udviklinger har North Sails til hensigt at videreføre denne skelsættende innovation, som vi forestiller os bliver en designfilosofi, synonymt med selve North Sails brandet. Helix evolutionen Engang var Helix Code-sejl begrænset til offshore Grand Prix, men er hurtigt blevet det bedste værktøj til at forbedre aerodynamikken og øge rækkevidden. Med sin unikke DNA-lignende strukturerede forlig har Helix givet sejlere endnu et gear, hvilket øger kraftpotentialet ved at optimere belastningsfordelingen for en proaktiv, positiv sejlfacon. Et afgørende gennembrud i udviklingen, var ved den 36. America's Cup, hvor Helix blev anvendt på opvindssejl for første gang (og med stor effekt), hvor Emirates Team New Zealand, Luna Rossa Prada Pirelli og INEOS Team UK kom frem med hidtil uset hastighed og kontrol mod vinden. "I dag er Helix mere end en enkelt funktion," forklarer JB Braun, North Sails direktør for design og teknik. "Det er en total designfilosofi, der radikalt ændrer, hvordan sejl konstrueres, bygges og flyves. Guidet af en skræddersyet, datadrevet proces, designer North Sails designere hvert sejls struktur for at forbedre dets aerodynamik." Fordelene I de fleste tilfælde er resultatet af denne proces en reduktion af belastningen af dit udstyr, hvilket har den åbenlyse umiddelbare effekt at minimere slidtage. Den primære fordel, hvad angår ydeevne og praktik, ved både Helix Upwind og Offwind, er dog en alsidig beholdning, der kan spænde over et bredt udvalg, samtidig med at det reducerer antallet af sejl, der kræves. Helix Offwind Helix Offwind kan reducere den samlede belastning på ethvert fritflyvende sejl, uanset om det er 3Di eller panelkonstruktion, for et mere fremadrettet sejl og øget rækkevidde. Helix Offwind-sejl giver forbedret stabilitet, forbedret forligprojektion og reduceret hoved- og hæftebelastning, med et strækbestandigt struktureret forlig og specialbygget Luff Cord med højt drejningspunkt, som er eksklusivt tilgængeligt for North Sails fra søsterselskabet Future Fibres. Helix Upwind Eksklusivt for North 3Di-sejl, udnytter Helix Upwind sejlets sammensatte struktur på en ny måde for radikalt at forbedre justering af dybde og profil. Med sin Dynamic Structured Luff trodser Helix Upwind traditionelle designbegrænsninger. Konstrueret til Active Camber Control™️, kan du med Helix justere formen og dybden af hele sejlet, og ikke kun forliget – styre kraften i farten ved hjælp af en Cunningham eller et fald til et bredere anvendelsesområde. Helix Quick Guide Helix Offwind og Upwind sejl kan bestilles nu. Kontakt dit lokale North Sails loft for levering til sommer. FÅ ET TILBUD TAL MED EN EKSPERT MERE OM HELIX READ MORE

Panjić i Universitas Nova na vrhu CRO M24 flote 📸 regate.com.hr Prva regata CRO Melges 24 Cupa za 2022. godinu završila je kao fenomenalna najava aktivnosti ove klase u Hrvatskoj, a JK Orsan se pokazao kao vrlo dobar domaćin i organizator i ovako (pogotovo logistički) zahtjevne regate. Ukupno je na regati nastupilo 13 posada koje su u Dubrovnik počele pristizati već od četvrtka. S obzirom na potrebu spuštanja u more 12 jedrilica, njihovo opremanje, te testiranje i trening na moru, to je nešto što je nužno i što je jedan od elemenata koji ovu klasu čini drugačijom od ostalih. Naravno, armavanje brodova dodaje novu dimenziju ovim druženjima, kao i povećavanje tehničkih znanja i vještina mlađim generacijama jedriličara i jedriličarki jer se u tom predregatnom periodu imaju priliku susresti sa stvarima koje nemaju prilike vidjeti i iskusiti u većini "malih klasa". Naravno, osim što je tu riječ o kompleksnijem sastavljanju jedrilica nego što je to slučaj kod Optimista i ILCA, ovdje imaju priliku neposredno vidjeti što znači "tenzija u sarćama", odnosno različite postavke pri namještanju jarbola i kolika je važnost pravilnog izbora određenih vrijednosti za određene uvjete jedrenja. S druge strane ovdje također najbolje dolazi do izražaja značaj timskog rada cijele posade, što je većini mladih jedriličara nepoznato s obzirom da cijelu svoju karijeru provedu u jednosjedima. Da ne bi bilo zabune, nije riječ o kritici, već samo o primjedbi s obzirom da se vrlo mali broj naših klubova njeguje jedrenje bar u dvosjedima, a oni koji imaju u svom programu rada i jedrenje na pravim regatnim krstašima stvarno se mogu nabrojati na prste jedne ruke. Ali vratimo se samoj regati. Akvatorij u kojem se jedrilo bio je u području na kojem i inače Orsanovci organiziraju svoje ostale regate. Brod RO-a se postavio ispred hotela President u blizinu Grebena, jer je vjetar dolazio iz četvrtog kvadranta. Već od ranog jutra puhala je trambura s poprilično jakim refulima. Prosjek je bio između 20 i 25 čvorova, ali nije bilo niti govora o odgodama i eventualnim čekanjima da vjetar oslabi. Kasnije, tijekom jedrenja, vjetar je povremeno znao značajno oslabiti i istovremeno promijeniti smjer. Uglavnom je su te oscilacije išle u lijevo, prema tramontani i tada je znao padati na petnaestak čvorova. Međutim, takav smjer i snaga ne bi se dugo zadržavali, pa je RO morao stalno biti u pokretu i korigirati polje s Charlijem i po pitanju kursa i po pitanju duljine. Ovakva situacija na moru rezultirala je čestim pritiskom na lijevu stranu polja, a osim toga u jednom plovu čak se morao signalizirati i prekid desetak minuta nakon starta jer se vjetar vratio u desno. U svakom slučaju vrlo težak dan bio je i za taktičare koji su bili pod pritiskom pravilnog izbora, a koji se na kraju mogao svesti i na kockanje s obzirom da je vjerojatnost pogreške bila vrlo velika. 📸 regate.com.hr Što se tiče samog snalaženja u polju, tu su najbolji pokazali zašto imaju taj pridjev. Već od prvog starta posade Universitas Nove, Point Onea i Panjića pokazale su da imaju najozbiljnije namjere u osvajanju ove regate. I ostale posade imale su zvučna imena u svojim crew listama, ali oslanjanje na pojedince bez pratećih treninga u ovakvoj konkurenciji ipak nije recept za uspjeh! Bilo je dosta situacija u kojima bi jedrilice bile u dosta dobrim pozicijama ili bi na oznake stigle nakon dobre vožnje kroz polje, ali svi članovi posade ne bi na vrijeme i uigrano odradili svoje radnje u kokpitu i došlo bi do nepotrebnih padanja u poretku. Sad, da li do te uigranosti doći skupljanjem sati na moru ili s organizatorom rada posade koji će pravovremeno signalizirati pojedinom članu što treba napraviti to ostaje na vlasnicima i onima koje su okupili. Činjenica je da do takvih situacija ne smije doći, jer se nepotrebno rasipaju bodovi osvojeni dobrim jedrenjem i kvalitetnim taktičkim odlukama. Do kraja subote odjedrena su još dva plova iako se RO nadao da bi se možda mogao odjedriti i četvrti. Što se tiče količine vjetra takav scenario bio je realna, ali nestabilnost po smjeru uzela je svoj danak. Rezultati u drugom plovu najavili su da će regata bodovno biti neizvjesna. Ciljnu ravninu prvi su presjekli momci na Point Oneu, dok su odmah iza njih doletjeli njihovi klupski kolege na Cezibordu, a dominaciju ovog kluba u ovom plovu potvrdila je posada Universitas Nove. Treći favorit regate, Panjić, ovaj plov nije završio jer im je na prvom podizanju genakera došlo do njegovog zapinjanja na križu i paranja po vanjskom porubu, te su se povukli iz ovog plova s obzirom da u danim uvjetima nisu mogli konkurirati niti jednoj posada koja je imala leteće prednje jedro. Zato su se u idućem plovu vratili u najboljem izdanju i odnijeli pobjedu, a na postolju im se pridružuju Joyrunner i Yikes dok Universitas Nova i Point One u cilj ulaze kao 7. i 5. Bodovna situacija na kraju dana najbolje je odgovarala Point Oneu koji je proglašen jedrilicom dana u apsolutnoj kategoriji, kao i Mataranu 24 (Strilici) koja je bila 10. u generalnom plasmanu, ali zato najbolja u Corinthian skupini. Osim Point Onea, bez velikog stresa nedjelju je dočekao i Universitas Nova, ali zato su Obi Wan, Yikes, Panjić, Joyrunner i Cezibordo bili unutar četiri boda razlike i svatko od njih bio je u mogućnosti osvajanja mjesta na postolju. Drugi dan jedrenja osvanuo je prekrasno sunčan i s naznakom povlačenja jutarnjeg burina bez mogućnosti skorog razvijanja konkretnog vjetra iz bilo kojeg smjera. Situacija je bila takva sve do podne kad RO poziva flotu na more i priprema regatno polje za maestral. Maestral je polako krenuo s popunjavanjem kanala između kopna i Elafita, a procjena da ga ima dovoljno za regularno jedrenje desila se oko 13 sati. Ovog puta uvjeti za jedrenje bili su značajno drugačiji nego u subotu. Vjetar je bio značajno slabiji, nešto stabilniji u smjeru i ono što je sigurno bilo svima drago, manje hladno. Dobru formu prikazanu u trećem plovu Panjić je nastavio prikazivati i u prvom nedjeljnom plovu. Na postolje se vraćaju Universitas i Point, a Cezibordo, Yikes i Mataran nastoje hvatati priključak. Samo jedrenje nakon starta bilo je po 7-8 čvorova, ali kako se flota približavala oznaci orce tako je maestral krenuo s jačanjem i tada jedre po najjačem vjetru tog dana koji je išao i do 13-14 čvorova. Od starta, pa preko orce do gatea, Daleko ispred cijele flote bila je "studentska" posada, ali kasnije u drugom dijelu regate prolaze ih Biograjci. Slobodno se može reći da je ovaj plov bio jedan školski prikaz koliko je važna dionica jedrenja s genakerom u krmu. U orcu je to vrlo slično na svim jedrilicama, ali u ovoj klasi krma često rješava pitanje pobjednika! 📸 regate.com.hr Što se tiče posljednjeg plova, tu se vjetar stabilizirao na oko 8 čvorova, a smjer je bio više lijevo pa je oznaka orce morala biti postavljena u sjenu otoka Koločepa. Inače, u drugoj orci prethodnog plova postavljen je charlie na otprilike jednaku poziciju. U petom plovu najbolje starta posada Matarana 24. Oni su dominirali regatom od početka, pa do kraja i tako ostvarili svoju prvu pobjedu u ovoj klasi. Inače je riječ o ekipi iz JK Trogir, a koji zajedno jedre na Melgesu 32 - Mataran 32. Za ovu regatu su iznajmili Strilicu, a po njihovim najavama možemo ih očekivati i u nastavku Cupa za 2022. godinu. Ovaj bod na kraju ih je smjestio na peto mjesto i donosi im pobjedu u Corinthian skupini. Odmah iza njih u cilj ulazi posada Universitas Nove kojima je to bilo drugo drugo mjesto dana. Oni su definitivno bili najradosnija posada u finišu, jer su izračunali da imaju najmanje bodova, ali veselje im je pokvario Panjić koji je u cilj ušao ispred Ceziborda. Finalna suma, nakon odbacivanja, rezultirala je jednakim brojem bodova Panjića i Universitas Nove, ali jedna pobjeda više posade Luke Šangulina presudila je o rasporedu za prvo i drugo mjesto u generalnom plasmanu. Ovaj plov Point One u cilj ulazi kao peti i s tri boda razlike u odnosu na dva prvoplasirana regatu završava s broncom. Raspored ostalih možete pronaći u rezultatima. Kad se podvuče crta i napravi objektivna analiza može se reći da se je klasa napravila generalni napredak u odnosu na Prvenstvo Hrvatske kao prethodnu regatu. U Dubrovniku je jedrilo 12 "starih" posada i jedna nova. Razlike u cilju su sve manje, a kontrola jedrilica po jakom vjetru je sve kvalitetnija. Osim spomenutog rasparanog genakera i jedne nagnječene krme kao posljedice sudara zbog lijevih i desnih uzda, nikakve druge štete nije bilo. Iduća regata jedrit će se 19. i 20. veljače u Biogradu, a očekuje se da će premijerne nastupe imati još nekoliko posada. Možda čak iznenadi i neka posada iz inozemstva... Ono što je već sad sigurno je to da je Hrvatska flota klase Melges 24 trenutno apsolutni hit i da postaje jedan vrlo ozbiljan projekt kojeg je vizionarski pokrenuo Filip Jurišić. S druge strane, kao posljedica toga nameće se problem logistike svim sadašnjim i budućim organizatorima jer teško će biti izvediv izvorni plan o organiziranju regate u svakom klubu čiji predstavnici jedre u Kupu. Kako flota postaje sve veća tako i logistički zahtjevi postaju sve ozbiljniji i opsežniji... nabrojimo samo one koji su očiti: prostor za spuštanje i dizanje jedrilica iz mora mora biti veći, više vezova mora biti na raspolaganju, parking za trajlere i osobna vozila sve veći, broj ozbiljnih gumenjaka za suce i organizaciju sve veći, broj ljudi uključenih u organizaciju sve veći itd. U svakom slučaju čestitke klasi i svima uključenima u njen rad, jer hrvatsko jedrenje je trebalo jedan ovakav projekt! U Dubrovniku se započelo s primjenjivanjem direktnog suđenja na moru. Čak četiri suca vodila su računa o pravilnom provođenju jedriličarskih pravila, tako da neće više biti protesta i saslušanja nakon regate, već će se sve trenutno rješavati na regatnom polju. 📸 regate.com.hr U proljetnom dijelu sezone, nakon Biograda, Melgese još očekuju regate u Ičićima 19. i 20. ožujka i u Rovinju 1., 2. i 3. travnja. READ MORE

BANBRYTANDE INNOVATION FÖR BÅDE KRYSS OCH UNDANVIND Nu är Helix standard på alla North Sails code-segel Som världsledande inom segelteknologi flyttar North Sails ständigt fram gränserna för hur mycket prestanda man kan få ut av ett segel. 2022 är en milstolpe för utvecklingen av den revolutionerande Helix Structured Luff-teknologin: Från och med nu ingår Helix som standard på alla code-segel för racing och på Helix rullgennakers för cruising. Dessutom erbjuder vi nu Helix-teknologin även som tillägg på 3Di-försegel. Helix har på kort tid tagit marknaden med storm. I januari 2022 hade North Sails sålt över tvåtusen Helix code-segel till allt från Grand Prix-teams till vanliga semesterseglare. Med dessa två produkter tar North Sails nu nästa steg i vidareutvecklingen av denna banbrytande innovation. För North Sails är Helix en nyckelteknologi som inte bara bekräftar företagets vetenskapliga arv utan också ger det en rejäl skjuts in i framtiden. Utvecklingen av Helix Helix togs ursprungligen fram för kappsegling på Grand Prix-nivå, men har nu utvecklats till ett generellt designkoncept som förbättrar ett segels aerodynamik och breddar dess register. Helix unika DNA-liknande förlik är konstruerat för att ta upp mycket höga krafter, vilket ger dig helt nya möjligheter att justera formen i skiftande förhållanden. Prestandamässigt innebär detta att du får ytterligare en växel offwind. Ett grundläggande genombrott i utvecklingen gjordes under senaste Americas Cup, då Helix för första gången användes på kryssegel – vilket gav Emirates Team New Zealand, Luna Rossa Prada Pirelli och INEOS Team UK prestanda och trimmöjligheter på en helt ny nivå. ”Idag är Helix mer än bara en prestandahöjande speciallösning”, förklarar JB Braun, North Sails Director of Design and Engineering. ”Det är en helt ny designfilosofi som radikalt förändrar hur segel konstrueras, byggs och används. Med en skräddarsydd, datadriven process som bas konstruerar North Sails designers varje segels struktur för att optimera dess aerodynamik.” Fördelarna I de flesta fall sänker Helix krafterna på rigg och annan utrustning, med de fördelar som det ger i form av minskat slitage. Men den primära och absolut viktigaste fördelen – och det gäller såväl Offwind som Upwind – är att Helix resulterar i mer mångsidiga segel med bredare register, vilket i sin tur innerbär att antalet segel i segelgarderoben kan minskas. Helix Offwind Helix Offwind reducerar krafterna på flygande segel, förbättrar den aerodynamiska formen och vidgar seglets användningsområde. Helix kan appliceras på såväl 3Di- som panelsegel. Med sitt unika, kraftupptagande förlik och en extremt vridstyv förlikscord, speciellt framtagen av North Sails systerföretag Future Fibres, resulterar Helix Offwind i ökad stabilitet, förbättrad förliksprojektion och lägre krafter i fall- och halshorn. Helix Upwind Helix Upwind är exklusivt tillgängligt för North Sails 3Di-segel och kompletterar kompositstrukturen på ett sätt som dramatiskt förbättrar möjligheten att kontrollera seglets form och anpassa den efter olika förhållanden. Med sitt dynamiska, kraftupptagande förlik trotsar Helix Upwind alla tidigare kända begränsningar för segeldesign och segeltrim. Seglet är utvecklat för Active Camber Control™️, vilket innebär att du genom att justera spänningen i fall eller cunningham kan förändra formen och djupet på hela seglet – inte bara förliket. Resultatet är ett försegel som kan planas ut i takt med att vinden ökar. Helix Offwind- och Upwind-segel går att beställa nu för leverans till sommaren. Kontakta ditt närmaste North-loft. REQUEST A QUOTE TALK TO AN EXPERT MORE ON HELIX READ MORE

PACIFIC CUP AND NORTH SAILS PARTNER AGAIN FOR 2022 RACE Supporting Competitors In Their Preparation for the 2070 Mile Endeavor North Sails and the Pacific Cup are thrilled to partner again for the 2022 edition of the race. As an Event Sponsor, North Sails will offer an educational webinar focused on weather and navigation tactics, with Chris Bedford and Peter Isler, during the race for current and aspiring participants of the Pacific Cup as well as an in-person training seminar for onboard sail repair. A highlight of the West Coast racing scene, the Pacific Cup draws sailors from all over North America every other year. On July 4, 2022, more than 70+ boats will depart the San Francisco Bay and sail over 2070 miles to finish in beautiful Kaneohe Bay on the island of O’ahu. A true bucket list event, race participants undergo more than a year of mental and physical preparation in close partnership with race leadership, attending training and safety seminars, preparing their vessels, and building relationships with other race participants. “The Pacific Cup and North Sails share a strong commitment to promoting the sport of ocean racing,” said Caitlin Gutekunst, Board Member and Sponsorships Chair for the Pacific Cup Yacht Club. “Together we are simultaneously driving performance and training for this sport, promoting diversity on the water, and protecting our oceans.” Seadon Wijsen, local North Sails expert from San Francisco shares, “We are happy to be supporting the largest Pacific Cup to date. The Pacific Cup is more than just a race but a tradition for the west coast in bringing together new ocean sailors along with the most experienced ocean racers in the world. We enjoy educating new sailors as well as providing the necessary products and support to have a successful race to Kaneohe.” North Sails prides itself on having the best sail solutions and accessible expertise for boats across the spectrum. North Sails is the world’s leading sailmaker with a vast network of over 100 sales and service sites globally. North Sails invites racers to get prepared for the race and sign up for the upcoming Pacific Cup webinar today and in-person training seminar. READ MORE

THE NEW NORTH SAILS AUCKLAND Your Team Has Moved To Auckland. Visit Our New Location, Open Now North Sails Auckland is pleased to announce that it has combined its sales, service and sail-making functions into a single location, at its large loft in Auckland’s Wairau Valley. The Sales and Management team, including General Manager Richard Bicknell, Sales Manager Andrew Wills, and Sail Experts and Designers Matt Kelway, Derek Scott, Matt Smeaton, Matt Steven, Guy Hewson, Ben Costello, Burns Fallow and Magnus Doole, will all now be based out of the Glenfield loft at 217 Archers Road, which is already home to the Production, Service and One Design departments. For the convenience of boat owners based at Westhaven, sails needing servicing can still be dropped off and collected from North’s partner company Rig Pro at Unit 2/1 Westhaven Drive. The large Glenfield loft, opened in early 2016, has plenty of space for all North’s sail making and servicing, and will enable the sales and production teams to work more closely together. The new facility was optimized to accommodate the needs of each department, from upwind finishing to one design to downwind production. The result is a modern, efficient space with flexible systems and a main sailmaking floor of around 1500 sq m, large enough to lay out a complete J Class or 100 foot maxi sail. In order to manage multiple projects simultaneously, the loft has an A-frame furling system that accommodates luff lengths up to 60 m, plus North’s signature rotating sewing pits. Up to 16 sailmakers work on the floor, with a mezzanine area for the one design team. The Glenfield facility also houses the service department, where a team of up to eight works with sails coming in for service or recuts, organizing parts and taking care of the needs of visiting superyachts. As part of the worldwide North Sails team, the Auckland loft benefits from both international experience and local knowledge, with a team of highly experienced sailors both on the floor and in the sales and design offices. MEET THE TEAM READ MORE

JAKTEN PÅ DEN VINNANDE SKILLNADEN Vad är det som driver utvecklingen inom segling? Svaret är enkelt: Professionell kappsegling på högsta nivå i klasser där det mesta är tillåtet och där teknisk utveckling betraktas som en del av sporten. Americas Cup är förstås det tydligaste exemplet. Här är speed allt. Vill du ta en titt på världens absolut lättaste, stummaste och snabbaste segel är det här du hittar dem. De tre toppbåtarna (av totalt fyra) i senaste cupen var utrustade med våra 3Di-segel. Vendée Globe, ensamkappseglingen nonstop runt jorden i enskrovs 60-fotare – så kallade IMOCA 60s – är ett annat exempel. Här är förutsättningarna delvis annorlunda. Bara att ta sig i mål är en utmaning och förutom prestanda finns det ett stort fokus på tillförlitlighet. I senaste upplagan levererande vi 3Di-segel till 22 av 33 startande båtar – inklusive de åtta första i resultatlistan. Och så har vi då TP52. Klassen har nu tjugo år på nacken och dagens båtar är resultatet av ett oändligt utvecklingsarbete. Skillnaden i prestanda är knappt mätbar – det handlar om millimetrar eller centimetrar snarare än båtlängder – men i slutändan efter en lång serie är det just dessa små skillnader som fäller avgörandet. Flera av de stora utvecklingsstegen för North Sails 3Di-teknologi kan härledas till TP52-klassen. Det vi idag kallar 3Di RAW är exempelvis ett direkt resultat av utvecklingen inom TP52-klassen, liksom steget från 3Di RAW 870 till RAW 880. Det vi idag kallar 3Di RAW är exempelvis ett direkt resultat av utvecklingen inom TP52-klassen, liksom steget från 3Di RAW 870 till RAW 880. När vi nu summerar säsongen kan vi konstatera att sju av de nio båtar som deltog i årets 52 Super Serie var utrustade med North-segel – inklusive Sled, totalvinnare i årets serie, tillika årets världsmästare. I filmen berättar Paul Westlake (försäljningschef för North Sails Grand Prix-verksamhet) och Marco Capitani och Juan Messeguer (två av våra segeldesigners) mer om den teknologi och det mödosamma utvecklingsarbete som ligger bakom framgången. READ MORE

ERFAREN SEGELMAKARE MED FOKUS PÅ SHORTHAND-SEGLING Nu siktar Martin Angsell mot VM på hemmaplan Shogun 50, ritad av Håkan och Oscar Södergren och byggd i kolfiber är ett fantastiskt spännande båt som visar att svensk design och svensk ingenjörskonst håller internationell toppklass. Martin är djupt involverad i projektet – både som segelmakare och seglare. 📸 Linjettbåtar Martin Angsell är en segelmakare av den gamla stammen, om man nu kan säga det om en person som ännu inte fyllt femtio. Men han har varit i branschen i över 25 år och har lärt sig yrket från grunden, krypandes på golvet, med en sax i ett hölster på höften. Han vet hur man gör en recut, hur en revförstärkning är uppbyggd och vilka travare som passar i likrännan på en Scampi Mk2. Om vi bortser från några praktikperioder – den första redan under högstadiet – inledde han sin karriär som segelmakare på Royal Sails. Det var i mitten av 90-talet, direkt efter lumpen, och för Martin var det en barndomsdröm som nu gick i uppfyllelse. 2004 inkorporerades Royal i North Sails och Martin hängde med i flytten till Lidingö. På Royal hade han arbetat med produktion, och det fortsatte han med när han kom till North Sails. Men det var ju länge sedan och både Martin och North Sails har utvecklats. Vi tillverkar inte länge några segel i Sverige och Martin jobbar nu framför allt med försäljning. ”Fast jag är egentligen inte något försäljartyp”, säger han, och menar nog att han inte har den krängar-mentalitet som ibland sägs utmärka duktiga säljare. Det behöver han inte ha heller. Ett North-segel är inte en färdig produkt som plockas från en lagerhylla. Det är en tekniskt avancerad produkt som skräddarsys efter varje enskild kund och som med hjälp av olika material kan optimeras för olika användningsområden. Det kunden framför allt behöver är en god rådgivare, och det är Martin. Det handlar om att lyssna av kunden, identifiera det verkliga behovet och lotsa kunden fram till det mest förnuftiga valet. Ibland är processen enkel, ibland oerhört komplex. Att exempelvis sätta samman en segelgarderob till en seriöst satsande havskappseglingsbåt kräver att Martin har koll på – och kan värdera – allt från mätregler, mätbrev och polardiagram till väderstatistik på de race som är aktuella. Säljare, ja. Men man skulle också kunna beskriva Martin som en rådgivande konsult kring allt som påverkar en segelbåts prestanda. Gilmour, Coutts, Cayard och… Angsell Martin ser sig framför allt som kölbåtsseglare och har provat på allt från pappas Cumulus till VO65 och det mesta däremellan. Entyp. Havskappsegling. Shorthand-segling. Och inte minst matchracing. Martin har ägnat ungefär ett decennium åt denna typ av segling och var under en period rankad bland de femton bästa i världen. Kul och utvecklande, tycker han. Och så har det gett honom möjligheten att mäta sig mot seglare som de flesta bara läser om i båttidningar eller på Internet. Som år 2000, då Martin var inbjuden till Swedish Match Cup i Marstrand. Då som nu en av världens mest prestigefyllda matchracingregattor med prispott i miljonklassen och totalt runt 100 000 åskådare på klipporna runt banområdet. Någon framskjuten placering blev det visserligen inte den gången. Men bara att få gå upp i ringen och fajtas mot legendarer som Dean Barker, James Spithill, Peter Gilmour, Jesper Bank och Magnus Holmberg är ett minne för livet. Den mest minnesvärda framgången var annars när Martin och hans besättning 2006 var över i USA och vann Knickerbocker Cup. Det är en klassisk tävling som seglats årligen sedan 1982 och där listan över tidigare vinnare omfattar några av världens främsta seglare genom tiderna. Att det gav segern en extra krydda noterade även Sail-World i sin rapportering från eventet: ”In addition to the prize money, Angsell will have his name permanently placed on the Cup along with such past winners as Peter Gilmour, Ed Baird, Paul Cayard, Russell Coutts, Terry McLaughlin and Dave Perry” Bénéteau Figaro 3 är utvecklad för att vara den ultimata shorthand-båten. Snabb är bara förnamnet – Martin har som mest varit uppe i 26 knop! 📸 yachtservice.se Fokus på storbåt och shorthanded Utöver matchracing har Martin seglat en rad entypsbåtar, som Express, 606, J/80 och J/70, Farr 30 och Fareast 28. Men på senare år har han allt mer glidit över till olika former av respitsegling i större båtar. Det tenderar att bli mer av havskappsegling än bankappsegling. Med full besättning eller på tu man hand. Särskilt shorthand-kappsegling har haft en enastående tillväxt under många år, såväl i Sverige som i resten av världen. Martin är något av en veteran och har seglat mycket med Anna Drougge, Sveriges kanske mest rutinerade kvinnliga havskappseglare med både Whitbread och Volvo Ocean Race på meritlistan. De trivs ihop och är ett välfungerande team – 2021 vann de exempelvis silver på SM i Shorthanded Mix, som avgjordes som en del av Gotland Runt. I det här sammanhanget är det omöjligt att inte ägna några rader åt Gotland Runt 2019. Det var ett tufft race med vindar som stundtals var uppe på 25 m/s. Ett hundratal båtar – cirka 40 % av hela Gotland Runt-flottan – tog sig aldrig i mål. Martin deltog i doublehandklassen, där han tillsammans med Christian Martin seglade Tutalör, en splitter ny Bénéteau Figaro 3. Det är en 30-fotare speciellt utvecklad för shorthand-kappsegling. Båten är utrustad med foils som visserligen inte lyfter skrovet ur vattnet men som skapar ett rätande moment motsvarande ett par hundra kilo på lovarts reling. Det hela utvecklade sig till rena julafton för Martin och Christian. På de öppna bogarna var farten ofta uppe i över 20 knop, med topp på 26. De seglade banan på lite över 45 timmar och vann doublehand-klassen med nästan åtta timmar på beräknad tid. Men det var kämpigt. Vindar över 20 m/s på öppet hav är jobbigt i vilken båt som helst, även med full besättning. Och hur det är att segla på två i ett äggskal som en Figaro 3 är svårt att föreställa sig för den som inte var med. Parets bedrift väckte berättigad uppmärksamhet, och den minskade inte när totallistan offentliggjordes. De två första platserna togs av två Volvo Ocean Race-båtar, båda med full besättning. Men sedan kom Martin och Christian i lilla Tutalör. Temperaturen stiger inför VM 2022 Den kommande säsongen händer det osedvanligt mycket på doublehand-fronten i Sverige. På västkusten har vi Bohusracet som 2022 får status som mästerskap. Det är det första steget mot ett officiellt svenskt mästerskap, som om allt går som planerat kan genomföras 2024. Men det riktigt stora är förstås att Sverige har tilldelats 2022 års ORC Double Handed World Championship – för övrigt det allra första i sitt slag. VM seglas parallellt med Gotland Runt och starten går den 3 juli inne i centrala Stockholm. Som namnet antyder behöver deltagande båtar mätas in i ORC International, men säkerhetskraven är ganska modesta – det är kategori 3 som gäller och livflotte är inget krav – vilket gör det möjligt för många att vara med. Så lär det bli också. När detta skrivs strax innan jul har nästan 70 besättningar anmält sig, och anmälningstiden går inte ut förrän i början av juni. Tre gånger har Martin seglat doublehanded på Gotland Runt. Resultatet är två vinster och en andraplats. Martin har alltså bra koll på den kommande VM-banan och är klart att han är sugen på att vara med. Vi får se hur det blir med den saken. Men han ser i vilket fall som helst fram mot VM med stor förväntan. Och han lär bli involverad upp över öronen. Förmodligen som kappseglare och helt garanterat som segelmakare. READ MORE

Gringo 3 & Mr.J najbrži na Božićnoj regati u Biogradu 📸 regate.com.hr YC Biograd i JK Uskok već dugi niz godina zajedničkim snagama organiziraju Božićnu regatu, a ono po čemu se diče je to da ni za vrijeme Domovinskog rata, kad je Hrvatska bila najtanja na potezu Zadarskog zaleđa, nije bilo prekida u organizaciji. Također, u sklopu tog dijela povijesti ove regate čak je bilo i situacija kad su četnici pucali i prema natjecateljima, pa je na kraju te regate u jednoj jedrilici pronađeno nekoliko zabijenih metaka! Uglavnom, sad su ta vremena daleko iza nas i sad jedinu opasnost mogu predstavljati opasni uvjeti na moru. Ove godine bilo je jakog vjetra, ali srećom nije da bi uvjeti jedrenja mogli smatrati opasnima. Svake godine klubovi se izmjenjuju po pitanju domaćinstva starta i cilja, a ove godine krenulo se iz Zadra. Na regatu se prijavilo ukupno 17 jedrilica od kojih je samo 11 završilo obje etape. Ostale su ili se priključile regati na drugoj etapi ili su morale odustajati zbog tehničkih problema koji su uglavnom bili produkt jake bure koja je puhala i u subotu 18. i u nedjelju 19. prosinca. Start ispred Uskoka odvio se po laganoj buri koja je postupno jačala kako se jedrilo prema jugu. Naravno, na čelo flote odmah su svoje pozicije uhvatile najbrže jedrilice, konkretno, Furiosa, Gringo 3, Mr.J i Easy eleven. Za njima su se poslagale ostale, a uglavnom je raspored u cilju išao po veličini, jer su većinom to bile charter jedrilice s klasičnim "bijelim" jedrima. Iz Zadra je startalo 13 jedrilica, a u Biograd ih je dojedrilo 12. Jedino je Ruzina iskoristila svoj motorni pogon za završavanje ove dionice jer je pred Biogradom u jednom trenutku vjetar iznimno pojačao na oko 35 čvorova, pa su se odlučili na spuštanje jedara da izbjegnu oštećenje istih. Do cilja u Biogradu najbrže je dojedrila Furiosa. Može se reći da je taj rezultat bio očekivan s obzirom da je u pitanju jedrilica koja ima mogućnost korištenja vodenih balasta, a s obzirom na kut jedrenja u lašku orcu uvjeti su bili povoljni za razvijanje maksimalnih performansi po kojima su bili u velikoj prednosti u odnosu na ostatak flote. Inače, njihova jurnjava trajala je nešto više od sat vremena! Za njima je ubrzo u Biograd dojedrio i Gringo 3, krstaš koji je inače optimiziran za ORC, ali u ovom slučaju baštun je bio izvučen već od starta s najvećim jedriljem podignutim i spremnim za otvaranje. Međutim u prvoj etapi Furiosa nije ostavila prostora za iznenađenje. U nedjelju na startu puhala je tramontana koja je konstantno bila iznad petnaestak čvorova, ali nije išla u ekstrem kao bura dan ranije. Na startu su se našle dvije jedrilice više, ali tu drugu etapu nisu završile njih 3, a među njima se našla i Furiosa. Ruta po kojoj se jedrilo bila je identična onoj koja je bila na memorijalnoj regati "Nenin đir" par tjedana ranije: Ruta je uključivala nezaobilaznu oznaku Kočerka, a potom su se u "osmici" obišli Planac i Sv.Katarina, te jedna bova jugoistočno od Biograda. S obzirom na smjer vjetra startalo se bliže Biogradu, izvlačilo prema Sv.Filipu i Jakovu, te potom oko Kočerke i u slalom na jug. Flotu je ponovno predvodila ista skupina jedrilica, a Furiosa odmah na početku ostvaruje respektabilnu prednost koju je držala do južne strane otočića Sv.Katarina gdje imaju problema s glavnim jedrom, te moraju odustati od regate. Gringo 3 koji je bio na drugoj poziciji odmah preuzima vodeću ulogu koju potom bez ikakve ugroze drži do kraja i s pobjedom u ovoj etapi osigurava ukupnu pobjedu na regati, te još jednom ukazao na kvalitetu i postojanost North Sails jedara. Što se tiče drugog mjesta, njega u ovoj etapi osvaja Mr.J i tako uzvraća mnogo većem Easy elevenu za subotnji poraz u međusobnom duelu, te po jedriličarskim pravilima zauzima i drugo mjesto u generalnom plasmanu. Naravno i posadi jedrilice Mr.J to polazi za rukom uz pomoć NS proizvoda. Vrlo dobro jedrenje pokazala je i posada Ruzine, koja je u cilju unatoč značajne razlike u veličini bila blizu Easy elevena, te etapu završava na četvrtom mjestu, odnosno osigurava dovoljno bodova za 10. mjesto u generalnom plasmanu. Dobro su jedrile i posade Alegrie, Silbe i Izabele, koje su prikazale ujednačenost u obje etape, te tako osigurale dovoljno malo negativnih bodova da sve tri zauzmu u konačnom plasmanu mjesta ispred Furiose. Generalne rezultate regate možete pronaći na ovom linku, dok su rezultati po grupama dostupni ovdje. Božićna regata u Biogradu dio je triptiha koji organizira istoimeni jedriličarski klub, a čiji naziv je "Adventske humanitarne regate". Uz ovu regatu tu su još i regata povodom Sv.Nikole i Marina Kornati Cup. Na sve tri regate se već godinama skupljaju donacije i pokloni koji se uoči Božića odnose u Dom za nezbrinutu djecu. Foto galeriju s ove regate možete pronaći na ovom linku. READ MORE

J-70 KLASSEMESTERSKAB 2021 I oktober i år blev J-70 klassemesterskabet afholdt i Århusbugten, arrangeret af Århus sejlklub. 23 danske besætninger var mødt frem til weekendens kapsejladser samt et enkelt svensk hold, altid flittige og stabile Pro4you med Patrik Forsgren ved roret. Flere af holdene havde sidst siddet i båden ved J-70 EM i Skovshoved sidst på sommeren. Der havde de prøvet at måle sig med nogle af verdens bedste teams. Der er stadig et stykke vej før de danske hold bliver rigtig farlige på den internationale racerbane, men med udviklingen i klassen vil niveauet uden tvivl løfte sig de næste par år. Den forsvarende danske mester, Henrik Søderlund, var på deltagerlisten. CrewYou med Chris Nørregaard havde indskiftet Morten Henriksen (3. plads EM) og OL guldvinder Anne-Marie Rindom havde samlet et hold. Det endte med at Bo Bøje Pedersen, Joachim Aschenbrenner, Morten Halkier og Kristian Kvid Sørensen fandt gearet og vandt DM med under halvdelen af de point (6 point) andenpladsen Pro4You havde samlet sammen (14 Point). Vejrudsigten så en smule bekymrende ud med kraftig vind fredag og søndag. Derfor var baneleder ikke i tvivl om at lørdag var kostbar og fik effektivt afviklet 6 gode sejladser. Det gik som forudset og al sejlads blev aflyst søndag. North Sails har sejl på alle bådene i top 5. Med en gennemarbejdet trimguide og nogle gode resultater, er der ikke nogen vej uden om North Sails, siger trimmer og sejlmager fra North Sails, Kristian Kvid Sørensen og griner. Førstepladsen sejlede med F1 Storsejl, J2+ fok og AP-1 AirX spiler. Link til resultatlisten READ MORE

WHO WE ARE: KELSEY TOSTENSON Get To Know Your Local Service Expert How long have you been sailing and what classes do you compete in? I started sailing optimist dinghies in 2008 and was instantly hooked on the sport. I sailed skiffs in high school, but now primarily sail keelboats. What boats/classes do you sail? I own a Wylie Wabbit, one of San Francisco’s local one design fleets, and do a lot of sailing on Express 27’s, Moore 24’s, etc. When it comes to keel boats, I sail a lot on Santa Cruz 50’s, J111’s, J125’s and other similar boats. What got you into the marine industry? I started working in the marine industry in high school as a receptionist at a local boatyard during the week, and a junior sailing coach on the weekends. When I was 17, I was looking for a change and my long time sailing mentor offered me a job learning to make sails. What’s your favourite thing about sailing? My favorite thing about sailing is driving (especially offshore at night). I also really love the social component of the sailing community and the sense of camaraderie found in the teamwork on keelboat programs. What are you most looking forward to with joining North Sails? The North Sails team has such a deep wealth of knowledge. I am really excited to learn as much as possible from my coworkers all over the world. The San Francisco loft had previously been without a service person, so the prospect of expanding North’s impact on the Bay’s sailing community as a leader in service work is something that I am really passionate about. One of my favorite things about being a sail maker is building close relationships with my customers and living vicariously through their battle stories on the water. I am very excited to start building those personal relationships here. I feel very lucky to be a part of the North team, and to have the opportunity to build something really special here in San Francisco. READ MORE

ÅRETS MEDALJSKÖRD: 28 SM-MEDALJER I 19 OLIKA KLASSER! Inget är roligare än att se våra kunder på prispallen Säsongen 2021 erövrades 28 SM-medaljer med hjälp av våra segel. På bilden: Årets svenska mästare i Fareast 28R. Och när vi nu summerar säsongen och tar en närmare titt på årets resultatlistor kan vi konstatera att vi har mycket att glädjas över. Den gångna säsongen har nämligen våra segel använts för att bärga 28 SM-medaljer – varav elva guld – i 19 olika entypsklasser. Fantastiskt kul! Stort grattis till alla pristagare – och ett ännu större tack till alla er som valt våra segel. Vi är stolta över att vara er segelmakare! North Sails SM-lista 2021: C55: 1 CB66: 1, 3 Drake: 1, 3 Double Handed Offshore Mixed: 2* Express: 2 Fareast 28R: 1, 2 Formula 18: 3 IF: 1, 2 J24: 1, 2 J70: 1, 2, 3 Mälar 22: 1** Melges 24: 1, 2, 3 Neptunkryssare: 2 Folkbåt: 3 Smaragd: 2 Snipe: 3 Starbåt: 1 606: 2 2.4mR: 1 * Även den vinnande besättningen hade ett flertal North-segel ombord. Men de var utvecklade för andra förhållanden än de som rådde under SM och kom inte till användning. ** Storsegel från North Sails, genua från annan segelmakare, om sanningen ska fram. READ MORE

VILKET CRUISINGSEGEL ÄR BÄST FÖR JUST DIG? North Sails har ett alternativ för alla typer av cruisingsegling North Sails har en helt dominerande roll på världens kappseglingsbanor. Det gäller på alla nivåer – i Sverige såväl som globalt – men det är som allra tydligast i de riktigt stora sammanhangen som Americas Cup, The Ocean Race (tidigare Volvo Ocean Race) eller Vendee Globe. Men nu ska vi prata om något helt annat, nämligen cruisingsegel. Eller… ”helt annorlunda” var kanske ingen bra formulering. Visst, det är klart att prestanda, i betydelsen maximal fart, sällan är högsta prioritet för en cruisingseglare. Men prestanda är så mycket mer än bara fart. Det är det som gör att din båt inte lutar lika mycket, får mindre avdrift och blir lättare på rodret. Det gör seglingen enklare och roligare. Och att även farten ökar kan ju i vart fall inte vara någon nackdel. Dessutom är det så att utvecklingen även på cruisingsidan bygger på erfarenheter och teknologier från racingsidan. Nya material och tillverkningsmetoder har gjort det möjligt att minska vikten på cruisingsegel samtidigt som styrkan och livslängden har ökat. De håller formen längre än någonsin och den låga vikten gör dem lättare att hissa, lättare att beslå och lättare att rulla in och ut. Och prestandan är skyhögt bättre än vad någon kunnat föreställa sig för bara några år sedan. Betyder det här att ”äldre” teknologier har spelat ut sin roll? Absolut inte. Vårt sortiment av cruisingsegel omfattar allt från från traditionella dacronsegel och radialskurna laminatsegel till 3D-gjutna kompositsegel – och alla har en roll att fylla. Det gäller bara att matcha rätt segel med rätt behov. Och hur gör man då det? Hur ska man tänka? Det ska vi försöka reda ut i den här artikeln. Vi kommer gå igenom de olika segelteknologierna, förklara vad som skiljer dem från varandra och tipsa om hur du kan få ner urvalet till en hanterbar nivå. Vilken segeltyp ska jag välja? Ibland är valet enkelt. Har du en Albin Vega eller en Amigo 27 finns det egentligen ingen anledning att överväga annat än ett klassiskt dacronsegel. Skulle du istället ha en Hallberg-Rassy 64 kan vi omöjligt rekommendera något annat än 3Di. Men har du en båt av mer genomsnittlig storlek blir valet svårare. I många fall är faktiskt samtliga produktlinjer – från dacron till bakade 3Di-segel – fullt tänkbara alternativ. Inte konstigt om det kan kännas svårt. För att kunna ta reda på vilket segel som är bäst för just dig och din båt behöver vi få svar på en rad frågor. Några av dessa är rent tekniska och handlar om vilka material som kan hantera de krafter som dina segel kommer utsättas för. Här får du helt enkelt lita på oss. Men det finns också en rad överväganden av mer subjektiv karaktär. Det är frågor som bara du kan besvara: – Vad har du för båt? Och hur använder du den? Din båt och de krafter som den genererar är alltid utgångspunkten för valet av segel. Likaså hur och var du seglar. Södra oceanen ställer förstås helt andra krav än Mälaren. – Vad har du förväntningar på slitstyrka och livslängd? Slitstyrka är förmågan att motstå fladder, nötning, UV-ljus och annat som är skadligt för segel. Med livslängd menas i det här sammanhanget hur länge det håller ihop rent fysiskt. – – Hur viktigt är prestanda? Prestanda är inte bara ett mått på båtfart, utan även hur båten beter sig i varierande vindar. Mindre krängning och mer fart ger bekvämare segling. Bra prestanda kräver ett formstabilt segel som bibehåller den designade formen även under hård press. En annan viktig aspekt är formlivslängd, och med det menas hur länge det dröjer innan seglets form försämras på ett märkbart sätt. – Hur värderar du låg vikt? Allt annat lika är lätta segel snabbare än tunga. Lätta segel även är lättare att beslå, vika och stuva undan. Dessutom är de tunnare, vilket underlättar in- och utrullning av exempelvis rullstorsegel. – Vad har du för budget? Det skiljer mycket i pris mellan våra olika segelkonstruktioner. Och den gamla regeln att man brukar få ungefär vad man betalar för gäller även här. Men vi brukar ofta kunna hitta lösningar som gör det möjligt att komma ner lite i pris. För många lite mindre båtar är exempelvis ett storsegel i dacron och en fock i något mer avancerat material en bra kombination som ger väldigt mycket värde för pengarna. När du gått igenom frågorna och är överens med dig själv kan vi börja titta på vilket eller vilka alternativ som bäst matchar just dina behov, krav och förväntningar. Som du kommer se har du en hel del att välja bland.    NPC CROSS-CUT Vi börjar med det mest klassiska av alla segel: det gamla hederliga dacronseglet. Det är ofta ett alldeles utmärkt alternativ för små och medelstora båtar. Duken består av vävd, väftorienterad polyester som är starkare på tvären än på längden. Därav de liggande panelerna. – Slitstyrka och livslängd: Oöverträffad. Tål det mesta och kan hålla ihop i decennier. – Prestanda: Bra när seglet är nytt, men du får räkna med stora formförändringar när seglet åldras. – Vikt. Förhållandevis tungt. Det är inget som helst problem på mindre båtar men en klar nackdel på större, inte minst hanteringsmässigt. NPC RADIAN En utveckling av det klassiska dacronseglet. Samma material men duken är vävd på ett sätt som gör den starkare på längden än tvären. Det gör den lämpad för så kallad radialskärning, vilket resulterar i en märkbar förbättring av formstabilitet och prestanda. – Slitstyrka och livslängd: Utmärkt. Det här är ett segel som håller i många, många år. – Prestanda: Riktigt bra när seglet är nytt, men formen förändras i takt med att det används. – Vikt. Inte lätt – men lättare än motsvarande crosscut-segel. NPL TOUR - NorLam Xi Cruise Nästa steg uppåt på utvecklingsstegen innebär att vi går över till laminerad segelduk. NPL TOUR är ett radialskuret segel i en duk som vi kallar Xi Cruise. Den består av ett inre lager mylarfilm och aramid, omgivet av ett lager polyester. Aramidfibern (även känd som kevlar) håller nere vikten och minskar töjningen medan det yttre lagret skyddar mot nötning, fladder och UV-ljus. Ett bra alternativ för mellanstora cruisingbåtar som vill ha bra prestanda till rimligt pris. – Slitstyrka och livslängd: Inte lika lång livslängd som dacron, men seglet åldras på ett bra sätt. – Prestanda: Ett rejält kliv uppåt jämfört med dacron. – Vikt. Medium. Klart lättare än dacron. NPL TOUR ULTRA - NorLam Ultra-X Seglet byggs i våra så kallade Ultra X-dukar och rekommenderas för mellanstora båtar och uppåt. Den stora skillnaden gentemot NPL TOUR är att Ultra-X innehåller UltraPE-fiber, en högmodulär och oerhört stark fiber. Duken och tillverkningsmetoden är kostsam, vilket avspeglar sig i priset, men resultatet är klart förbättrad prestanda och längre livslängd. – Slitstyrka och livslängd: Utmärkt. – Prestanda: Mycket hög, tack vare UltraPE-fibern. – Vikt. Medium. NPL SPORT - NorLam Ultra XC Det här är en duk som utvecklats för stora cruisingbåtar. Den liknar Ultra-X, som vi precis har pratat om, men här är även kolfiber med i mixen. Kolfiber används som bekant i en rad sammanhang där låg vikt och hög styrka är viktiga egenskaper, och det utmärker även dessa segel. – Slitstyrka och livslängd: Utmärkt. – Prestanda: Väldigt bra, på gränsen till enastående. – Vikt: Medium. Lättare än Ultra X, men för att få bra livslängd har vi byggt in mycket fibrer i konstruktionen så den är inte lätt. Och nu… i 3D! Så här långt har vi gått igenom våra panelsegel. De tillverkas på ganska traditionellt sätt och alla segelmakare kan erbjuda liknande konstruktioner. Men när vi börjar närma oss finalen kommer vi in på den unika 3Di-teknologin som bara vi på North Sails har tillgång till. 3Di-seglen lanserades kommersiellt 2010 och innebar ett radikalt brott mot alla tidigare kända metoder för segeltillverkning. Ett 3Di-segel är en gjuten kompositkonstruktion, och seglet byggs på samma sätt som ett båtskrov: Ren, riktad fiber mättad med en tvåkomponents härdplast läggs upp på en tredimensionell form, där det vakuumbakas under värme. När seglet härdat har det omvandlats till ett enda homogent material. 3Di-teknologin utvecklades ursprungligen för kappsegling, men idag har vi även tre cruisingmodeller som tillsammans täcker hela spannet från mindre kölbåtar till superyachts. Seglen byggs på exakt samma sätt som våra mest extrema racingsegel, men de baseras på mer rubusta material som polyester, dyneema och i vissa fall aramid. Med 3Di ställs en del invanda begrepp och föreställningar på ända. Det klassiska motsatsförhållandet mellan prestanda och livslängd håller exempelvis på att lösas upp. Med ett 3Di-segel går det faktiskt att få båda delarna. 3Di OCEAN 330 Ett 3Di OCEAN 33o-segel byggs helt i polyester. Det är lämpligt för cruisingbåtar upp till ca 45 fot och för clubracing, shorthand-kappsegling mm i båtar upp till cirka 40 fot. – Slitstyrka och livslängd: Fantastisk. Innehåller ingen mylar så seglet kan inte delaminera. – Prestanda: Mycket bra. Inte i nivå med våra mer racingbetonade 3Di-segel, men formstabiliteten är jämförbar med ett bra membransegel från någon av våra konkurrenter. – Vikt: Medium. 3Di OCEAN 370 Någonstans kring 45 - 50 fot fot är krafterna på seglen så stora att de överstiger gränsen för vad enbart polyester kan hantera. Med 3Di OCEAN 370 kommer förutom polyester även UltraPE-fibrer in i bilden. Därmed ökar både styrkan och formstabiliteten väsentligt, samtidigt som vikten och tjockleken hålls nere. 3Di OCEAN 370 är lämpligt för båtar upp till cirka 60 fot. – Slitstyrka och livslängd: Enastående, särskilt jämför med andra segelkonstruktioner med liknande prestanda. – Prestanda: Mycket, mycket bra. – Vikt: Medium. 3Di OCEAN 700 Toppmodellen i 3Di OCEAN-familjen. Här är UltraPE grundfibern, med aramid i områden med särskilt höga krafter. Hög formstabilitet i kombination med enorm stryktålighet och lång livslängd gör detta till det självklara förstahandsvalet för båtar från 60 fot och uppåt. – Slitstyrka och livslängd: Enastående. – Prestanda: Absolut toppklass. – Vikt: Medium. CONTACT YOUR EXPERT REQUEST A QUOTE READ MORE

'HOW TO' MED BOUWE BEKKING En videoserie i sju delar med inriktning på cruising Tillsammans med våra vänner på X-Yachts är vi glada att presentera en ny serie ”How To”-filmer speciellt inriktade mot cruisingsegling. Alla de sju filmerna är nu möjliga att se på North Sails YouTube-kanal. Bouwe Bekking, nederländsk proffsseglare med erfarenhet från bland annat åtta Volvo Ocean Race, tar nu steget över till cruisingvärlden för att dela med sig av sina kunskaper ombord på en X-Yacht. Tillsammans med North Sails expert Jesper Feldt guidar Bekking oss genom de viktigaste aspekterna av cruisingsegling, från manövrering av båten till trimning av de viktigaste seglen i en cruising-garderob. Filmerna spelades in på ett somrigt Öresund i närheten av Köpenhamn, och bjuder på råd och handfasta tips om hur du seglar en cruisingbåt utrustad med North Sails 3Di ENDURANCE-segel. READ MORE

Ovog vikenda na rasporedu je PH klase Melges 24 📸 regate.com.hr Od petka do nedjelje JK Mornar bit će domaćin Prvenstva Hrvatske za klasu Melges 24, a po imenima koja su najavljena za startnoj listi riječ je o vjerojatno najjačoj regati u Hrvatskoj u dugo vremena. Prije tri tjedna JK Labud je organizirao pretposljednju regatu iz ovogodišnjeg Croatian Sailing Series ciklusa i već na njoj sudjelovala je krema hrvatskog olimpijskog jedrenja. Nažalost nije bilo previše vjetra, ali u dva odjedrena plova mnogi su pokazali da su više nego spremni za kompetitivno jedrenje na najvišoj razini. Tada su izostali jedino jedriličari koji su bili spriječeni zbog nastupa na regatama u inozemstvu, ali ovaj vikend svi su oslobodili u svojim kalendarima. Natjecateljski dio trajat će tri dana, od petka do nedjelje. S obzirom na kratak dan i općenito lagane vjetrove u jesenskom periodu, realno je za očekivati da će flota na more izlaziti dosta rano. U Splitu su svjedoci tome i svi koji se tamo trenutno nalaze, jer mnoge, pogotovo domaće posade, već od početka tjedna jutra intenzivno provode u treninzima. Što se tiče konkurencije, ona će ovog puta biti pojačana i stranim posadama, a trenutna startna lista izgleda ovako: Strilica - Filip Jurišić - CRO 166 Poliklinika Nova - Ivan Kljaković Gašpić - CRO 567 Iggy - Karlo Kuret - CRO 385 Tutta Forza - Šime Fantela - CRO 643 Palmina - Bojan Vrščaj - CRO 237 Cro-a-sail - Miroslav Reljanović - CRO 782 Cezibordo - Srđan Ninčević - CRO 517 Obi Wan - Toni Bulaja - CRO 389 Panjić - Luka Šangulin - CRO 739 Blue Label - Tin Matulja - CRO 006 Melgina - Paolo Brescia - ITA 793 Lero - Ivo Kvestić - CRO 264 Joyrunner - Boris Tomić - CRO 792 Yikes - Tonči Stipanović - CRO 516 Strambapapa - Michele Paoletti - ITA 689 The Pimp - Roko Štambuk - CRO 358 Vremenska prognoza trenutno najavljuje laganije vjetrove iz skoro svih smjerova, tako da će RO imati vrlo izazovan posao ispred sebe, a možda po nekim od uvjeta bude zgodno postaviti i regatno polje ispred Sustipana što bi bilo vrlo zgodno za sve koji se tih dana nađu u blizini. READ MORE

OFFICE MANAGER (CDI, 100%) La voilerie renforce son équipe North Sails Suisse (Voiles Phi SA) fait partie du groupe international North Sails. La voilerie, avec ses 8 collaborateurs, est spécialisée dans la réalisation de voiles de bateaux, autant pour la régate que pour la croisière et recherche pour renforcer son équipe un(e) : Office Manager (CDI, 100%) Tu auras la charge des tâches administratives liées à la comptabilité ainsi qu’à l’accueil des clients. En collaboration avec les différents responsables, tu assureras le bon fonctionnement du bureau et de l’atelier. Tes responsabilités Accueil des clients (physique et téléphonique), tenue de la réception et de la caisse Gestion des stocks de fournitures et de matériel Saisie des fiches clients et des travaux d’atelier dans la base de données Facturation et lien avec la comptabilité Suivi des relations avec le Groupe (envois et commandes), les fournisseurs et les prestataires Gestion des vacances et des absences Gestion du planning de l’atelier Diverses tâches administratives (classement, courrier, prise de PV, ...) Aide à la préparation des évènements (portes ouvertes, salons nautiques, ...) Liste non-exhaustive pouvant être amenée à évoluer Ton profil Tu aimes naviguer et tu as des connaissances du monde de la voile Tu as un CFC d’employé(e) de commerce ou titre jugé équivalent Tu as 2-3 ans d’expérience dans un poste similaire avec de bonnes notions de comptabilité Ton français est irréprochable et tu as une bonne maîtrise de l’anglais (l’allemand est un gros plus) Tu maîtrises FileMaker, la suite Microsoft Office et es à l’aise avec les outils informatiques usuels Tu es rigoureux(se), proactif(ve), organisé(e) et dynamique Tu aimes travailler de manière autonome et ne crains pas de prendre tes responsabilités Tu as l’esprit commercial Nous t’offrons Un poste stable et varié au sein d’une structure dynamique à taille humaine, avec une bonne ambiance de travail La possibilité de développer tes compétences dans un cadre agréable et avec des tâches diversifiées Entrée en fonction : Début 2022, à convenir Lieu de travail : North Sails Suisse, Rue du Pré-Bouvier 5, 1242 Satigny (GE) En cas d’intérêt, fais parvenir ton dossier de candidature complet par email à info@ch.northsails.com avant le 25 novembre 2021. Les dossiers envoyés par courrier postal ne seront pas pris en compte. READ MORE

Get To Know Your Local Sales Expert How long have you been sailing and what classes do you compete in? I started sailing on Toronto Island in 2008, and started racing in 2012. I grew up racing in Club 420s and skiffs, and then moved into collegiate racing at Queen’s University. I also did a fair bit of keelboat sailing, both on the club circuit and with the Queen’s Sailing Team. What boats/classes do you sail? I’ve been lucky enough to race in a wide variety of classes. I’ve raced the Club 420, collegiate 420 and FJ, 29er, 49er, various asymmetrical sport boats, J/24, Beneteau 36.7, and different keelboats in the 30-40 foot range. Recently I’ve started sailing some foiling boats, including the F101 and the Waszp. What got you into the marine industry? I started coaching in 2013, and continued up until I started working at North. My coaching career started with Club 420s, and I gradually moved into coaching 29ers and collegiate sailing for the Queen’s Sailing Team. I really got hooked on sailing when I started racing, and nothing beats working on the water. Sharing my love of the sport and helping others enjoy it as much as I do has always been hugely fulfilling for me. What’s your favourite thing about sailing? That’s a really tough question, because there’s just so much to love. I really enjoy the many different technical and athletic aspects of the sport, and the social side of things is a huge highlight as well. If I had to pick one though, I’d say that my favourite thing about sailing is how beautiful it is. The boats, the sails, the water, the sky, the whole scene is so aesthetically pleasing, and I have so many vivid memories of different boats, places and people that I’ve sailed with. Even on really bad days I’ve always been able to remind myself to take a step back and enjoy the view. What are you most looking forward to with joining North Sails? Working for North is a fantastic opportunity for me, and the part I’m most excited about is the people, on both sides of the business. I’m joining a highly knowledgeable and experienced team, and I want to learn as much as I can from the experts that make up this company. I’m also looking forward to working with our customers, learning from them and hopefully helping to improve their experience of the sport. I hope to do a lot of sailing while I’m here, and I can’t wait to see where this career will take me!Contact Daniel READ MORE

U petak u 21:00 starta 18. Jabuka U petak 12. studenog JK Tijat iz Vodica po osamnaesti put organizira regatu Jabuka, jednu od najduljih Jadranskih jesenskih regata. Očekuje se stotinjak posada, a za sada jedriličare očekuje lagani južin na putu prema Jabuci, te jugo u pojačanju prilikom povratka. Svima želimo dobro more i sretan povratak! READ MORE

S NS jedrima dok još jedne titule prvaka Hrvatske 📸 regate.com.hr I ovogodišnje Prvenstvo Hrvatske po ORC-u zadržalo je status najpopularnije ORC regate u Hrvatskoj, a ujedno je bila i posljednji event "po premjeru" koji se boduje za ovogodišnji CRO ORC D-Marin Cup. Organizatori su i ove godine bili članovi JK Val iz Šibenika uz suradnju s D-Marin čija marina Mandalina je bila glavna baza regate. Sudjelovalo je ukupno 15 posada, sve osim jedne posade iz Češke bile su iz Hrvatske, a češki predstavnici nisu bili u turističkom posjetu Jadranu, već je bila riječ o vrlo iskusnoj i kompetitivnoj posadi jedrilice Hebe V koji su u istom ovom akvatoriju prije dvije godine ponijeli titulu svjetskih vice šampiona u skupini ORC C. Što se tiče vremenskih prilika u Šibeniku za vikend 5. do 7. studenog nisu baš bile po volji jedriličara. Jedrenje u petak spasio je dogovor po kojem se u slučaju nepostojanja stabilnih uvjeta za jedrenje tehničkih plovova u štap polju Regatni odbor može posegnuti za organiziranjem navigacijskog jedrenja. Ovog puta puhao je lagani burin koji je bio nedovoljne snage da po njemu ORC polari kvalitetno odradi svoj posao, ali tog ograničenja nema kad je u pitanju kalkulacija rezultata po formuli Offshore TMF (Time Multiplying Factor). U njenom slučaju potrebno je samo uzeti u obzir trajanje jedrenja, a ne i duljinu rute. Rasplet tijekom ovog plova klasičan je primjer zašto su stabilni vremenski uvjeti nužni uvjet koji mora biti zadovoljen za kvalitetnu kalkulaciju rezultata po "constructed course" odnosno zašto nestabilne uvjete nije moguće kompenzirati niti jednom trenutno primjenjivanom formulom. Princip rada ORC polara je takav da oni najbolje rezultate i stvarno kvalitetnu i realnu kompenzaciju imaju kad na regatnom polju puše vjetar stalne snage i smjera. Jednako kvalitetan rezultat neće biti ako tijekom jedrenja vjetar promijeni smjer i u tom slučaju praksa je da se to jedrenje prekida, dok se oscilacija u snazi tolerira do određene mjere. Zato se prilikom unošenja parametara potrebnih za kalkulaciju ovih rezultata kao bitan element mora unijeti i smjer (kurs) vjetra. S druge strane kod navigacijskih jedrenja te elemente nije moguće unijeti u formulu što zbog duljine regatnog polja i raširenosti flote po cijeloj ruti (zbog različitih brzina i karakteristika pojedinih jedrilica), a što zbog same konfiguracije terena (otoka) gdje se jedri. Na dijelu rute gdje je otvoreno more puhat će jedan vjetar, negdje će otok raditi zaklon, između dva otoka neki kanal može "povući" itd. a s druge strane, može se desiti da na jednom dijelu rute puše jedan vjetar, a na drugom dijelu skroz suprotan. Zato se tu ne mogu koristite polari, odnosno constructed course, jer je praktički nemoguće unijeti sve relevantne parametre za svaki pojedini brod, pa se zbog toga koriste koeficijenti koji predstavljaju prosjeke raznih uvjeta koji se mogu susresti na regatnom polju. Ali o tom malo detaljnije nekom drugom prilikom. A za ovaj uvod razlog je razvoj situacije na regatnom polju na spomenutom navigacijskom plovu. Start je bio između Obonjana, Zlarina i Tijata, a prvo se morala obići bova postavljena u blizini Lupca. Nakon njenog obilaska prolazilo se kroz Zmajanski kanal, pa oko otočića Prčevca kojeg se ostavljalo lijevim bokom, te između Bavljenca i Zmajana. Zatim je trebalo ostaviti otočić Dugo s lijevim bokom, pa oko hridi Galijola (ispred ulaza u Prvić Luku), te u cilj u Zlarin. Po spomenutom laganom burinu stalno praćenom kišicom, jedrilo se sve do Prćevca. Flota se dosta razvukla i nijanse su bile presudne za bolji plasman, a očekivano su se na vrh pomalo izdvajali najveći. U dijelu regate dok je flota obilazila Prćevac vjetar okreće na levanat i vodeći nakon krme nastavljaju jedriti u oštru orcu tako jedre po sve slabijem i slabijem vjetru. To slabljenje bio je razlog da se RO odlučuje aktivirati pomoćni cilj na otočiću Dugo. Sa strane RO-a i organizatora ovo je bio dobar potez, jer je pružena šansa svim jedrilicama da dojedre do cilja, ali s druge strane dešava se klasična situacija navigacijskih regata, laganog vjetra i nekog od sustava razvrstanja, a to je da nakon korekcije manje jedrilice dobivaju mnogo bolja korigirana vremena od velikih. Ali da se nastavilo jedriti do idućeg mogućeg mjesta za postavljane pomoćnog cilja, a to je bila hrid Galijola, i nekoliko vodećih jedrilica imalo bi problema da ga dostignu, dok bi za malene to bila skoro pa nemoguća misija do zalska sunca i prekidanja jedrenja. Da bi cijela priča još više išla na ruku jedrilicama iz skupine ORC B pobrinuo se vjetar koji je drugom dijelu flote okrenuo na sjeverozapadnjak po kojem su mogli jedriti s genakerima i spinakerima dok su vodeći iz ORC A skupine istovremeno jedrili u orcu. Klasična situacija vezana uz uvodnu priču. Tako da je na kraju matematika pokazala da je Dubrovnik koji je u cilj ušao realno drugi trebao mnogo brže jedriti te završava na posljednjem mjestu, dok je u generalnom plasmanu pobjedu odnio malena Salona 34 - One koja je realno ušla u cilj 10., dok je pretposljednji Green Pepper korigirano treći. Ali to su realne situacije i svi koji jedre po ORC-u (ili po bilo kojem drugom sustavu razvrstanja) svjesni su mogućnosti takvih raspleta za vrijeme, ponavljam, nestabilnih uvjeta na regatnom polju. Subota, drugi dan regate, nije donio niti jedan novi bod na rezultatsku ljestvicu. Svi prognostički modeli najavljivali su da se neće jedriti zbog bonace, ali na kraju razlog izostanka jedrenja bilo je nekoliko nevera sa sjeveroistoka koje su bile kombinirane s vjetrom od tridesetak čvorova i obilnim kišama. Iz marine Mandalina isplovilo se već oko 9 sati, ali uvjeti su stvarno bili ekstremni i preko gornjeg limita do kojeg se jedri po ORC-u. Naime, jednako kako postoji donja granica, koja je postavljena na 6 čvorova, tako postoji i gornja koja je postavljena na 25, ali po internom dogovoru vlasnika jedrilica sudionika CRO ORC D-Marin Cupa, ta je granica spuštena na 23 čvora. Razlog je prvenstveno zbog izbjegavanja eventualne štete, nepotrebnih troškova i eventualnih ozljeda. Također treba uzeti u obzir da se ovo odnosi na uvjete na startu plova, te ako vjetar pojača za vrijeme jedrenja (naravno, ne ekstremno) jedri se do kraja. Nevere su bile relativno duge i prolazak prve se čekao u zavjetrinama od Obonjana, Zlarina i Prvića, ovisno gdje se zatekla pojedina jedrilica, dok su se u pauzi prije iduće skoro svi prebacili u Zlarinsku luku. Čekanje prolaska nevera najteže je palo najmanjima... Adriatici i Mataranu 32. Ove dvije malene jurilice nemaju na raspolaganju prostrane unutrašnjosti poput onih na ostalim krstašima, te njihove posade nemaju mogućnost skrivanja od vremenskih nepogoda, a kako problemi nikad ne dolaze sami tako se Mataran zapliće u ribarsku mrežu koja je doplivala od nekud, a Adriatica doživljava tehničke probleme na vanbrodskom motoru koji joj je jedini poriv kad ne koristi jedra. Mataranu u pomoć priskače jedan od gumenjaka RO-a, dok posada Adriatice sama uspijeva sanirati štetu, ali za povratak u Šibenik traže pomoć nekog od kolega jer po buri koja je ponovno pojačala nakon podizanja kodeksa iznad A, to je bio vrlo težak zadatak s postojećim vanbrodskim motorom. I na kraju nedjelja... Prognoza je bila slična onoj za subotu i bila je točna za prvi dio dana. Lagani burin puhao je do oko podne kad je i pokušan jedan start i kad je bilo postavljeno regatno polje. Prvi start je prekinut zbog općeg opoziva, dok se drugi pokušaj također prekida jer vjetar odlazi naglo u lijevo i prestaje regularnost. Vjetar i dalje nastavio putovati u lijevo i ubrzo se stabilizira na smjer skoro idealnog sjeverozapada. Čak je na početku i zapuhao s ugodnih 11-12 čvorova. To je bila situacija koju RO nije propustio i u 11:50 starta prvi "štap". Uvjeti su stvarno stabilni i ubrzo nakon ulaska u cilj posljednje jedrilice kreće se s idućom predstartnom procedurom. Polje je bilo jednako, jedino je vjetar oslabio za 2-3 čvora. Međutim, uvjeti ostaju regularni do samog kraja te se i ovo Prvenstvo Hrvatske proglašava uspješnim. Tko je i kako je jedrio možete vidjeti u playbackovima pojedinih jedrenja, jednako kao što možete napraviti statističku analizu pojedinih plovova i usporediti pojedine parametre za sve jedrilice koje su sudjelovale na regati, te vidjeti koje posade su se ovjenčale naslovima najboljih. Iduća regata iz ciklusa CRO ORC D-Marin Cupa, a kojem pripada i Prvenstvo Hrvatske, jedrit će se u ožujku iduće godine, a svi se nadaju da će se pozitivni trend koji je ORC doživio ove godine nastaviti i u 2022. 📸 regate.com.hr Rezultati - ORC A 1. plov - navigacija 2. plov 3. plov konačno Rezultati - ORC B 1. plov - navigacija 2. plov 3. plov konačno Rezultati - ORC A & B 1. plov - navigacija 2. plov 3. plov konačno Statistika STAT - 2. PLOV STAT - 3. PLOV Playbackovi P L A Y B A C K - 1. PLOV - NAVIGACIJA P L A Y B A C K - 2. PLOV P L A Y B A C K - 3. PLOV READ MORE

North Sails Nederland krijgt versterking Tom van der Vecht komt het team in Nederland versterken vanuit onze vestiging in Almere Tom van der Vecht zeilt al zijn hele leven. Zoals velen is hij begonnen in de Optimist, en daarna heeft hij het water nooit meer losgelaten. Tom heeft jarenlang als coach gewerkt in het zeilen. De laatste jaren heeft hij alle kneepjes van het zeilmakers vak geleerd. Tom is een bekend gezicht op de wedstrijdbaan en heeft al vele nationale titels op zijn naam staan. Tom is vanaf de start zeer nauw betrokken geweest bij Team Leeloo, en maakt momenteel uit van het wedstrijdteam dat deelneemt in de M32 klasse. "Ik ben eigenlijk altijd met boten bezig geweest. Altijd aan het testen geweest hoe ik een boot harder kan laten varen. Door mijn ervaring als zeiler, trainer, coach en zeilmaker kan ik vanuit verschillende invalshoeken zie wat er moet gebeuren om een boot hard laat zeilen. Door mijn ervaring in de zeilmakerij kan ik ook onze toerklanten goed adviseren over levensduur en welke materialen wel en niet werken." Tom wilde graag voor North Sails komen werken vanwege de omvang van het bedrijf en de kwaliteit van de zeilen. "De wedstrijdprojecten waar ik bij betrokken ben varen vaak met North Sails. De duurzaamheid van 3Di is echt indrukwekkend." 📸 Sander van der Borch / North Sea Regatta Tom gaat als verkoper Wouter assisteren vanuit onze vestiging in Almere. "Ik kijk er erg naar uit om samen met Wouter de zeilervaring van zo veel mogelijk boten op en rond het Marker- en IJsselmeer te verbeteren. Met mijn vakkennis wil ik mensen helpen het juiste zeil te kiezen zodat hun tijd op het water nog leuker wordt. Er is niets leuker dan zeilen met het juiste zeil." NEEM CONTACT OP 📸 Ale Bonaldo / M32 World READ MORE

MELGES 24 U HRVATSKOJ NEZAUSTAVLIJIVO GRABI NAPRIJED 📸 regate.com.hr 30. i 31. listopada u Splitu u organizaciji JK Labud, odjedrena je prva regata iz Splitskog dijela ovogodišnjeg Croatian Sailing Series ciklusa. Samo da podsjetim, ciklus je krenuo u proljeće s regatom u Biogradu, pa je potom druga odjedrena u Ičićima, a treća u Dubrovniku. Broj od deset jedrila koje su jedrile u Biogradu, a od kojih je 9 bilo pod Hrvatskom zastavom, na ovoj regati je nadmašen za jedan, K tome, svi sudionici su bili domaće posade s tim da ovo nije konačan broj naših posada, još četiri ih se priprema za idući event - Prvenstvo Hrvatske. Osim što je bilo vrlo lijepo vidjeti na okupu monotip flotu, također je bilo lijepo na okupu vidjeti skoro sve aktivne hrvatske olimpijske jedriličare, jer se rijetko koja regata može pohvaliti okupljanjem takve jedriličarske elite na jednom mjestu: Karlo Kuret - Barcelona 1992., Atlanta 1996., Sydney 2000., Atena 2004. Ivan Kuret - Atlanta 1996. Toni Bulaja - Sydney 2000. Tomislav Bašić - Atena 2004. Šime Fantela - Peking 2008., London 2012., Rio 2016., Tokio 2021. Enia Ninčević - London 2012. Mihovil Fantela - Tokio 2021. a za tri tjedna na Prvenstvu Hrvatske uz njih će još zajedriti i Tonči Stipanović i Ivan Kljaković Gašpić! To je samo što se olimpijskih igara tiče, a kad bi nastavili s medaljama na raznim Europskim i Svjetskim prvenstvima, te uspjesima u profesionalnom jedrenju na RC44, TP52, Clubswan i sličnim klasama, popis bio bio puno duži. U svakom slučaju, vjerujem da sad i malo manje upućeni čitatelji shvaćaju u kolika kvaliteta se okupila na jednom mjestu. Da ne bi netko pomislio da su posade u kojima nije bilo spomenutih jedriličara bile zakinute na bilo koji način, treba istaknuti da su u oba odjedrena plova svi bili u cilju unutar minute - minute i pol! 📸 regate.com.hr Programski se regata nije mnogo razlikovala od prethodne tri iz ciklusa. U petak je počelo službeno okupljanje, dok su neki pristigli i dan ranije. Dizali su se jarboli, pripremala sva oprema, spuštale jedrilice u more, odradio i poneki trening. Ali subota je svanula bez vjetra i na kraju je tako ostalo cijeli dan, čak nije bilo niti razmišljanja o tome da se izađe na more i pokuša bar postaviti regatno polje. Vremenska prognoza za nedjelju je također bila dosta upitna i u najavi nije bilo vjetra, odnosno na udare se najavljivalo do maksimalno desetak čvorova. Kako se s noći sa subote na nedjelju pomicao sat i kad se uzelo u obzir da se na moru mora iskoristiti bilo koji trenutak koji će osigurati kakvo takvo jedrenje, dogovoreno je da svi moraju biti na zadanoj poziciji već oko 9 sati. Kako je prognoza najavljivala južne smjerove, dogovorena je pozicija ispred splitske lučice Zenta, standardnoj lokalnoj poziciji za regate po jugu. RO je isplovio sat prije svih i polje je bilo vrlo brzo spremno, te se samo čekalo da se južni povjetarac ustabili i bude bar malo jači da regata bude regularna. Srećom, dosta brzo vjetar je pojačao na oko 8-10 čvorova i moglo se krenuti s jedrenjem. Prvi start je bio regularan, samo s jednim preuranjenim presijecanjem startne linije. Brži od signala starta bili su momci na Iggyju (385). Međutim, do kraja regate - dva kruga u štap polju, uspješno su pronalazili dobre driceve i unatoč potrebi za sustizanjem ostalih uspjeli regatu završiti na respektabilnom četvrtom mjestu. Obrnute sreće bili ja ekipa na Melgesu Obi-Wan (389). Oni su izvrsno startali, i u trenucima kad su bili među prvih 4-5 posada na prvom obilasku offseta, kad se izvlači baštun i podiže genaker tu operaciju rade u trenutku dok su bili na samoj krmi Cro-a-saila (782) i zapinju za njegov krmeni štraj. Posade brzo reagiraju i izbjegava se šteta na obje jedrilice ali se Obi-Wan mora iskupiti i više ne uspijeva nikog sustići. Kraj te situacije možete vidjeti u prvom dijelu video izvješća. S druge strane, Cro-a-sail unatoč ovom incidentu uspješno se probija kroz gužvu ispred sebe i u cilj ulazi kao treća jedrilica, a treba spomenuti da je u ovoj posadi bio jedan norveški olimpijac - Peer Moberg koji je svoju državu predstavljao u Atlanti i u Pekingu. Za vrijeme jedrenja prve krme vjetar jača za nekoliko čvorova te se u gateu se signalizira produljenje orce. 📸 regate.com.hr Što se tiče vrha flote, tu je i ovog puta svoje mjesto zauzeo Panjić. Da budemo precizni, ovog puta nije riječ o jedrilici s registracijskim brojem 568, već o 739, ali posada je bila u istom sastavu. Oni su rutinerski jedrili, a najveću ugrozu radila im je posada Tutta Forze (643). U svakom slučaju Biograjci su na kraju u oba plova bili brži od kolega im iz centra njihove županije... potpuno jednak rasplet bio je i na kraju drugog plova. Drugi plov nije startao iz prve poput prethodnog. Pred sam start RO je morao prekinuti proceduru jer je vjetar otišao u desno za oko 20°, a u prvom pokušaju ponavljanja procedure sviran je opći opoziv. Tek u idućem pokušaju svi startaju po pravilima. Vjetar je u ovom plovu malo oslabio, pa je polje bilo malo skraćeno, ali na kraju ponovno cijela flota regatu završava unutar minut i pol. Treće mjesto u ovom plovu zauzima Obi-Wan, ali kad se zbroje svi rezultati u oba plova na kraju broncu odnosi The Pimp (359) i to s bodom prednosti ispred Cro-a-saila i Iggyja, a tko je od ostalih posada završio na kojem mjestu možete vidjeti u konačnim rezultatima. A po pitanju aktualnog poretka na ljestvici, on izgleda ovako: Kao što vidite, boduje se svaki plov i za sada su moguća tri odbacivanja, a apsolutnoj prednosti nalazi se posada Panjića. Plan je da se Prvenstvo Hrvatske jedri tri dana, a ako uvjeti budu odgovarajući odjedrit će se čak 9 novih plovova. Za sada su svoj dolazak najavile i neke inozemne posade, pa bi po nekim optimističnim prognozama na moru moglo biti i 20 Melgesa! U svakom slučaju ako budete u Splitu od 19. do 21. studenog svratite do JK Mornar. READ MORE

GRINGO 3 PRVI NA ZADARSKOJ KOKI 📸 regate.com.hr Zadarski festival jedrenja ove godine je odjedren u subotu 23. listopada, a odziv što zadarskih, što van zadarskih jedriličara bio je uobičajen velik. Baš u pravom festivalskom duhu na more ispred morskih orgulja isplovio je svatko tko bar malo o sebi misli da je jedriličar. Ukupno je na startnoj listi bilo 77 jedrilica, ali vremenski uvjeti omogućili su da samo 22 jedrilice stignu do cilja. Naime, lagani vjetar koji je na startu puhao iz smjera Puntamike, odnosno sa sjeverozapada, nije ništa posebno jačao tijekom jedrenja, već je samo u ranim poslijepodnevnim satima počeo sve više slabiti, da bi na kraju u potpunosti izdušio. Ovakav rasplet pratilo je i vrlo lijepo vrijeme... sunce, ugodna relativno visoka temperatura... pravo bablje ljeto i sušta suprotnost prošlogodišnjem izdanju ove regate. Vjerojatno zbog očekivanja pojačavanja vjetra, Regatni odbor se odlučio na rutu koja je uključivala jedrenje oko otočića Ošljaka. Naime, za različite vjetrove na startu, organizatori su predvidjeli jedrenje na različitim rutama. Ova, koja je izabrana za ovogodišnju regatu, imala je start na uobičajen mjestu - ispred Zadarske rive, a prva točka obaveznog obilaska bila je bova koja je usidrena ispred svjetionika na Puntamici. Nakon toga slijedila je duga dionica prema spomenutom otočiću, a potom jedrenje natrag prema rivi gdje su manje jedrilice imale postavljen cilj, a veće još jednu bovu koju je trebalo okrenuti prije povratka do Ošljaka i njegovog drugog obilaska. I nakon toga slijedio je prolazak kroz cilj na istom mjestu gdje su ga imale i manje jedrilice. Ovo je sve bilo u redu, osim što je nastala jedna konfuzna situacija kad je trebalo obići bovu ispred rive. U prvoj verziji Uputa za jedrenje oznaka obilaska definirana je bila jednom bojom, a ujutro, kad je uočena pogreška, na Oglasnoj ploči je objavljen ispravak, ali dio jedrilica je već isplovio i te posade nisu bile upućene u tu izmjenu. Posljedica je bila da su jedni obilazili jednu bovu, a drugi drugu. Ova konfuzna situacija izravno je dovela i do odluke o ovogodišnjem pobjedniku. Naime, već od starta na čelu flote je bila Furiosa, Uskokov openaš kojem su uvjeti laganog vjetra izvrsno odgovarali. Pratili su ga Gringo 3, Damaco, Panjić, Malenki, X-Cite, Zenith i svi ostali i to na sigurnoj udaljenosti. Međutim, Furiosina posada nije bila upoznata s izmjenom iz Uputa za jedrenje i obilazi krivu oznaku, a potom se trebala vratiti i obići pravu. Posada s Gringa 3 uspjela je iskoristiti ovu priliku i na vrijeme obići pravu oznaku, te drugi krug oko Ošjaka napraviti prije sviju i ući u cilj par minuta ispred glavnog konkurenta. 📸 regate.com.hr Iza ova dva bolida u cilj stiže još jedan rasni krstaš, Swan 45 - Damaco. U odnosu na prethodni dvojac ovo je prava jahta s kompletnim komforom i opremom za duga i ugodna krstarenja mnogobrojne posade, a ne samo stroj za jedrenje. Inače je ova jedrilica vrlo brza i favorit na svim regatama na kojima se pojavi, ali sigurno najviše simpatija cjelokupne flote i publike na rivi imala je posada Panjića. Ovaj Melges 24 završio je regatu na četvrtom mjestu i pokazao da je riječ o skoro pa bezvremenskom dizajnu koji se uspješno nosi i s višestruko većom konkurencijom! U sličnom položaju, na početku regate, bio je i Malenki, još manja jedrilica duljine pet i pol metara u odnosu na kojeg i Melges 24 izgleda kao veliki krstaš. Ali u nastavku regate veće vodne linije i par stotina kvadratnih metara više jedara omogućili su nekim jedrilicama da ga prestignu, tako da je regatu završio na 10. mjestu. Na kraju uspješno regatu završavaju 22 jedrilice, što iz male, što iz velike skupine. Tko je među tim sretnicima, a tko je ostao u bonaci pored Ošljaka možete pronaći u ukupnim rezultatima, dok rezultate po grupama možete pronaći na ovom linku, a ako želite vidjeti kako je izgledalo te subote na moru onda posjetite foto galeriju na ovom linku. Treba li napomenuti da je prvih šest jedrilica bilo opremljeno North Sails jedrima? Samo Furiosa nije kompletno, ali neka od važnijih su iz našeg asortimana. READ MORE

77. Viška u znaku North Sailsa 77. Viška regata zasigurno ostaje zabilježena u povijesti po dva rekorda. Jedan je baš rekorderske prirode, to je postavljenja novog najbržeg vremena na ruti između Splita i Visa, a drugi je po broju uzastopnih pobjeda u generalnom plasmanu. Vlasnici prvog su momci sa slovenske jedrilice Generali (TP 52), dok su vlasnici drugog dubrovčani s jedrilice Dubrovnik (Enavigo 38). Obje te posade su u potpunosti opremljene North Sails jedrima, a osim njih u samom vrhu, što generalnog plasmana, a što pojedinačnih grupa, bili su većinom naši klijenti! Slovenska posada je i do sada bila u posjedu titule najbržih na 28NM dugoj ruti, a do prošlog petka to je bila posada Velikog Viharnika kojim je tada kormilario Dušan Puh, a to je bilo prije osam godina, na 69. izdanju ove regate. Veliki Viharnik ovu rutu je prejedrio za 02:24:34, dok je Generaliju to pošlo za rukom za 02:14:29. Posadu Generalija predvodio je Samo Žvan, a podjednako dobro su jedrili i na povratku te ponijeli titulu najbrže jedrilice (line honours) s ukupnim vremenom jedrenja od Splita do Visa i od Visa do Splita od 09:09:41. Već na prvi pogled vidi se da je nedjeljna etapa bila mnogostruko sporija od one jedrene dva dana ranije. Također, treba reći i da Generali nije bio najbrži u cilju, već je ušao u cilj kao četvrti. Međutim, fenomenalan rezultat u prvoj etapi osigurao mu je minutu i devet sekundi prednosti ispred Molo Longa koji je u obje etape ušao u cilj kao treći u realnom vremenu. Pobjedu u drugoj etapi odnijela je jedrilica Stravaganza, ultra ekstremni bolid iz Dubrovnika koji je do pola prve etape bio u vrlo izglednoj poziciji da osvoji i tu etapu s još bržim vremenom od Generalija. Međutim, jedan tehnički problem zaustavio ih je na tom putu, ali više o tome ispričao nam je vlasnik i kormilar Stravaganze, Niko Kmetović: Bilo je odlično i ludo! Na startu su zvali buru u padanju, ali došao je neki oblak i bura je zadimila. Na startu je prvo pala, pa smo planirali startati s full jedrima, ali kako je to zadimilo odlučili smo napraviti ruku krata i staviti mali flok. Nakon što smo tako startali opet je ubrzo palo, ali imali smo spremljen Code 0 kojeg smo odmah odrolali. Također smo i digli puno jedro i tako smo nastavili dalje. Onda je nakon 500 metara ponovno zadimilo i onda smo zarolali Code i vozili dalje bez njega. Do Vrata je to bilo full gas. Kroz njih smo prošli elegantno i tu prošli i Matu i TP-a, Full pelt, Dubrovnika... a u Vrata smo ušli zajedno s Tutta Triestom Toto Travel koju smo potom ostavili iza sebe. Onda smo nastavili jedriti, stigli skoro do Pelegrina i vidim da mi na brodu nešto ne radi kako treba, pa se odlučujem sakriti ispod Pelegrina dok ne vidim što se događa. Tamo smo spustili sva jedra i krenuli u potragu za problemom. Na brodu inače imam jedno mjesto gdje po dizajnu stoji baterija i iznad nje ima jedan otvor poput onog za one male ventilatore. Mislim da je dizajner pretpostavio da je taj otvor dovoljno dobro napravljen da ne ulazi more kroz njega i vjerojatno je to tako kad se brod pere gumom, ali kad preko prove prođe ogromna količina mora i uđe u kokpit vjerojatno tuda prođe poneka kap ili manja količina vode i tu dok smo mi to otvorili skupilo se oko litre mora koja je bila na podu, a tu se nalazi konektor koji spaja računalo s baterijom. I to je trebalo biti suho. Međutim, na spojeve je došla jedna kap zbog koje je vjerojatno negdje došlo do pada napona koji je izazvao reset cijelog sustava. Sad da se to desi znam o čemu je riječ, ali tada... jedrimo brzinom 20 čvorova, stalno smo pod morem... jednostavno, situacija je bila takva da smo morali u zaklonu spustiti jedra i provjeriti o čemu je riječ. Dok smo to otkrili izgubili smo petnaestak minuta. Onda to osušili, resetirali računalo i nastavili s regatom. Međutim, imali smo novi problem jer tu nismo mogli dignuti glavno jedro. Tako da smo dalje nastavili s flokom i odrolanim Code 0 i uspjeli smo u cilj ući kao 10. Tu bas je Polet jedva uhvatio na samom kraju. A povrat je bio s burom do Vodnjaka. Taj dio smo dobro odvozili s prvih par brodova. Ponovno zajedno s Poletom. I onda je počelo bonacati. Po nekakvim bavama smo se uspjeli izvući od Vodnjaka, pa malo lijevije, a dolje ispod nas - mnogo lijevije, bio je Molo Longo i Generali. A preko Vodnjaka bila je jedna grupa koja je prošla baš kroz njih. Tu je bio Dubrovnik i još par nekih drugih brodova, čak i neki charteraši. Oni su onda ostali na Pelegrinu, a mi smo s nekim burijaletom u neko doba stigli na ok o2 milje do Vrata dok su oni još stajali na Pelegrinu. Potom je sve to ugasilo da bi krenuo maestral koji je prvo počeo puhati niže u kanalu. Tako da ti koji su bili na toj strani vozili su dosta orcanije prema Vratima, a mi ukrmanije. I na kraju smo mi, Dubrovnik i jedan charteraš stigli zajedno u Vrata. U njima je bilo prazno. Bio je samo jedan raz do Mrduje. Tu smo napravili dvije pojalabande, spustili se ispod Mrduje i kako je to vuklo uz Brač tu smo nastavili s pojalabandavanjem i na Gomilici je totalno zbonacalo. Tu smo se našli s Dubrovnikom, TP-om, Full Peltom i još nekim, zaboravio sam kim :) Kako smo stigli na Gomilicu izašli smo iz tog raza koji nas je nosio od Galijole, ali je zato počelo puniti dolje niže u kanalu. Tu nam je TP pobjegao oko 500 metara, ali uspjeli smo ga uhititi do Splita i ući u cilj dvije minute prije njega. Niko Kmetović, Stravaganza 📸 Stravaganza Sailing Što se tiče ostalih iz vrha, tu su uglavnom bile jedrilice koje su favoriti na svim Jadranskim regatama, od njegovog sjevera, pa do juga. Uz Gringa 3, Dubrovnika, Mareusa 3, X-Citea, Luckyja, Toto Travela, Fatamorganu, Polet Furiosa, a ispred manjih jurilica poput Matarana, The Pimpa, Magnuma, T8SC-a... ugurali su se Paula i Zenith. Paula (FW 40) je čistokrvni openaš pod Slovačkom zastavom koji inače nastupa po regatama na sjevernom Jadranu, a na njemu jedri posada koja je dugo vremena jedrila na regatama CRO ORC Cupa na jedrilici Sixtynine - Brutal Fish (First 40.7). Nakon prodaje 69-e orijentirali su se na jedrenje s talijanskom i slovenskom konkurencijom uglavnom u trščanskom bazenu, a na srednji Jadran dolaze uglavnom na Višku regatu. Oni su već ranije imali nekoliko vrlo dobro odjedrenih prvih etapa ove regate, pogotovo 2016. godine kad je nastala i ova fotografija: 📸 Carević a tada su je završili kao 4. dok su ove godine do cilja doletjeli kao drugoplasirani! Druga istaknuta jedrilica je Zenith (First 53), kompletno drugačije filozofije od svih ostalih koji su se natjecali u samom vrhu. Za razliku od njih koji su totalno ogoljeni i sa samo minimalnom i najnužnijom opremom ispod palube, Zenith je impresivno jedrio s kompletnim namještajem, posteljinom, perilicama i tikovom palubom i tek u Vratima gubi određen broj mjesta prilikom povratka u Split. Naravno, za dobar rezultat važan element je dobra posada, a na Zenithu su joj jezgru činili sveprisutni Stjepan Vitaljić i Pave Pleslić, te povratnik na regate krstaša, Krešimir Đakulović, a o njihovom jedrenju popričali smo s vlasnikom Zenitha Filipom Babićem: Obje etape startali smo u prva tri četiri broda. Na brodu su bili Stipe Vitaljić, Pave Pleslić i Krešo Đakulović, tako da je to bila dobitna kombinacija. Inače je s nama i Toni Bulaja, ali ovaj vikend bio je na drugoj regati u Veneciji, pa je Krešo uskočio umjesto njega kao dostojna zamjena. Od starta već prve etape bili smo dosta dobri i cijelo vrijeme smo bili uz bok jurilicama. A iznendailo me je i to što nas je nakon Splitskih Vrata dosta posada slijedilo s biranjem postavljanja jedrilja u leptir. I tu smo bili jedini koji smo prema Visu vozili u ravnom kursu. Čak smo jedrili i brzinama od oko 13 čvorova kad bi zaglisirali. I u cilju smo bili 15. odnosno prvi od brodova koji nisu po nekom svom segmentu iz domene egzotičnog. Drugu etapu smo također dobro startali premda smo skoro imali sudar na startnoj liniji. Jedan Grand Soleil je prerano došao na startnu liniju, pa je naglo zapojao i vozio po liniji, a mi smo dolazili sa 7 čvorova. Oni su tu uspjeli zaorcati i mi smo im prošli ispred prove. Nakon starta smo jedrili paralelno s Dubrovnikom koji je išao dosta istočnije od sviju, na kraju je prošao kroz Vodnjake. A kako smo mi bili tu u vrhu, nažalost, upali smo u jednu rupu gdje smo plutali bez vjetra oko sat vremena. Ostali su to vidjeli pa su nas zaobilazili i u smjeru Šolte i u smjeru Hvara. A kasnije, kad je zapuhao maestral, nas je prve zahvatio. To je u stvari i bio Krešin plan. Moram reći da je sve pogodio. Rekao je da će u 10 sati stati levanat, oko 11-12 će krenuti maestral i on će prvo krenut puhati pored Brača. Zato smo se mi stalno i držali te strane... Paklenjaka i Pelegrina. Na toj strani su osim nas bili još i Gringo, Dubrovnik i Viga, ali su prije nego je krenuo maestral otišli pod Šoltu gdje je bila praktički cijela flota. Tada smo primijetili da je kod njih bi dosta jak kurenat koji je cijelu regatu odnio na zapad, a mi smo ga uspjeli izbjeći. To je bilo posebno vidljivo za vrijeme te rupe kad nije bilo vjetra koji je mogao jedrilice gurati u željenom smjeru. Kad nam je zapuhao taj maestral jedrili smo s Code 0 i mi smo jedrili već po vjetru od 7-8 čvorova dok ostalim nije zapuhalo. Tad se desila jedna smiješna zgoda. Na Fejsu JK Labud bilo je objavljeno da je Polet Furioso nadomak Vrata kao vodeći brod, a mi smo se zapitali gdje smo onda mi. Kasnije smo čuli da je bila priča u stilu "to je neki Ultrin brod iz chartera, vjerojatno dolazi s Brača" :) Ali kad smo baš i prošli kao prvi kroz Splitska Vrata onda smo poslali poruku da ipak moraju ispraviti taj "fake news" :) Iza nas je s maestralom kroz Vrata doletjela Stravaganza, a Dubrovnik je bio odmah iza nas. Krešo je tada morao donijeti odluku. Bile su dvije opcije i morali smo uzeti u obzir da smo mi težak i trom brod. Prva opcija je bila da nastavimo ravnim kursom prema Splitu i u određenom trenutku ponovno ući u bonacu. Ili, uz Milnu i obalu Brača hvatati vjetar koliko možemo, jer ako uđemo u rupu mi smo gotovi. Izabrana je strana uz Brač i tu smo stalno radili pojalabande s genakerom i tu smo se čak jedno kratko vrijeme borili s Dubrovnikom. Nismo mu dali da nas baš glatko prijeđe. Kad je prestao puhati taj vjetar prebacili smo se na flok i tad su nas prešli i Polet i Molo Longo i Mareus 3... Kad smo prošli Brač ponovno je krenula puhati nekakva tramuntana od 12-13 čvorova. Po njoj smo pojurili s 10-12 čvorova brzine, ali više nismo mogli stići ostale. Međutim, uhvatili smo Toto Travel što nam je bilo posebno drago. Filip Babić, Zenith 📸 Stjepan Vitaljić Unatoč genijalnom rezultatu s obzirom na konkurenciju i činjenicu da je Zenith stigao prvi u Vrata, nažalost ostaju bez pehara, jer su bili drugi u skupini, a organizatori su odredili da ako je manje od šest jedrilica u skupini bit će nagrađeni samo najbolji. Da bi regata i dalje imala doticaj s najnovijim svjetskim trendovima po pitanju ekstremnih dizajna ponovno se pobrinuo Mate Arapov sa svojom Fatamorganom (Patucelli), a sa sličnom dizajnerskom filozofijom društvo mu je pravio Lucky (ClubSwan 36) Luke Šangulina. Obje jedrilice se razlikuju od sviju ostalih po tome što imaju ugrađene foilove, Fatamorgana custom made a Lucky tvorničke. Drugačije su i izvedbe, ali principi rada su im slični. Obje jedrilice ih koriste za stabilnije jedrenje i poboljšavanje kuta jedrenja, za razliku od foilera koji se u posljednje vrijeme mogu vidjeti uglavnom na oceanskim regatama, a povremeno i u manjim izdanjima na Alpskim jezerima. Oba foilera imaju u rezultatima upisana po jedno 7. i 8. mjesto, ali iako je Fatamorgana bila u drugoj etapi brža za 15 sekundi, ukupno vrijeme jedrenja bilo je kraće kod Luckyja za 16 sekundi. Što se tiče najvećih jedrilica, uz Generalija jedrio je još jedan TP 52. Naravno, riječ je o jedrilici koja jedri pod klupskom zastavom organizatora regate, Poletu Furiosu. U Visu je za direktnom konkurencijom kasnio 25 minuta i završava kao 9. u realnom vremenu, dok se u povratku posada Nikole Deškovića mnogo bolje snalazila u domaćim uvjetima nedostatnog vjetra. A uz Zenith, najveći dvojac činile su sestrinske jedrilice dizajna Ceccarelli 53. Molo Longo u izvornom izdanju, te nešto modificiran i produžen Toto Travel. Još jednom ukupnu pobjedu odnosi posada iz Rijeke koje je i u generalnom poretku na izvrsnom drugom mjestu. Međutim, i dalje svjetla pozornice okreću se Generaliju i njegovom vrhunskom rezultatu, a evo kako je njihovo jedrenje opisao kormilar Samo Žvan: Prognoza je najavljivala dvadesetak čvorova bure na startu s tim da bi u nastavku trebala pasti na desetak, maksimalno petnaest. Ali neposredno pred start diglo iz levanta, jer se stvorioneki oblak između Biokova i Brača, pa se startalo po dobrih dvadesetak čvorova. Očekivao sam da će vjetar biti više po krmi, pa smo odmah nakon starta podignuli genaker, ali s njim smo jedrili prema Drveniku. Zato smo ga nakon par minuta maknuli i do Vrata i kroz njih, jedrili samo na glavno jedro i flok... trojku... tad nam je vjetar bio između 90 i 100° s lijeve strane. U Vratima je puhalo i preko 30 čvorova! Nakon Vrata vjetar je malo okrenuo i sad je puhao više s krme, pa smo podignuli genaker četvorku. Tad se vjetar stabilizirao na 27-28 čvorova s refulima do 35. Na lijevim uzdama smo ostavili Vodnjake (njih na desnoj strani), napravili jednu pojalabandu u desnu i drugu za u cilj. I to je to. Najveća postignuta brzina bila nam je 22.8 čvorova, glisirali kao ludi, dobro oprali palubu i hvala Bogu bez greške koja je mogla izazvati neku havariju ili štraorcadu stigli do cilja. Kad sam pogledao na sat bio je rekord :) Povrat je s druge strane bio vrlo "tricky". Znalo se da će vjetar pasti i da će se čekati maestral. Odlično smo startali i poveli regatu i vodili negdje do Vodnjaka. Tada smo pronašli neku svoju rupu... bili smo postavljeni u sredini kursa. na strani do Vodnjaka bili su Polet Furioso i Stravaganza, a dosta ispod nas Molo Longo. Kako smo bili prvi i tu se zaustavili, svi su nas zaobišli i prošli. Potom je bila muka doći do Vrata. Do njih smo stigli tek oko desetog mjesta i to s već popriličnim vremenskim zaostatkom. Ali ranijih godina znali smo doći u Vrata prvi i tu bi zeznuli, a ostali bi nas prošli, ali ove godine je bilo obrnuto. Loše smo prošli do Vrata, vidjeli da su stvarno svi brodovi bili desno, pod Bračem, pa smo mi otišli lijevo... maksimalno koliko se moglo s genakerom... usprkos tomu što se vidjelo da je tamo bonaca! Nama je bilo svejedno da li ćemo u cilj ući kao 10. ili 12. ili 20... trebali smo riskirati i ne ići tamo gdje su ostali. I eto, imali smo sreće. Maestral je polako popunjavao i uspjeli smo prestići 6-7 brodova i u Split stići kao četvrti, te s dovoljno malim zaostatkom iza Molo Longo da ukupno pobijedimo. Samo Žvan, Generali 📸 JK Labud Ali na kraju, titula pobjednika 77. Viške regate, odlazi u ruke posade jedrilice Dubrovnik. Naime, pobjednik regate proglašava se na osnovu ORC sustava razvrstanja. U floti od 146 jedrilica s valjanim ORC Club svjedodžbama bilo ih je 19. Regata promatrana kroz ovu prizmu također je bila zanimljiva. Za prvu etapu može se reći da je bila maksimalno čista, odnosno nije bilo pretjerano mnogo mjesta za kalkulacije bilo koje vrste i izvlačenje na driceve, refule i ostale nepogode koje su se javljale u drugoj etapi, već je trebalo razviti što je bilo moguće više kvadratnih medara jedara i nastojati odjedriti zadanu rutu u što kraćem vremenu. Oni što su se najviše približili idealnim projekcijama ostvarili su najbolji rezultat. U tom je najbolje prošao Dubrovnik čiji rezultat je pokazao da je i Generali mogao biti još brži jer ga je matematika stavila na drugo mjesto u ovoj etapi. Vrlo dobro jedrenje do Visa pokazao je i Mataran 32 koji je u toj etapi zauzeo respektabilno treće mjesto sa zaostatkom od 28 minuta iza 20 stopa većeg Generalija, a kad se već spominje taj omjer veličina ne smije se zaboraviti ni The Pimp, još jedan Melges, ali 24, koji je u Vis dojedrio 33 sekunde iza Matarana! Pretpostavljam da su svi do sada vidjeli bar jedan od video uradaka snimljenih na Stravaganzi, a jednog od kojih se može vidjeti i u ovom članku, ali doživljaj na ova dva manja Melgesa sigurno nije bio ništa manjeg intenziteta i niže razine adrenalina. Odmah iza Matarana i The Pimpa, u realnom vremenu, završavaju X-Cite i Gringo 3. Jednak rasplet je i u ORC-u (samo bez The Pimpa koji nije bio prijavljen i u ovoj skupini). Ovo su prve dvije jedrilice za koje se može reći da su klasičnije od onih ispred, pogotovo X-Cite kojim je na ovoj Viškoj regati kormilario Filip Jurišić, svježe ovjenčan naslovom viceprvaka Europe u klasi ILCA 7 (ex Laser Standard). Zato je povratna etapa u ORC-u bila maksimalno dramatična, jer se jedrilo po uvjetima koji omogućavaju realno sporijim jedrilicama da u korigiranom vremenu prestignu veće i brže modele. Uvjeti jedrenja po "flekama" vjetra i realna mogućnost da se ostane u nekoj bonaci dok svi oko tebe prolaze, najčešće rezultiraju tim da male jedrilice "pojedu" velike po pitanju korigiranih vremena. Točno to se desilo i sada. Veliki i brzi morali su mnogo truda uložiti u traženje lokalnih povjetaraca, jer ostanak u grupi okružen s realno i matematički sporijom konkurencijom znači da je regata unaprijed izgubljena. Među ostalima, to se dogodilo i Dubrovniku. Posada JK Orsan jedrila je obilaznim rutama i na kraju uspjela ući kao 6. u cilj, ali ORC kalkulator izračunao je da je u pitanju 9. najbolje jedrenje, dok pobjedu odnosi Green Pepper (Salona 34) čiji kormilar je bio Stipe Gašpić - zlatni na istom Europskom prvenstvu kao i Filip Jurišić, ali u klasi ILCA 6 (ex Laser Radial). Ova etapna pobjeda Gašpićevu posadu ostavlja na korak do postolja i u konačnom plasmanu su četvrti, ali sa značajno ljepšom finalnom slikom nakon 12. mjesta u prvoj etapi. Sličan rasplet na kraju regate imala je i posada Sharka. Posada koja iza sebe ima i duge offshore regate poput Middlesea Racea prvu etapu završava na 10. mjestu, a u drugoj osvaja srebro, što joj je dovoljno za penjanje na treću stepenicu postolja. Stepenicu iznad na postolju završava posada koja je imala najmanje oscilacije u prikazanom. Riječ je o jednima od doajena ORC-a u nas, ekipi Gringa 3 iz Zadra. Posada Roberta Sandalića prvu etapu završava na 5., a drugu na 6. mjestu i nedostajao joj je samo jedan bod da se izjednače s Dubrovnikom o čijem jedrenju smo popričali s njegovim kormilarom Denisom Vukasom: Prva etapa... gledali smo sve moguće prognoze... što će biti, gdje ćemo jedriti, što ćemo dignuti, koja jedra koristiti... bila je bura od nekih 15 čvorova u prognozi. Napravili smo plan i pred start idemo napraviti đir prema sredini kanala. Kad tamo iz pravca Makarske i Omiša vidimo da stiže oblak koji je sve popunio. Bilo je par dobrih refula i odlučujem da ćemo startati s malim flokom i Code 0. Taman je krenuo start kad je počelo dizati. Na kraju smo jedrili s malim flokom i jedrom, a vjetar u bok... neka bura od levanta. Kad je prošlo dvadesetak minuta po takvim uvjetima malo je više ukrmilo, pa smo otvorili Code i s njim jedrili više od pola kanala, skoro do Brača. Tamo je zadimilo malo jače, više u bok i nismo mogli to više nositi, pa smo se vratili na flok. I tako smo kombinirali Code i flok do Vrata, a u Vratima nas je prošao Niko sa Stravaganzom. Prošao nas je s gornje strane dok smo mi vozili 15 čvorova, a njega smo vidiš kako zuji pored :)) Tu su još bili Toto i Molo Longo, a mi smo bili malo iza njih. Kroz Vrata je malo ukrmilo, pa smo se vratili na Code i tu smo s njim išli odlično. Tada je puhalo oko 28-30, znalo je pasti i na 25, ono baš kako se bura ponaša. Od tuda smo zajedrili prema Vodnjacima, prošli kroz njih i dignuli genaker s kojim smo dojedrili u cilj. Mislim da smo tu rutu stvarno super odvozili i da nismo nigdje pogriješili. A druga etapa... ponovno gledamo tko zna koliko različitih prognoza... pa vjeruješ, ne vjeruješ... Bilo je oblačno na startu i nadali smo se da će se ti oblaci raščistiti. Dok je bilo oblačno, dok nije probilo sunce, držao je neki burinet - levanat i otišli smo skroz desno. Na startu su svi krenuli s Codeovima, a mi smo otišli najvisočije desno s flokom, ponovno pod Vodnjake i Hvar i napravili smo desni luk u kanal prema Starigradu. Naravno, ne do Starigrada :) Kad je pao vjetar malo prije Vodnjaka digli smo nešto što mi zovemo drifter, ali to masthead genova i tako smo jedrili dok nije sve izdušilo. U tim trenucima bili smo najistočnije od svih brodova i dosta smo dobro išli kroz kanal po umirućim refulima tog burineta. Kad je vjetar stao čekali smo prijelaz na maestral. Znali smo da što smo dublje u kanalu da će taj početak povući malo jače nego da smo bili vani. Skupa s nama je startao i First 53 - Zenith i on je malo prije Vodnjaka opao i dignuo Code i onda je počeo padati. Mislio sam da će tada poći prema Maslenici, a mi smo toliko pobjegli da nismo više gledali ni njega, nego kad je to sve izdušilo, kad je krenuo zapadnjak on se pojavio na Pelegrinu i pošao skroz uz kraj prema Starigradu. Tada je on bio najistočnije i s tim vjetrom koji je pojačavao ušao u Splitska Vrata prvi, možda stotinjak metara ispred nas. Mi smo tu bili drugi, a cijela ekipa koja je na početku išla prema sredini Šolte i prema Maslinici morala se vraćati u krmu. Na Mrduji smo već bili na dvadesetak metara od Zenitha i tada sam očekivao da maestral nastavlja probivati i da ćemo jedriti ravno na Split. Ali... Iza Šolte smo vidjeli da je sve bijelo i nema nikakvog vjetra, a neki raz je uz Brač. Napravili smo onda par pojalabandi uz sam Brač... Bobovišće... samo da stojimo u nekom vjetru i da idemo prema naprijed. Dok smo tako vozili uz Brač pomalo je vjetar popunjavao cijeli kanal i s tim maestralom smo ušli u cilj. Takva regata je bila i prije par godina. Svi manji brodovi su tada doletjeli na brzinu i pojeli nas po korigiranom vremenu, a ovog puta smo izdržali, premda ni ja ne znam kako :) Denis Vukas, Dubrovnik Kompletne rezultate ORC-a možete pronaći na ovom linku, a možda jedino na što treba skrenuti pažnju prilikom njihove analize je RET u drugoj etapi za Generalija. Razlog je što su s obzirom na prognozu prijavili Regatnom odboru da će jedriti i s drifterom koji nije bio prijavljen u ORC svjedodžbi, pa su se iz fair play razloga povukli iz kalkulacija za ovu etapu. Eh da, sve ostale rezultate 77. Viške regate možete pronaći na ovom linku. U subotu, kad je bio slobodan dan, u Viškoj luci su se odjedrila dva neobavezna revijalna plova. Oba puta pobjedu je odnijela Stravaganza, a ono što posebno veseli Niku Kmetovića je to što je vrijeme koje im je bilo potrebno za izvršavanje složenih manovri s canting ceelom, dagerboardima itd, na kratkom polju u skučenom prostoru, bilo podjednako onom koje su trebale ostale jedrilice s mnogo jednostavnijim sustavima za upravljanje. Na kraju je nastala sad već viralna snimka na kojoj je Lovre Peović, član posade Stravaganze prošetao po jarbolu u stilu Alex Thomsona, a sve s ciljem proslave pobjede u spomenuta dva plova :) Kao što je već spomenuto, regatu je organizirao JK Labud, jedan od jedriličarskih klubova s najduljom tradicijom u Hrvatskoj, a u ime Organizacijskog odbora izjavu je dao njegov predsjednik, Vedran Mlikota: Ove godine smo ponovno zajedrili prema Visu, jer lani s obzirom na okolnosti koje su tada vladale bili prisiljeni promijeniti krajnju destinaciju regate. Ali u krajnjoj liniji to nije ispalo toliko loše, jer smo dobili jednu novu regatu koja je vrlo dobro prihvaćena među jedriličarima. Naravno, riječ je o Pa(V)iškoj regati i nastojat ćemo je i dalje njegovati među ostalim našim regatama. Evo ove godine situacija je povoljnija i u dogovoru s gradonačelnikom grada Visa i lokalnom turističkom zajednicom zajedrili smo prema njima. Unatoč stanci od godinu dana odaziv je bio iznimno dobar. Na startu smo imali 154 jedrilice! Sam satrt smo odgodili za sat vremena jer smo se nadali da će bura malo pasti, ali kad je krenula procedura ona je pojačala, pa smo na startu imali i udare od tridesetak čvorova! Tako da nam se javi oproblem kako ćemo uhvatiti brze brodove, jer oni kad krenu s brzinama od preko 20 čvorova postaje ih problem uhvatiti s brodom od Lučke kapetanije. Međutim, vozili su kroz Paklinske otoke i uspjeli smo ih prestići i postaviti cilj prije dolaska prvog broda, a Samo Žvan je stigao prije trajekta i s 2 sata i 14 minuta oborio rekord regate! Uvjeti su stvarno bili za postavljanje rekorda, a taj brod ide i još brže kad je laško... stvarno ih je bilo lijepo vidjeti dok glisiraju! A na Kupu viškog zaljeva, promotivnoj regati, nije bila baš puno vjetra, više bonace nego što je puhalo. Tako da je samo 7 jedrilica odlučilo izaći i zajedriti. Na povratku je bio dobar start. Puhalo je 14-15 čvorova, ali kad je flota stigla u visinu Hvara vjetar je skroz pao. Par brodova je uspjelo proći taj dio bez vjetra i proći kroz Splitska Vrata, a tek kasnije, kad je zapuhalo pridružio im se i veći dio ostatka flote. Uglavnom, mogu zaključiti da je unatoč vremenskim okolnostima regata bila vrlo uspješna i dogodine se ponovno vraćamo na Vis. Vedran Mlikota, JK Labud I ove godine Labudaši su nastavili s praksom koju su započeli prije dvije godine kad je na regati sudjelovalo oko 180 jedrilica. Tad su prvi put organizirano dočekivali jedriličare u Visu s uputama za vezivanje i s davanjem prednosti onima koji su jedreći završili prvu etapu. Ali i dalje su na snazi stožeraške zabrane po pitanju organiziranih druženja, pa je izostao fažol dobrodošlice u Visu, a proglašenje pobjednika u Splitu obavljeno je na otvorenom unatoč strahu organizatora o najavljenoj kiši. 📸 JK Labud Što se tiče na početku spomenute dominacije s ponosom možemo nabrojati o kojim jedrilicama je riječ: Zenith - 100% NS Generali - 100% NS Paula - 100% NS Gringo 3 - 100% NS X-Cite - 100% NS Dubrovnik - 100% NS Lucky - 100% NS Mr.J - 100% NS The Pimp - 100% NS Fugu - 100% NS Zlatan - djelomično NS Rocketa - djelomično NS Molo Longo - djelomično NS Toto Travel - djelomično NS Polet Furioso - djelomično NS Mila 8 - djelomično NS Stravaganza - djelomično NS Erco D' - djelomično NS Mareus 3 - djelomično NS Magnum x3 - djelomično NS T8SC - djelomično NS Pinocchio - djelomično NS Ove jedrilice su pobijedile u dvije od tri ORC skupine, sedam od 10 R skupina, te u dvije C skupine, a također su i generalni pobjednici kako po Openu, tako i po ORC-u! Jedina razlika između pobjednika po Openu i ORC-u je ta što je Generali u svom "ormaru" imao i jedra izrađena u Helix tehnologiji, dok je Dubrovnik bio opremljen isključivo s 3Di jedrima, ako i većina ostalih navedenih. Jedino je šteta što na regati nije zajedrio i BaRe V koji je prije starta imao problema s lantinom. U tom slučaju bi Zenith imao direktnu konkurenciju, odnosno bilo bi zanimljivo vidjeti kako bi prošlo nadmetanje između ove dvije jedrilice koje su približno iste veličine, a također su i obje opremljene tikovinom na palubama. I još za kraj treba istaknuti jedan vrlo zanimljiv podatak, a to da je od prvih 14 jedrilica u generalnom poretku jurnjave između Splita i Visa, čak 12 s gornjeg popisa! I za kraj jedna mala primjedba od strane jedriličara. Naime u Oglasu ove regate, jednako kao i mnogih drugih, stoji da se prilikom službene prijave mora priložiti plovidbena dozvola. Problem je u tome što su one već par godina van upotrebe, a umjesto toga se za provjeravanje da li jedrilica ima dozvolu za plovidbu izdanu od strane nadležnih službi koristi pretraživač na stranicama Ministarstva mora, pomorstva i infrastrukture, a koji je dostupan na ovom linku. PS: rekorderska ruta jedrilice Generali 📸 Samo Žvan PPS: pozdrav doktoru Kraljeviću! READ MORE

NORTH SAILS GOSPORT WELCOMES RUARIDH WRIGHT Another experienced Sailmaker & Sailor Joining the UK Sales Team 📸 Andre Carmo / The Austrian Ocean Race Project Ruaridh Wright's passion for sailing began at age seven when he first raced with his dad on a Swan 44 in Largs, Scotland. He has since racked up a host of experiences from Sydney Harbour and San Francisco bay to his current home on the Solent. He is excited to join the North Sails Sales Team in Gosport, UK, to work with clients in the club race segment. Brought up on the west coast of Scotland, Ruaridh raced on the Solent with many different teams since 2008. He raced on a 41-foot S&S classic yacht for 12 years before becoming hooked on the faster club race boats like the Corby 37 and First 40. He got involved in the IRC scene, partaking in races such as the Rolex Fastnet Race and RORC Commodore’s Cup which he won in 2018. Ruaridh first joined the North Sails team in 2018, after graduating with a degree in Naval Architecture. He started as a Laser Plotter Operator and later moved onto the loft floor as a sailmaker, working in both Production and Service. In 2019, after a summer of professional sailing on TP52’s, Fast 40+’s, and a Z86, he moved to Sydney, Australia to work as a Service Sailmaker at the busy North Sails loft in Mona Vale. Whilst out there, he also raced some noteworthy events onboard the JV62 Chinese Whisper, including a fifth overall in the Sydney to Hobart and Port Lincoln Race Week. "Working at the Sydney loft was hard work as the season of service builds up to the start of the Sydney to Hobart Race on the 26th of December,’’ says Ruaridh. “This hands-on sailmaking experience has allowed me to develop a full understanding of what happens to a sail when it comes into the loft, as well as giving me the skills to fix sails myself. I know much more about our sail materials now and can advise clients what product would best suit their needs." 📸 James Tomlinson / North Sails Sydney Ruaridh was selected as a grinder, trimmer, and driver for The Ocean Race Europe this summer, onboard the VO65 The Austrian Ocean Race Project, and went on to win the first leg. He also finished fifth overall in the Rolex Fastnet Race onboard Rob Bottomley's Performance 40, Sailplane. "The biggest takeaway from the Rolex Fastnet Race has to be the importance of having a harmonious crew, fast sails, and a fast setup,” Ruaridh explains. “Hard work and staying focused the whole time is vital. The amount of inshore sailing we had done in the Performance 40 fleet in the lead-up to the race helped our understanding of optimal rig and sail setup for every wind angle." The Sailplane team also won the 2021 UK Performance 40 season, with Ruaridh onboard as tactician. In his eight years of sailing these types of boats, he’s moved from bow and mast to trimming and tactics. On the Grand Prix scene, you will find him at the pedestal grinding. "It is great to work for a company that makes you feel like you are at the front, leading with innovation." Ruaridh remarks. "3Di Technology is the biggest development in sailmaking there probably has ever been.’’ When asked about hobbies outside of sailing, Ruaridh responds, "I didn't realize there was anything outside of sailing!" Laughing, he adds: "I enjoy current affairs and reading, as well as bouldering and keeping fit at the gym." GET IN TOUCH 📸 Paul Wyeth / Rolex Fastnet Race 2021 📸 Rick Tomlinson / RORC Vice Admirals Cup 2021 📸 Rick Tomlinson / RORC Vice Admirals Cup 2021 READ MORE

AITKEN'S ANIMAL RETAINS SCOTLAND'S RC35 CLASS CHAMPIONSHIP TITLE Fully Equipped with North 3Di RAW RC35 Class Champions, Kevin & Debbie Aitken's Animal 📸 Neill Ross Kevin and Debbie Aitken's First 36.7, Animal, has completed a three-peat as Scotia Handling Services Ltd RC35 Class Champions. The season-long championship was completed at the Clyde Cruising Club's GSS Regatta in partnership with CRhu Rigging on the 11th and 12th of September. It was all to play for between Animal, John Stamp's Corby 33 Jacob, and Charlie Frize's Corby 33 Banshee going into the final event of the series. After five close races in 5 to 18 knots, Animal continued a successful season with a regatta win followed by Jacob and Robin Young's J109, Jings. With a slightly reduced series, the RC35 fleet was happy to be back on the water after the 2020 Championship was canceled due to the pandemic. The fleet of Scottish and Irish yachts competed over five events spread from May to September on the West Coast of Scotland. It all started at the relocated Clyde Cruising Club's Scottish Series based at Largs instead of its usual home of Tarbert on Loch Fyne. A light wind regatta saw Animal get off to the best start possible with a straight-set of first-place finishes to not only win the RC35 Class but also pick up the 2021 Scottish Series Trophy. Jacob and Jings completed the podium with a 2nd and 3rd respectfully, making for a podium fully equipped with North Sails 3Di RAW. The class then moved on to the Mudhook Regatta in June. Five races were completed across two days. Saturday saw westerly winds of 8 knots gusting to 17 knots. Sunday brought near-perfect conditions, blue skies, and warm sunshine. The south-westerly began slightly lighter but built to gusts of 20 knots for some brisk and exciting racing. The results couldn’t have been closer, with the top three boats finishing on 8 points each. The win went to Charlie Frize's Corby 33, Banshee by way of a victory in the final race. Banshee was followed by Jings and Animal in 2nd and 3rd respectively. Next up was the Scotia Tree Services RC35 Championship weekend in the middle of July, sailed in conditions more commonly found in the Mediterranean rather than Scotland. Sun, warmth, and wind were in plentiful supply for both days. The fantastic racing was supplemented by a great dock party on Saturday evening, kindly put on by Scotia Tree Services and Makars Gourmet Mash Bar. Jacob got their first event win of the season, followed up by Animal in 2nd and Banshee in 3rd. Getting to the tail end of the season, the fleet moved back to Largs for the Largs Regatta Festival in the last weekend of August. Another light and tricky weekend saw Animal pip Banshee to victory with a win in the Sunday 'Round the Island Race'. Jacob closed out the top rankings in third place. The final standings after the five events, with one discard, were 1st Animal, 2nd Jacob, 3rd Banshee. "Big thanks to everyone in the class for making the season possible and all the Clyde clubs for running the events during a difficult year. Clyde Cruising Club, Royal Northern & Clyde Yacht Club, Helensburgh Sailing Club, Largs Sailing Club, and Fairlie Yacht Club", said outgoing Class Chairman and Class Champion Kevin Aitken. "The RC35 Class will be back in 2022 with a full program of events in Scotland and Ireland. If you would like more information, please get in touch through the RC35 Class Facebook Page", added new Class Chairman Robin Young. 2021 Scottish Series 📸 Neill Ross Robin Young's Jings📸 Neill Ross READ MORE

Srebro za Eniu i Mihaelu na EP klase 49erFX 📸 Nikos Pantis Naslov govori sam za sebe, dugi i naporni rad došao je na naplatu! Dvije jedriličarke iz JK Uskok, Enia Ninčević i Mihaela de Micheli Vitturi, koje jedre u klasi 49erFX izvrsnim rezultatom zatvorile su ovaj, olimpijski ciklus u kojem se nažalost nisu uspjele plasirati na regatu u Tokiju, ali bar su dokazale da su se svi treninzi i pripreme itekako isplatili i da pripadaju samom vrhu europskog i svjetskog jedrenja u klasi 49erFX. Ovogodišnje Europsko prvenstvo jedrilo se u Grčkoj u gradu Thessaloniki od 14. do 19. rujna po vrlo laganim vjetrovima, ali i po pratećim "flat" uvjetima na površini mora. Inače, ova regata se trebala jedriti u svibnju 2020., pa potom u rujnu iste godine, pa u svibnju ove 2021. i naposljetku smo stigli do prošlog tjedna. Osim djevojaka u jedrili su još i dečki u svojim 49erima, te posade u letećim katamaranima Nacra 17. Brze klase koje će po svemu sudeći nadživjeti klasične jedrilice u programu Olimpijskih igara. Našoj jedinoj posadi u ovoj ženskoj olimpijskoj klasi ovo je bila prva regata nakon što se nažalost nisu uspjeli kvalificirati na olimpijsku regatu u Tokiju i zbilja nema druge nego im prepustiti glavnu riječ o ovom događaju koji predstavlja krunu njihovih dosadašnjih jedriličarskih karijera: Nakon završetka kvalifikacija za Olimpijadu napravile smo pauzu nakon koje smo nastavili s treninzima baš ciljano za ovo Europsko prvenstvo i da nam je ovo prilika za postolje, jer smo očekivale da će neke od djevojaka koje su jedrile u Tokiju napraviti pauzu i da neće doći. Uglavnom, napravile smo nekoliko blokova treninga po 12 dana i stvarno ozbiljno se pripremale. Dok su trajale OI bile smo u Zadru i "potajno" trenirale u svom klubu. Čak nije bilo ni Karla, on je bio s juniorima, tako da smo se nas dvije baš fokusirale na neke detalje s obzirom da su slični uvjeti u Zadru i u Tessaloniki. Ja sam inače bila dolje prije deset godina, ali je regata bila usred zime, tako da je bilo totalno drugačije, pa to nije bila neka prednost. Ovog puta s nama je otputovala i Anđela, Mihaelina sestra. Ona je preuzela velik dio logističkih obaveza na sebe i to nam je odlično došlo jer naša klasa je logistički dosta zahtjevna, a također je puno pomogla i po pitanju kuhanja, malo bi nas izmasirala, te još jedna perspektiva jer jedri u Nacri a bila je također i izvrstan kormilar u juniorskim danima. Tako da nam je uz Karla to bila još jedna velika pomoć! Kad smo prvi put vidjele prognozu za te dane uhvatila nas je muka. Sve su bili laganini uvjeti... od 6 do 8, pa možda do 11 - 12 čvorova, ali u vrlo kratkim periodima. A najveći problem bio je što smo sve jedrile u jednoj floti, a to je za 49er kaos! Inače je pravilo klase da je za zlatnu skupinu najviše 25 u grupi, a ostali, koliko god da ih ima, da su svi u srebrenoj skupini. Ali nama su stavili da od prvog do posljednjeg dana jedrimo u jednoj grupi. Kad je mali vjetar to je opći kaos. Ako ne uđeš iza dvadesetog mjesta to je uspjeh i to treba držati do kraja. Uspjele smo se i držati toga i dva najlošija mjesta su nam 21. i 22. Matematika je po to, pitanju vrlo jednostavna, pogotovo jer na 15 plovova imamo samo jedno odbacivanje! Poučene dotadašnjim iskustvom regatu smo otvorile malo konzervativnije. Prvi plov ulazimo kao 14., pa smo u drugom bile druge i u trećem ponovno 15. i mislim da je to bilo odlično. Tako da smo tih prvih par dana bile oko 6. mjesta. U tom prvom dijelu regate skupljale smo "zalihe", odnosno trudile smo se biti unutar tih prvih 20, bez crnih zastava i slično, da bi onda u završnici mogle krenuti s malo više rizika. Bilo je izvrsnih dana. Npr. jedan smo imale četiri plova i stvarno mi je drago da smo ja i Miha uspjele taj dan odraditi vrhunski. Dan smo počele s 11. mjestom, a nakon toga pobjeđujemo i ulazimo u cilj dva puta kao treće. Taj dan nas je najvjerojatnije doveo do medalje jer smo tada napravile ozbiljnu bodovnu razliku. Imale smo zalihu koja nam je dozvoljavala da kiksamo u nekom od idućih plovova, to su bili naši jokeri. Odmah nakon toga smo kiksale s ta dva dvadeseta mjesta :) ali smo zato treći plov tog dana ušle kao 11. i malo popravile dojam i to nam je psihološki bio vrlo važan moment za nastavak jedrenja idućeg dana. Vidjelo se da i ostale posade imaju problema, pa je bilo malo lakše. Inače su uvjeti stvarno bili loši. Npr. u jednom plovu jedrimo posljednju orcu na desetom mjestu i onda u zadnjih 100 metara ispadnemo iz linije vjetra i uđemo dvadesete i tako dva puta. Inače je vjetar stalno bio s juga, a predzadnjeg dana je okrenulo na sjeveroistok, kao naša bura, isto s kraja i tu znamo da smo dobre na tim refulima. A u zadnjem danu očekivale smo još dva plova i medal race. Ali bila je utrka s vremenom. Inače niti jedan start nije bio prije jedan poslijepodne, a time limit za posljednji dan bio je da niti jedan start ne smije biti iza 16:00 za cijelu flotu, dok se medal race morao startati do 18:00. I to je psihički bilo dosta naporno, jer trebaš biti nabrijan za regatu, a znaš da te čeka cijeli dan na moru. Plov za odličja isto je bio po lošim uvjetima kao i ostali plovovi. Na startu je zapuhalo, ali je palo u drugoj orci. Startale smo čisto, nismo ništa riskirale. Bilo nam je bitno da Dankinje i Maltežanke ne uđu u cilj prve, a da mi ne uđemo iza sedmog mjesta. Ali toliko toga se izrotiralo u cijelom plovu. Vidjele smo da su Talijanke daleko prve i da ih nitko ne može uhvatiti. Na drugom u bile super brze Nizozemke i s obzirom da je polje bilo tako kratko znale smo da su prva dva mjesta osigurana. Tu su još bile Kanađanke koje su na kraju bile brončane, a Dankinje i Maltežanke su se borile međusobno iza njih i mi smo bile na šestom mjestu. Tako da smo mi bile osigurane, a kod Dankinja i Maltežanki doslovno je presudio posljednji plov. Naime, po pravilima klase, ako je jednak broj bodova pobjedu odnosi ona posada koja je bila bolja u medal raceu. Tako da nakon 15 plovova taj jedan plov donosi Maltežankama 4. mjesto. Njima je bilo baš ono, borba do samog kraja. U zadnjoj krmi Dankinje su išle u "straight set", Maltežanke u "jibe set", ono, baciš kockice i na križanju tko je ispred taj odnosi pobjedu. Stvarno dramatična regata.. Maltežanke su ušle u cilj i nisu znale da su treće među Europskim posadama, Karlo im je rekao :) Ena Ninčević, kormilarka 📸 Nikos Pantis Također smo popričali i s Mihaelom koja je ispričala i o nekim detaljima koji su se desili malo dalje od svjetala pozornice: A kako je izgledalo... kao i svaka regata... stres :) ali došle smo stvarno spremne. Nakon završenih kvalifikacija za OI nismo znale hoćemo li nastaviti dalje. Rekle smo da ćemo ići na ovo Europsko i možda još kasnije na Svjetskom, pa ćemo vidjeti što i kako dalje. Nismo imale što izgubiti. Zajedno jedrimo od ljeta 2017. i cijelo vrijeme je u 49erFX-u. Konstantno smo trenirali zbog pokušaja hvatanja norme za Tokio i evo tek sad je napokon sav taj trud došao na naplatu. Sve se posložilo. Mislim da smo nas dvije najviše profitirale lani, kad je bio lock down, jer čim su nam dozvolili da možemo trenirati mi smo odmah krenule na more i cijelo ljeto smo provele u Zadru na treninzima. Prva regata nam je tada bila Prvenstvo Italije nakon kojeg smo otišle na Europsko prvenstvo gdje smo napravile malo bolji rezultat. Tada smo bile osme. Konkurencija je bila stvarno jaka, jača nego na svjetskom prvenstvu i trebalo mi je malo vremena da se to meni sve slegne i da prihvatim da smo u samom vrhu :) Kako smo nas dvije među visočijim posadama, malo smo i teže od ostalih posada kojima je i malo teže nabiti kile, pa idemo puno bolje po jačem vjetru. I onda kad bi se desila bonaca hvatale bi se za glavu, ali izgleda da se i to promijenilo, sad smo i po bonaci vrlo dobre. U Grčkoj su bili stvarno lagani vjetrovi, ali čim bi se mogle malo ispružiti na trapezu to bi bilo to. Ali uspjele smo se držati i po tim laganim vjetrovima, tada je vrlo važna tehnika. Lako je onim malima. One sjednu i voze, lete po zraku, a nama svaka greškica dođe na naplatu. Jedan val pogriješiš i zacoketaš. Sve ove regate koje smo jedrile do sada... i SP u Novom Zelandu i Australija... bile smo tu negdje naprijed i gurale se, ali tu je bio problem taj tehnički deficit. Nismo imale pravi trim, a ni brod nam je bio stariji... Sad kad smo promijenile brod vidimo ogromnu razliku. Bilo je tih nekih stvari na koje nismo mogle utjecati, a puno su značile. Mogle smo trenirati koliko god smo htjele, ali ako je brod bio takav kakav je, nije mu bio pogođen trim... Uglavnom, novi brod smo preuzele otprilike prije godinu dana, ali nismo s njim zajedrile s njim na tom Europskom prvenstvu. Ipak ga prvo treba istestirati, priviknuti se malo na njega. To sve sa strane izgleda isto, ali sitnice su vrlo važne. Ta prilagodba nam je išla brzo i odmah smo vidjele koliko je bolji od novog broda. Nakon nekog vremena brod omekša. Voziš na valu i osjetiš da brod nije čvrst, da ne prođe kroz val... I na tom starom sam se naviknula da trebam puno raditi da bi brod išao, a sad je skoro dovoljno samo da se zakačim na trapez i da je to sve :) mislim, nije baš tako, ali to je da se shvati kolika je ta razlika. Uglavnom, sad smo došli do nekih brojeva koji nam osiguravaju pravi trim za razne uvjete, ali sad stižu novi jarboli i nova jedra i sad treba sve to tražiti iz početka. A što još reći o Grčkoj. Tamo smo jedrili samo poslijepodne, jer kroz jutro nije bilo vjetra. Vratili bi se s mora oko 19:30, pa još trebaš čekati pola sata da istekne protestno vrijeme i tek oko osam bi krenuli put apartmana. Pa tamo dok dođeš, svi su umorni, pa tko će kuhati :) Srećom, s nama je otputovala i moja sestra Anđela. Pomogla nam je da kad smo bili izvan regate da ne mislimo puno o stvarima koje su nas opterećivale. Inače smo ja, Enija i Karlo stalno sami po tim regatama i ovog puta najviše nam je pomogla psihički, a i Karlu u gumenjaku da se njih dvoje zajedno nerviraju i da jedno drugo smiruju :) premda mislim da je Karlo puno više nju smirivao nego ona njega. Bio je jedan plov kad je bilo strašno vruće. Svih dana vjetar je bio stvarno lako predvidljiv. Sve promjene su se dešavale u isto vrijeme. Iste promjene su se dešavale svakih sat vremena, uvijek bio otišao po 10° u lijevo i tako na kraju dana bi polje bilo zarotirano 50° i tako svaki dan. I taj dan je pao vjetar i za promjenu otišao u desno. Dobro, mi smo to pročitale i otišle u desno i nama je to desno izdušilo i dalo je lijevo. Sljedeći plov smo vidjele da je otišlo lijevo, pa i mi tamo, ali se nismo uspjele prebaciti na vrijeme i otišle malo preko lay linea i kad je Anđela to vidjela, cijela se snervala :) Ulazimo mi u cilj, dolazimo na gumija i po putu se nas dvije raspravljamo što je trebalo napraviti, ali kad smo došle do nje bilo je.... :))) Tada smo se malo trgnule... inače, Anđela je 5 minuta starija od mene :) A po pitanju kuhinje Karlo nam je glavni u timu. Kad imamo slobodan dan pomognemo i nas dvije, ali kad je regata stvarno ne možemo. Kad dođemo u apartman dok se otuširamo i sredimo on napravi večeru, a bude tu svega. Nije da jedemo samo pašte, kad je day off ispeče nam meso, kad je hladniji dan i kad imamo cjelodnevni program navečer spremi tingul i neko varivo, šnicele u toču, pa to ujutro bude vrhunski, kao da smo kod mame doma, a bude i juhica tu i tamo :) Mihaela de Micheli Vitturi, flokistica Kompletne rezultate regate u Grčkoj možete pronaći na ovom linku. Problem klase 49er česta je promjena tehničkih karakteristika pojedinih dijelova opreme. Kako je tvornica u Australiji, uglavnom njihovi jedriličari prvi dobiju mogućnost testiranja nove opreme i dok ta oprema uđe u proizvodnju i dok ostatak svijeta dobije pristup novitetima, njihove posade već je dovoljno dobro poznaje. Naravno, u sličnom položaju su i još neke bogatije nacije koje mogu uložiti mnogo financijskih sredstava u opremu. Možda cijelu priču oko 49er-a ilustrira podatak da jedna sezona, oprema, putovanja itd, iznosi oko 150.000 eura. Tako da je vrlo jasno zašto ova vrlo atraktivna klasa ipak nije značajnije omasovljena. Najnoviji primjer ovog problema je da je na scenu stupio novi proizvođač jarbola s novim dizajnom za idući Olimpijski ciklus. Posljednjih nekoliko mjeseci testiraju ga djevojke iz Australije. Naravno, svi noviteti su u službi ubrzavanja jedrilica i poboljšavanja njihovih karakteristika, a tehnologija koja stoji iza razvoja i proizvodnje cjelokupne opreme iziskuje ulaganje značajnih financijskih sredstava i naravno da se s gledišta proizvođača uloženo treba i vratiti. Međutim, klase 49er, 49erFX i Nacra 17 svojim cijenama čine jedrenje nedostupnim mnogim i posadama i državama. Samim tim to su postale elitne klase koje unatoč atraktivnosti prijete da budu razlog nestajanja jedrenja kao sporta na OI jer natjecateljska baza na globalnoj razini postaje sve manja. Trenutno u Hrvatskoj u klasu 49er njeguju samo JK Uskok i JK Sveti Krševan, oba iz Zadra. Za Sv.Krševan jedre samo braća Fantela, dok u Uskoka imaju malo veću flotu, pa uz Eniu i Mihaelu klupske boje brani i jedna juniorska posada koja je nedavno postigla jedan izvrstan rezultat. Posada Buba Pulek i Lorens Lokas, jedrili su od 31. kolovoza do 5. rujna na Europskom juniorskom prvenstvu klase 49er na jezeru Lipno u Češko. Momci su osvojili 9. mjesto ukupno i 8. mjesto među europskim posadama. Posebno treba naglasiti da je ovo njihova prva regata u ovoj klasi, kao i činjenicu kako su nastupili kao daleko najmlađa posada (17 godina) s obzirom da je prosječna starost natjecatelja 20-21 godine (juniori u ovoj klasi nastupaju do 23 godine). Bravo momci! READ MORE

Stipanović i Tudor srebreni na SP klase Zvijezda 📸 Christian Beck Fenomenalno ljeto Tonča Stipanovića nastavilo se i nakon povratka s Olimpijskih igara u Tokiju na kojima je osvojio svoju drugu srebrenu medalju u klasi ILCA 7. Nastavak se zbio u najjedriličarskijem gradu u Njemačkoj, u gradu Kielu koji je ugostio olimpijsko jedrenje daleke 1972. godine. Tamo je bilo organizirano Svjetsko prvenstvo klase Zvijezda, a na kojem je nastupio s Tudorom Bilićem i gdje su njih dvojica dojedrila do srebrene medalje! Osim ove posade nastupili su i naši doajeni u ovoj klasi, posada Marin Mišura i Tonko Barač, a značajnu ulogu na regatnom polju imao je i Ante Šitć kao flokista Xavieru Rohartu i sva trojica mogu biti stvarno zadovoljni sa svojim jedrenjima na Baltiku. Organizatori su uspjeli okupiti 82 posade koje su u Kielu boravile od 4. do 11. rujna. Prva jedrenja trebala su se zbiti u ponedjeljak 6. rujna ali vjetar nije bio dovoljno jak za regularno jedrenje. Po informacijama iz RO mjerilo se samo 2 do 3 čvora i to na dvadesetak metara nadmorske visine na obližnjem svjetioniku, a kako je bilo izgledno da će tako ostati i u poslijepodnevnim satima, u 14 sati dodan je i "A" uz već podignuti "AP". U utorak je sinoptička situacija bila potpuno jednaka, pa je Regatni odbor morao krenuti s razradom mogućih scenarija kako da spasi prvenstvo i da organizira dovoljan broj regata. Istina, to mu nije trebao biti pretežak napor s obzirom da od 1921. godine zvjezdaši imaju običaj da na SP jedre samo po jedan plov, pa trenutno propuštena dva natjecateljska dana mogu nadoknaditi sa po dva plova u preostalim danima. Srijeda je krenula na jednak način, AP na jarbolu, ali prognostički modeli najavljuju lagani vjetrić u ranim poslijepodnevnim satima. Prognoza je pogodila i napokon se moglo reći da je počelo Svjetsko prvenstvo. Naši su regatu izvrsno otvorili i svi naši predstavnici završavaju među najboljima. Mišura i Barač odmah od starta pokazuju da nisu bez razloga već nekoliko godina među najboljim svjetskim posadama i završavaju na trećem mjestu. Stipanović i Bilić vrlo dobro jedre unatoč tomu što po ovako laganim uvjetima nisu previše trenirali, te osvajaju izvrsno 5. mjesto, a Ante Šitić sa svojim kormilarom Rohartom u cilj ulazi kao 8. 📸 Christian Beck U četvrtak je RO po svaku cijenu morao organizirati planirana dva jedrenja i na ruku im je išlo što je već kroz jutro puhalo oko 8 čvorova, te je flota relativno ugodnije stigla do regatnog polja koje je inače svih dana bilo postavljeno na oko sat vremena od kluba. Kako je dan odmicao vjetar je jačao i s jutarnjeg sjeverca prebacuje na istočnjak koji je u najjačim trenucima puhao i do 15 čvorova. Osim ugodnih uvjeta za jedrenje, četvrti dan regate obilježilo je i nekoliko crni zastava na kojima je nekoliko top posada ispalo iz igre i koji su morali znatno pažljivije planirate iduće starteve. Naše posade srećom nisu bile u tom društvu i mnogo opuštenije jedrenje bilo je pred njima u danima koji su ostali do kraja. Uglavnom, svoj najbolji rezultat na regati ostvaruju Stipanović i Bilić koji u prvom plovu dana završavaju na drugom mjestu. Malo sporije jedrili su u idućem kojeg završavaju na 8. mjestu, dok je Mišuri i Baraču ovo bio najsporiji dan na SP jer su u kroz cilj prolazili kao 12. i 14. Šitićev kormilar bio je malo bolji od Baračevog, te njih dvojica završavaju na 10. i 9. mjestu. 📸 Christian Beck Predzadnji dan regate bio je tipično oblačan za ovaj dio Europe, ali ovog puta oblaci nisu blokirali vjetar, već je prvi plov odmah odjedren po 15 čvorova jugozapadnjaka. U njemu je Šitić prvi ušao u cilj od hrvatskih jedriličara, odnosno kao 4. u generalnom plasmanu. Mjesto iza stižu Stipanović i Bilić, dok Mišura i Barač zauzimaju posljednje jednoznamenkasto mjesto. Njih dvojica popravljaju dojam već u idućem jedrenju i osvajaju svoje drugo treće mjesto, a Ante u cilj ulazi kao 13. flokista, dok Tonči i Tudor u tom plovu knjiže svoj najlošiji plasman. Što se tiče borbe za medalje, s petim jedrenjem bilo je riješeno tko će ponijeti naslov prvaka, jer su Negri i Kleen u svom skoru imali 4., 1., 1., 1. i 2. mjesto i u subotu više nisu ni trebali jedriti, a tako su i postupili. U subotu se jedrio samo jedan plov, a kolika je bila nervoza na startu govori podatak da je čak 18 posada diskvalificirano zbog preuranjenog starta. Nažalost među njima su se našli Mišura i Barač, te Šitić s Rohartom. Zato su Stipanović i Bilić odjedrili vrlo dobro i finalizirali na 3. mjestu, te s bodom prednosti osvojili srebrenu medalju! Mišura i Barač ove godine su se zaustavili na osmom mjestu s tri boda prednosti ispred Roharta i Šitića. Točne rezultate i ostale podatke možete pronaći na ovom linku. A sad da vidimo što su o regati ispričali Tonči i Tudor: Nismo imali nešto previše treninga, ali bilo je dobro. Uspjeli smo odjedriti po tri dana u Splitu i u Kielu. Prva dva dana regate nismo jedrili jer je bila bonaca, ali smo svaki dan nakon protestnog vremena išli na trening, pa bi bili na moru po dva sata po laganom vjetru. To nam je trebalo da bi ostali "u motu", a i da bi skužili neke nove stvari po takvim uvjetima, jer nam je to bio standardni problem. A kad je krenula regata imali smo laganiji vjetar i išli smo vro dobro. Malo smo kasnili na startu, ali dobro smo napredovali kroz regatu i uspjeli smo ući u cilj kao peti. I inače smo dosta dobro jedrili, osim one kad smo završili 24. ali da zadnju krmu nismo pojalabandali i otišli lijevo mogli smo ući kao šesti, jer brod koji je bio ispred nas ušao je peti. Tako da smo mogli imati sva mjesta u prvih deset što mislim da je stvarno super jer nam je ovo tek četvrta regata zajedno. Drugi dan smo imali od 9 do 14 čvorova. Negdje su organizatori objavili da je bilo i 18, ali nisam baš imao taj osjećaj. A idući dan prvu regatu smo imali baš po jakom vjetru. Preko nas je prošla kiša i nevera, dok je drugu regatu to skroz palo i jedva smo stigli do cilja. Tada je vjetar dosta okretao za tim oblacima, tako da taj plov kad smo ušli 24. mogli smo dosta bolje. A u svemu tome najvažnije je da je taj zadnji dan sve prošlo kako treba. Dosta ekipe je izletjelo i otvorila nam se prilika da stignemo Austrijanca. I stvarno je borba bila do samog kraja. Prošli smo ga pred ciljem, ali nam to nije bilo dovoljno. Trebalo nam je još jedno mjesto između nas i njega, a tu je upao Amerikanac. Amerikanca nismo previše pokrivali da ne bi otišao na drugu stranu i da se Austrijancu ne bi otvorio prostor, tako da je na kraju ispalo da smo to pametno odigrali i da na kraju završimo drugi. Tonči Stipanović, kormilar Idući etapa po pitanju karijere u Zvijezdi je da Tonči i Tudor putuju u Švedsku na poziv proizvođača jedrilice na kojoj jedre. Tamo će sudjelovati na jednoj lokalnoj memorijalnoj regati u Stockholmu, a ujedno će dogovarati detalje oko izrade nove jedrilice koja će biti napravljena baš za njih. 📸 Christian Beck Projekt jedrenja u Zvijezdi započeli smo prije dvije godine. Tončeva dugogodišnja želja bila je jedrenje u toj klasi, a kako je nakon Londona 2012. ispala s Olimpijskih igara to nije mogla biti njegova druga klasa nakon Lasera. U međuvremenu je on par puta jedrio na finalu SSL-a gdje je išao s pozivnicom, ali nikad se nije ozbiljnije toga uhvatio. Onda sam ga ja prije tri godine pokušao nagovoriti da se zajedno uključimo u taj projekt i nije mi puno trebalo da ga nagovorim :) mislim, znamo se cijeli život, još od Optimista, Lasera i drugih klasa i eto, 2019. počeli smo zajedno jedriti. Prošle godine smo bili 4. na EP na Gardi. Zamalo smo i tamo osvojili medalju, ali prestigli su nas Austrijanci koje smo ove godine ostavili na trećem mjestu. A što se tiče cijelog ovog našeg poduhvata moram reći da iza njega stoji stvarno mukotrpan rad i puno vlastitih i sponzorskih sredstava. Ali nismo se predali. Pogotovo lani kad smo htjeli doći do boljeg broda s kojim možemo postići rezultat. Srećom uspjeli smo skupiti nešto sredstava i imali smo podršku tvornice "C Star" koja nam je omogućila da kupimo brod po nešto povoljnijoj cijeni. Brod nam se od početka svidio. Kupili smo jedan skoro novi, godište 2019. i s njim smo jedrili i u Splitu na EP i sad u Kielu na SP. Eto i tu nam je na EP pobjegla medalja. Završili smo šesti, ali tjedan ranije smo uspjeli pobijediti na Prvenstvu distrikta. Možda smo bili malo nestrpljivi, ali očekivali smo da će nam domaći teren sigurno biti jedan dodatni podsticaj. A na ovo SP smo otišli mirni i opušteni. Nešto malo smo se uspjeli spremiti nakon što se Tonči vratio s Olimpijade, a on je s druge strane bio totalno u natjecateljskom modu iako s druge strane nije lako naći motivaciju. Rekli smo da ćemo ovog puta ići skroz opušteno, regatu po regatu, metar po metar, da nećemo riskirati osim kad je to stvarno nužno potrebno. Znali smo da smo brzi skoro po svim uvjetima, osim što snimo baš dobro znali kako idemo po nekim srednjim uvjetima. S druge strane, svi smo se spremali za jaki vjetar, koji je inače standardan na Baltiku. Međutim kad smo tamo stigli bilo je lijepo vrijeme, anticiklona i praktički bez vjetra. Tako da dva dana nismo ništa jedrili i bili smo dosta strpljivi Pokušali smo trenirati što više možemo. Tražili bi dozvolu Regatnog odbora da izađemo na more nakon isteka protestnog vremena i jedrili bi po ta 3-4 čvora ispred porta. Htjeli smo ostati u fokusu. I kad je regata krenula rezultati su bili skroz OK s obzirom na neke lošije starteve nakon kojih bi se uspijevali izvući. Uglavnom smo imali sve dobre rezultate osim 24. mjesta u predzadnjem plovu koje nas je koštalo malo nervoze da uđemo u posljednji dan kao jedni od top tri sa sigurnom medaljom u ruci. U taj dan smo ušli kao četvrti s još jednom regatom ispred nas. Sabrali smo se, neke stvari su se i dogodile kako smo se nadali... neki od konkurencije su izletjeli na startu, ali mi smo i dalje mogli završiti kao 7. i 8. Bila su tri ponavljača i tu smo čekali svoju priliku. Nismo se dali zavarati i kad su bila dva ponavljača nismo bili u prvoj liniji. Držali smo se dosta ispod i čekali smo onaj pravi start, jer je kurenat bacao brodove vani. Kad je bio drugi ponavljač na startu su izletjeli Mateusz Kusznierewicz i Bruno Prada koji su do tada bili drugi. Također Mišura i Barač koji su do tada odvozili stvarno dobru regatu, koji su bili iza nas 7 bodova i još jedan Argentinac. Tada su Austrijanci još bili ispred nas i otvorila nam se prilika za treće mjesto, samo ako uđemo u prvi deset. To nije trebao neki teški pothvat, međutim, kako kod nas ništa ne ide jednostavno, startali smo i našli se na krivoj strani, jer je vjetar odmah nakon starta zavrtio s lijeve strane, a mi smo bili na desnoj. Prvu orcu smo okrenuli 21. i to nije bilo ni blizu dovoljno ni za 3. ni za 4. mjesto, jer oni što su bili 7-8 bodova iza nas bili su na prvim mjestima... Danac i Norvežanin. Shvatili smo da nemamo previše izbora nego biti maksimalno ozbiljni do samog kraja. Prvu krmu smo odvozili stvarno odlično, s lijeve strane s nekim pritiskom... jer duge su krme! Inače na 80 brodova ide dosta dugo polje. Orca se postavlja između 2 i 2.4 NM, ako se ne može postaviti tolika onda se vozi i treća orca, a ova je bila s tri orce. Na gate stižemo kao peti i nakon toga smo znali da broncu sigurno imamo u džepu ako ostanemo na tom mjestu. Drugu orcu i drugu krmu uspjeli smo se još približiti vodećima, ali i dalje smo bili peti i tu zadnju krmu okrećemo zajedno s Austrijancem. On je okrenuo desnu bovu na gateu, a mi lijevu i uspjeli smo u tom trenutku biti ispred njega. Međutim, trebalo nam je da je još netko između nas i Austrijanca. Tu se našao Amerikanac kojeg smo tada uspjeli proći. Tonči je tada vidio neki reful s desne strane. U stvari, procijenio je da će vjetar okrenut više s desna i virali smo u desnu stranu polja. I kad smo vratili natrag bili smo ispred i Amerikanca i Austrijanca. Tada smo imali samo čekati razvoj situacije, odnosno vidjeti da li će Amerikanac uspjeti ući u cilj prije Austrijanca. To se i dogodilo i to je bilo dovoljno da dobijemo Spitzauera i završimo drugi. Međutim, kad smo došli na kraj Kusznierewicz i Prada su prosvjedovali, Pokušali su dokazati da nisu bili vani na startu. To su i uspjeli, premda pod nekim čudnim okolnostima i ne znamo kako. Uglavnom, dobili su redress koji po pravilima nisu mogli odbaciti, tako da im to nije bilo dovoljno nego za peto mjesto. Tako da je bilo napeto sve do samog kraja. Ali zadovoljili bi se i s broncom. Bilo nam je važno samo da je medalja. U nekim trenucima stvarno smo imali sreće, ali vozili smo kao pravi tim, smirivali jedan drugog u nekim momentima :) A dobro je bilo što je i Šitić bio tamo. Stanovao je s nama, jedrio s dvostrukim svjetskim prvakom i stalno nam je dizao atmosferu. Stvarno nam je bio velika podrška! Tudor Bilić, flokista Iduće što je u Tončevom rasporedu je Nations Gold Cup, odnosno nastup na test eventu. Što se tog projekta tiče trenutno su van njega Igor Marenić i Filip Jurišić, a na čija mjesta su upali Stjepan Vitaljić i Darko Hajdinjak. Test event će se jedriti u Švicarskoj na jezeru Neuchatel ispred gradića Grandson. Princip jedrenja je flotno jedrenje u skupinama po četiri tim da je u grupi osam ekipa. READ MORE

Festival jedrenja na Malom Lošinju i prezentacija snage 3Di jedara 📸 Sandro Tariba 39. Lošinjska regata - regata Lošinjskih olimpijaca standardno je okupila vrlo kvalitetnu flotu s neizbježnom Maxi grupom. Ove godine najveću pažnju plijenili su Molo Longo i Adriatic Europa, dok su svoje namjere da se među njih umiješaju pokazali Gringo 3, Bravissima, Erco D', Mister X, Asso 99, a još su tu bili i Jonathan III, Viva 2, Canarino Furioso i još više od 20 drugih jedrilica. Ukupan broj sudionika bio je 34, a ono što organizatore sigurno posebno veseli je da su bili posjećeniji od 2. regate Vela vrata, koja se jedrila istog tog vikenda nešto sjevernije na ruti Opatija - Cres i natrag, kao i to da je regata imala međunarodni status s obzirom da su na njoj jedrili još i Slovenci i Talijani. Program je bio provjeren, odnosno subota 11. rujna, bila je rezervirana za navigacijski plov, dok je nedjelja 12. bila rezervirana za dva štapa koja su se jedrila unutar luke. Međutim, to nije bilo sve jer je regata dio festivala "Lošinjskim jedrima oko svijeta". Riječ je o dvotjednom nizu raznih akcija, programa i aktivnosti vezanih uz more i jedrenje, a čiji finale je na regati krstaša. U sklopu toga u petak je organizirana i noćna promenada pasara, guceva i gajeta uljepšana pjesmom klape Čikat koja se nalazila na logeru Nerezinac. 📸 Sandro Tariba Vrlo lijepa i romantična scena koja je bila pun pogodak i za okupljene jedriličare i za turiste koji su ove godine i Lošinj pohodili u vrlo velikom broju unatoč početku podsezonskog perioda. Tridesetak milja dug navigacijski plov imao je rutu koja je početak imala u Lošinjskoj luci i obavezne obilaske bova na Susku i Žaliću. Ekipa Molo Longa od starta je zauzela vodeću poziciju s mogućnošću kontroliranja cijele flote, a osim očekivanih konkurenata u vidu slovenskog maksija Adriatic Europe najviše se njihovoj krmi približila posada Gringa 3 koja je iznenadila Slovence kojima ovog puta za kormilom nije bio Dušan Puh, već Andrej Babnik, a također je bila opremljena s novim 3Di kompletom koji je sigurno odigrao i svoju ulogu u ovom rezultatu. Inače je Dušan Puh, koji za oko mjesec i pol slavi 70. rođendan, regatu propustio zbog nastupa na Europskom prvenstvu u windsurf-u, na kojem je osvojio naslov viceprvaka! Start navigacije odrađen je po laganom burinu koji je flotu pratio do izlaza iz Lošinjskog zaljeva, a potom polako okreće na lagani maestral. U svakom slučaju stanje mora nije prelazilo 2 do 3 bofora. Uz maxije i Gringa 3, u vrhu se nalazila i Bravissima braće Kaić. To je bila definitivno najmanja jedrilica u vrhu, konkretno, duljine vodne linije duplo manje od Adriatic Europe, ali s jednim od najjačih pedigrea. Riječ je o drugoj jedrilici koja je izašla iz kalupa u Italiji, a prvi trup je poznat pod imenom Angelo Rosso, dok je u Hrvatskoj nastupao i pod imenom Kodak. Prvi plov uspješno završava 30 jedrilica i u odnosu na iduća dva plova sudac na ciljnoj ravnini imao je vrlo mnogo posla s upisivanjem onih koji su završili. Nedjeljni štapovi bili su vrlo siromašni s vjetrom. Prvog su završili samo Molo Longo, Gringo i Bravissima, dok je u drugom štapu bila nešto bolja situacija s dvadesetak jedrilica u cilju. Prvi start krenuo je po burinu koji je tijekom jedrenja ostao na regatnom polju samo u obliku razbacanih "fleka". U toj situaciji RO i Organizacijski odbor nisu baš najbolje reagirali i umjesto očekivanog skraćenja puštaju natjecatelje da jedre oba predviđena kruga koja je završila samo spomenuta trojka. A to što među njima nije bilo i Adriatic Europe razlog je što joj je prije starta puknuo podigač glavnog jedra. Srećom nije bilo druge štete i ozlijeđenih, jer joj je vang izdržao masu i udar padajućeg jedra, te nije udario ni jednog člana posade. Zato je ova posada morala prinudnu pauzu korisno iskoristiti i provući novi podigač i pripremiti se za posljednji plov koji se jedrio po maestralu od 7-8 čvorova. Slovenci su u ovom plovu osvjetlali obraz i odnijeli pobjedu, dok se Molo Longo morao zadovoljiti drugim mjestom, a Gringo i Bravissima s trećim i četvrtim. Na kraju ukupna pobjeda odlazi posadi Rajka Kujundžića, a na postolju su još bili Gringosi i posada Bravissime, dok je Adriatic Europa završila na 4. mjestu. A na 5. mjestu završava još jedna slovenska ekipa, posada Erca D' - ex. Gringo 2. Sigurno im je ovo jedan od najdražih rezultata u Open kategoriji i dobar podsticaj pred iduće jesenske regate u Dalmaciji i nadolazeće ORC Prvenstvo Hrvatske. Kompletne rezultate regate razvrstane po generalnom plasmanu možete pronaći na ovom linku, dok su rezultati po grupama dostupni ovdje. Posebna nagrada dodijeljena je Jeri Vidoviću na jedrilici Bob'n'rock, koji je sam dojedrio iz Splita. Organizatori su njegovu ljubav prema ovoj regati nagradili jednim velikim pršutom. A treba spomenuti i da je u subotu nakon večere organizirano predavanje Saše Fegića o njegovo jedrenju ok svijeta u kultnom Hiru 3. READ MORE